Maria Klitt er på barselsorlov nu - Ellen Trane Nørby skal på barselsorlov snart. Men forleden mødtes lærer og minister på Sejs Skole.

Ellen Trane: ”Det er vigtigt at lytte til de bekymringer, der er”

Lærer Maria Klitt skrev til undervisningsminister Ellen Trane Nørby, fordi skoledagen for et år siden pressede lærerne på Sejs Skole. I torsdags besøgte ministeren skolen og mødte lærere, leder og repræsentanter fra kommunen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Faktisk er der ikke så mange lærere, der kontakter Undervisningsminister Ellen Trane Nørby direkte.

"Det sker sjældnere, end man måske skulle tro. Jeg får mange invitationer, men der er ikke så mange, hvor det er enkelte lærere, der inviterer", siger Ellen Trane og fortæller, at hun før har besøgt skoler på opfordring fra en lærer og også har holdt møder med enkelte lærere.  "Jeg prioriterer det faktisk. Selvfølgelig kan jeg ikke nå alt. Men det er vigtigt både at komme godt rundt i landet, hvad enten, det er lærere, skoleledere eller borgmestre og lytte til de bekymringer, der er".

Minister reagerer på lærers nødråb 

Torsdag kom hun til Sejs Skole. Hun skulle se skolen og havde fokus på de inklusionstiltag, som skolen har taget. Hun snakkede med fire lærere, ledelsen og elever - og også med Maria Klitt som var årsagen til, at skolen fik et ministerbesøg. Med Holger på fire måneder på armen nåede hun også at møde ministeren. Også Silkeborgs borgmester var mødt op og ministeren blev mødt af journalister og pressefotografer. Selvom skoledagen ændrer sig, når en minister går på skolegangen, synes Ellen Trane, at hun har fået meget ud af besøget.

Ingen rød løber

"For mig var det sådan set et meget godt indblik i en dagligdag på en helt almindelig folkeskole. Jeg kan godt læse, når folk svinger sig op på de sociale medier, også inden hos folkeskolen.dk, så lyder det som om, at hvis ministeren kommer på besøg, så er det kun de steder, hvor alt fungerer perfekt og den røde løber er rullet ud. Men det er godt nok ikke mit indtryk, når jeg kommer rundt. Vi selekterer ikke efter, hvor det går godt, jeg vil gerne se bredden i det - og det her var sådan set meget spot on i forhold til de problemer, der er med inklusion mange steder. En dagligdags beskrivelse af - det som inklusionsrrapporten også viste senere -, at man føler, man laver brandslukning, og man derfor ikke når den brede faglige tilgang i lærerarbejdet eller forebyggelsen".

Maria Klitt og hendes kolleger kunne fortælle om, hvordan skoleledelsen i året, der er gået, har lyttet til lærerne og prioriteret midlerne, så der er blevet flere hænder.

"Det betyder ikke, at alle problemer er løst, for det er de ikke, men der er kommet struktur på det. Der er oprettet Skolen i skolen, hvor man kan sikre, at nogle af de børn, som har særlige behov bliver set og hørt i en mere rolig og mindre sammenhæng, og så kan de være med i en normal klasse i kortere eller længere tid", siger Ellen Trane. "Det har været lærerigt at se, hvordan de arbejder med det, og hvordan de får bragt deres fagligheder i spil på en anden måde".

Ellen Trane hørte mange ting, som stadig ikke fungerer optimalt på skolen.

"Der var små strukturelle ting og større ting, men de sagde også, at de var nået til år tre, og de måtte sige, at det var første model, hvor der var overskud til at håndtere nogle af tingene", siger Ellen Trane og pegede på, at lærerne pegede på, at nogle elever simpelthen skal have et andet tilbud, end det skolen kan tilbyde.

"Den afklaringsproces skal fungere på en ordentlig måde. For det er ikke til gavn for hverken barnet eller for den samlede læringsfællesskab på skolerne, hvis sådanne forløb trækker ud. Men de synes de havde fået et setup, hvor de var i stand til at se på det på en anden måde, så de kunne undgå at sagerne var så langtrukne som tidligere".

Var der noget, som lærerne ønskede ministerens hjælp til?

"Der var ikke en lang liste. De havde mere behov for at fortælle om, det de synes var udfordringerne. Jeg oplevede, at de var meget enige i afskaffelsen af 96 procent målsætningen og mange af de anbefalinger, der ligger i inklusionseftersynet. Der var også lokale repræsentanter til stede, og der havde de en dialog omkring resurser. Det er jo ikke en dialog målrettet mod mig - men den er mindst lige så relevant for deres hverdag".

28 elever stiller krav

En af de udfordringer, som Maria Klitt stadig synes findes på skolen er de store klassestørrelser og manglen på tid, hvad mener du om det?

"De havde brugt det brev, som jeg har sendt ud om paragraf 16b. De havde ikke bare brugt det til at have tolærerordning, men havde puljet resurserne for at sætte ind i nogle af de klasser, hvor der var udfordringer. De havde valgt at have en lidt høj klassekvotient, som til gengæld gør, at de kan frigøre resurser til det, som er tværgående. De var meget ærlige om, at det stiller nogle store krav til læreren, der står i klassen med 28 elever. Man skal være stærk - også fagligt - og det lagde de ikke skjul på, at det er der også udfordringer i", sagde Ellen Trane, som synes, det var interessant at høre dialogen og refleksionerne om skolens valg. "Det tilkommer ikke mig at pege på om det ene eller andet er rigtigt. Det er ikke noget, som jeg skal detailregulere som minister".

Powered by Labrador CMS