Blog
0   2

Naturfaglige læremidler i et nyt perspektiv

Abonner på nyt om Biologi - lærerstuderende i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

At bryde med deres traditionelle tilgang og den Kenyanske brug af didaktiske læremidler - og i stedet få dem til at åbne øjnene for funktionelle og semantiske læremidler, som kan være til stor gavn i den naturvidenskabelige undervisning.

Tiden er gået stærkt her i Kenya, og vi nærmer os nu afslutningen på vores tredje og sidste uge.

Efter 14 dage og en sørgmodig afsked på Murang’a Primary School mødte vi op med ny energi og godt mod på Teacher Training College mandag morgen - klar til den sidste uge i Kenya. Den første dag holdte vi et foredrag for alle de førsteårsstuderende, hvor vi introducerede dem til den danske tankegang inden for læremidler og undervisningsmetoder.

De studerendes reaktioner var uvurderlige; ord såsom aktiv og kreativ undervisning var fremmedord for dem, men vores foredrag tvang dem op fra stolene, hvilket blev mødt med stor glæde.

De studerende kunne nikke genkendende til vores observationer og beskrivelser af deres typiske undervisning, som værende informerende, repeterende og teoretiske. De er selv blevet ”flasket” op med teoribogen i den ene hånd og en multiple-choice-test i den anden, og det er denne fremgangsmetode, som fortsat er en del af deres læreruddannelse.

Artiklen fortsætter under banneret

Særligt i deres fag ”Science”, vores naturvidenskabelige fag, var det for dem helt umuligt at se, hvordan man kunne kombinere den teoretiske undervisning med en engagerende, motiverende og måske endda også aktiv undervisning. Vi præsenterede flere forskellige aktivitetsmuligheder, som også kunne bruges i de naturvidenskabelige fag - og forklarede dem, hvordan sådanne aktiviteter kunne øge elevernes opmærksomhed og hermed også deres faglige udbytte af undervisningen. Trods for chokerende reaktioner og løftede øjenbryn var de studerende positive over for aktiviteterne, og der var liv og glæde i klasseværelset, da vi afprøvede flere af aktiviteterne med dem.

Vores fokus med foredraget var at bryde med deres traditionelle tilgang og deres sædvanlige brug af didaktiske læremidler - og i stedet få dem til at åbne øjnene for funktionelle og semantiske læremidler, som kan være til stor gavn i den naturvidenskabelige undervisning.

Samtidig også at få dem til at udvikle egne didaktiske læremidler, som indbyder til en aktiv indsats fra eleverne - i stedet for blot den stillesiddende undervisning med hovederne begravet i bøgerne.

De efterfølgende dage bød på projektarbejde, hvor de lærerstuderende i samarbejde med os skulle udvikle egne læremidler. Trods for vores ønske om en fri og kreativ proces, endte projektet med at blive lærerstyret og en tvungen opgave med udgangspunkt i bøgerne. Ikke desto mindre mødte vi fredag op til messehallen, hvor de studerende skulle udstille deres projekter - og det var til en stor positiv overraskelse! Til trods for, at projekterne tog udgangspunkt i pensumbøgerne, var det fantastisk at se, at de lærerstuderende trods alt havde forstået meningen med kreativ undervisning! At tage modellerne og teorien fra bogen og føre det ud i virkeligheden er også et stort skridt for en didaktisk tilgang, som normalt kun foregår på flade papirsider.

Sideløbende med de studerendes projektuge fik vi også selv en idé. Efter en kort brainstorm og snak med læreruddannelsens forstander blev projektet: en dansk aktivitetsbog vedtaget. I to dage arbejdede vi intensivt med at samle alle vores gode, skøre, aktive og kreative undervisningsidéer og gøre dem kompatible med den kenyanske skole. Resultatet blev en 38-siders aktivitetsbog, som blev mødt med stor begejstring og taknemmelighed. Den har nu fået fast plads på læreruddannelsens bibliotek.

Det har været en udfordrende og lærerig uge! Vi har arbejdet med læremidler og undervisningsmetoder på en ny måde, som i den grad har sat tingene i perspektiv. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.474 andre er allerede tilmeldt

Netværket Praktiklærere er for alle, der tager sig af de lærerstuderendes praktik på folkeskolerne, og andre med interesse for området. I samarbejde med Praktiklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
177 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
357 andre er allerede tilmeldt