Debat
29   143

EVIDENS? Hvad rager det os?

Forskerne kan snakke herfra og til dommedag om evidens, intet kunne rage politikerne mindre. De gør fuldstændigt, hvad der passer dem, for det har de RET til. Om det er KLOGT, anses for sagen uvedkommende.

Undskyld mig brugen af STORE bogstaver, men jeg er ved at have fået nok. Hvordan skal lærerne kunne tage al evidenspræket alvorligt, så længe reformpolitikerne tvinger dem til at lave en skole, der formelig lyser af foragt for evidens?

Det står urokkeligt fast, at der INGEN skoleforskningsmæssig evidens er bag denne reform.

Artiklen fortsætter under banneret

Test – og platformsbaseret læringsmålstyring har INTET sted på kloden bevist, at de fører til styrket faglighed, højere trivsel og mindsket negativ social arv.

Rigid topstyring, afvisning af samarbejde med lærernes faglige organisationer og decideret nedtromling af lærerne er fx i det Ontario, politikerne valfarter til, ja tilmed af selveste McKinsey, hinsides enhver tvivl igen og igen blevet beskrevet som dræbende for god skoleudvikling.

Lange skoledage med dårligt forberedt undervisning, sammenblanding af skole- og fritidspædagogik og udbredt brug af uuddannede som undervisere, parret med besparelser på rammerne, er hævet over enhver tvivl direkte ødelæggende for børnenes lyst til at lære.

Hvordan kan danske politikere tillade sig at hamre løs på lærerne med, at de skal være evidensinformerede, når de insisterer på at sende skolen ud i npm-skolesumpen og konsekvent lader som om, Finland ikke eksisterer – efter at de selv har forlangt, at vi skal lære af dem, der gør det, der virker?

Forskerne kan snakke herfra og til dommedag om evidens, intet kunne rage politikerne mindre. De gør fuldstændigt, hvad der passer dem, for det har de RET til. Om det er KLOGT, anses for sagen uvedkommende. En veritabel hær af lammehaledikkende konsulenter, forvaltningsfolk og skoleledere lyder deres mindste vink, og ni ud af ti skoleforskere har ikke nosser til at sige fra, så det kan høres.

Vi bliver nødt til at se i øjnene, at skolepolitik på verdensplan aldrig har handlet om at skabe oplyste, frie og stærke medborgere, der kan løfte demokratiet og styre deres egne samfund, men om at holde befolkninger i ave og sikre magthavernes interesser. Engang for ikke så længe hørte Danmark til de ganske få, hæderkronede undtagelser fra denne regel.

Det var dengang.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen