Blog
0   35

FOLKESKOLEN - ET MIRAKEL

Abonner på nyt om Hans Eriks historier i dit personlige nyhedsbrev.


Johannes sidder i sin forberedelsesboks og drømmer.

Johannes havde ikke altid let ved at koncentrere sig om den daglige forberedelse henne på skolen. Derfor måtte han tit bruge en time eller mere derhjemme om aftenen. Heldigvis havde man i Johannes' kommune indgået en aftale som gjorde dette fuldt legalt.

Artiklen fortsætter under banneret

Johannes drømte. Han så for sig en overskrift i Folkeskolen eller Politiken eller måske endda i Skolebørn. Overskriften var med fede bogstaver: FOLKESKOLEN - ET MIRAKEL!!

Efter alle de mere eller mindre velmente sabotagehandlinger imod folkeskolen sejler skuden stadig. Stille og roligt skærer båden sig igennem bølgerne dag efter dag. Hvordan kan det lade sig gøre at dette fartøj efter alle de år ikke for længst er hugget op på en indisk strandbred? Efter en dårligt begrundet modernisering som var ubekvem for børnene (længere arbejdsdage, mindre tid til fritid), lærerne (mere arbejde til samme løn) og forældrene (møder med lærerne på ubekvemme tidspunkter, en stresset venten på børnene fredag eftermiddag, når familien skulle på camping) var den nye skolereform mest populær hos dem som ikke skulle leve under den.

Alligevel blev kursen holdt. Og det blev den fordi skibet indeholdt mange fornuftige børn med fornuftige forældre som ikke let lod sig slå ud af kurs. Og der var fornuftige lærere som gjorde deres bedste hver eneste dag. For sejles, det skulle der. Ikke for PISA's skyld, men for Pia i 7.a og alle de andre unger som har fortjent det bedste.

Børn skal blive så dygtige som de kan. Hvornår har det IKKE været meningen?

Privatskolerne er populære, men måske går man glip af mangfoldigheden der. Måske mister man chancen for at udvikle et samfundssyn som omfatter os alle sammen.Måske taber folkeskolen nogle børn. Det skulle være mærkeligt andet, for ingen er perfekte.

Hurra for at det overhovedet kan lade sig gøre at drive skole i dagens Danmark.

FOLKESKOLEN - ET MIRAKEL!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ