Blog
3   9

Knowledge is Power Program - et skoleinitiativ for de marginaliserede

Abonner på nyt om Pædagogik på kanten i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

De amerikanske KIPP-skoler har lidt til fælles med P-tech, men der er også meget, der skiller. KIPP dækker fx hele skoleforløbet fra 0. kl. til afgangsklasser og fungerer som kommunale distriksskoler - men målet er det samme: eleverne på kanten skal have et løft.

Skal snart besøge en såkaldt KIPP (Knowledge is Power Program) skole i Harlem, New York. I modsætning til P-tech, som jeg har skrevet om i de sidste par indslag, er KIPP-skolerne mere etablerede, og der findes ca. 200 af dem spredt ud over hele USA. De første så dagens lys for ca 20 år siden. De er også meget bredere end P-tech, forstået på den måde at de dækker hele skoleforløbet fra børnehave til afgangsklasser.

Fælles er dog målgruppen: det hele sigter mod elever fra samfundets bund. De fleste elever på både P-tech og KIPP er enten sorte amerikanere, Hispanics eller fra Mellemøsten. Fælles for de to initiativer er også at de begge er fuldt integrerede i det offentlige skolesystem. Det er ikke privatskoler, og der følger ingen forældrebetaling med. Men indenfor de offentlige rammer fungerer de som en slags selvejende institutioner, der får en pose penge pr elev - og så er der ellers ret frie rammer til at eksperimentere pædagogisk. Men skolerne skal lave et såkaldt "charter", dvs de skal nedskrive deres særlige værdigrundlag og deres læseplaner. Deraf også navnet "charter schools". De er desuden udsat for ekstra streng evaluering fra kommunen. Der findes mange andre charter schools end P-tech og KIPP, fx de såkaldte BIG-schools (skal senere se på en BIG school i staten Iowa).

Artiklen fortsætter under banneret

Generelt er charter schools blevet meget populære i USA - der er for få pladser til de mange, der gerne vil ind. Optagelse sker på KIPP på samme måde som ved P-tech: vha lodtrækning. Baggrunden for oprettelsen af KIPP-skolerne i USA's ghettoområder skal findes i græsrodsbevægelser og hos idealistiske skolefolk, der ønsker bedre uddannelse for samfundets fattigste. Den pædagogiske tækning er bl.a. inspireret af Angela Duckworth (se evt hendes bog fra 2015 om "grit") og Martin Seligman (styrkebaseret).

 KIPP-skolerne mener at de traditionelle skoler er præget af middelklassens og mainstreamkulturens normer og værdier, der let ekskluderer elever med en anden baggrund. Målet er derfor at skabe et alternativt læringsmiljø af høj kvalitet, der kan rumme de marginaliserede børn og unge. Lige lidt tal: vedr KIPP på landsplan i USA: 88% af KIPP-eleverne tilhører samfundets svageste grupper og 95% er sorte amerikanere eller Hispanics. Over 93% af KIPP-eleverne består High School afgangseksamen og af dem går 82% videre på college/ universitet (tallene er fra 2015). Der er altså tale om meget markante mønsterbrud i forhold til disse elevers familie- og kulturelle baggrund. Læs evt mere i KIPP-kapitlet i min bog "Pædagogik på kanten" (forlaget Mindspace, 2015). Næste blog-indslag vil handle om mit besøg på KIPP charter school i Harlem, New York.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ