Det er ikke rummelighedens skyld

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er megen støj og uro i klasserne i de skandinaviske lande, viser Pisa-undersøgelserne, og politisk taler man jævnligt om, at det kan være nødvendigt at tage meget urolige elever ud af normalundervisningen for at sikre de øvrige elever den nødvendige ro til at koncentrere sig om at lære. Men en ny norsk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet »Social Psychology of Education« understøtter ikke den tankegang. Selvom inklusion af meget urolige elever kan være irriterende og føles forstyrrende for klassekammeraterne, og selvom de urolige elever klarer sig fagligt dårligere end andre, så tyder resultaterne ikke på, at inklusion af meget forstyrrende elever medfører signifikant dårligere faglige resultater i de pågældende skoleklasser.

»Resultaterne tyder på, at dårlige resultater i kundskabstest ikke skyldes én eller nogle få urolige elever i klassen, selvom de ofte bliver gjort til syndebukke«, siger den norske forsker bag undersøgelsen, professor Edvin Bru fra Senter for Atferdsforskning ved universitetet i Stavanger, til forskning.no

Den ene del af undersøgelsen består af data fra 2.352 elever i 105 overbygningsklasser i Norge, som selv har besvaret et spørgeskema om deres karakterer i tre fag, deres oplevelse af uro i klassen og dens betydning for, hvor meget de har lært, og hvor ofte de selv forstyrrer undervisningen. For eksempel medgiver næsten 80 procent, at de snakker med andre elever uden at have fået lov. Når Edvin Bru sammenholder den angivne mængde af uro i en klasse med elevernes karakterer, er der kun en ganske svag, ikke statistisk signifikant tendens til lavere gennemsnitskarakterer i klasser med megen uro. Den anden del af undersøgelsen er gennemført i 21 klasser, hvor eleverne også har fortalt om deres oplevelse af uro og forstyrrelse i klassen, men hvor også lærerne har svaret på spørgsmål om uro i klassen og karakterer, suppleret med test i engelsk og matematik. Omkring 60 procent af eleverne mener, at de ville have lært mere, hvis der havde været mere fred og ro i skolen.

Lærerne har angivet seks-syv procent af eleverne som udpræget forstyrrende, hvilket svarer til andre undersøgelser. Dernæst har Edvin Bru opdelt eleverne i grupper efter, om de går i klasse med ingen, én eller flere af de udpræget forstyrrende elever. Eleverne i de klasser, hvor der er meget forstyrrende elementer, er også dem, der har de højeste scorer, når det gælder mangel på arbejdsro. Men når man kigger på elevernes testscore i engelsk og matematik, er der igen kun en svag, ikke statistisk signifikant tendens til lavere testscore i de klasser, hvor der er flere meget forstyrrende elever.

»Resultaterne tyder altså på, at den grad af inklusion af adfærdsvanskelige elever, vi har i norsk skole, ikke har negative konsekvenser for medelevernes skolepræstationer«, siger Edvin Bru.

Edvin Brus artikel »Academic outcomes in school classes with markedly disruptive pupils« er offentliggjort i Social Psychology of Education. Den kan downloades mod betaling fra springer.com