Debat
0   30

Synlig læring eller ånden i glasset

Til debatten om synlig læring

Synlig læring eller ånden i glasset

Lanceringen af konceptet ”Synlig læring” er rent åndemaneri eller i værste fald udstilling af elevernes IQ og deres forældres uddannelsesniveau.  Læring er alt andet end synlig, men til gengæld et vilkår, der knytter sig til det at være menneske. Man kan med andre ord ikke lade være med at lære når vi interagerer med vores omverden og omvendt er det ikke muligt at iagttage, måle, veje eller på anden vis kvantificere denne interaktionslæring.    

Artiklen fortsætter under banneret

Reelt set er læring en neuro-biologisk proces, hvor informationer, der modtages gennem sansesystemerne og via neocortex (hjernbarken) sendes videre til hippocampus, der har en række kredsløb for integrering af informationerne. Hippocampus synkroniserer sanseindtrykkene fra forskellige steder i cortex, men hvilke der bliver til reel hukommelse afgøres af, hvor kraftig og hyppig en påvirkning er. Jo stærkere aktiviteten er, jo mere langvarig bliver hukommelsen af denne impuls. Det betyder, at der stilles krav til både arbejdshukommelsen, vores opmærksomhed og vores perceptuelle processer i forhold til hvilke informationer, der lagres. Læring er dermed en individuel biologisk/fysiologisk proces, der ændrer neuronernes indbyrdes netværk og denne proces er afhængig af en vis hukommelseskapacitet samt forarbejdningshastighed styret af transmitterstoffers evne til at skabe en vedholdende impuls.  

 Fundamentet for at lære i skolen er således elevens kognitive kapacitet (eller intelligens), drivkraften for at lære er elevens motivation og konsolideringen af det lærte er knyttet til elevens hukommelse. Disse tre elementer grundlægges uden for skolen og udgør pt. ca. 80 % af elevens læringsudbytte målt på boglige resultater ved FSA. Det er ikke muligt at iagttage, styre eller på anden vis kontrollere disse processer og derfor er der intet belæg for påstanden om, at synlig læring eller målstyring fremmer læring. Måske snarere tværtimod. Ved konstant at synliggøre, hvilke boglige færdigheder eleverne skal kunne på de enkelte trin, synliggøres forskellen mellem børnenes kognitive kapacitet og dermed også deres forældres uddannelsesniveau. Til gengæld ved vi, at ved at ændre elevernes grundlæggende forudsætninger, skaber vi et grundlag for evt. øget læring og det har selv Hattie med i sin store metaundersøgelse. Størst indflydelse på, hvordan eleven klarer sig i skolen er ifølge hans undersøgelser: ”Selvrapporterede karakterer/elevforventninger” og ”Piaget-programmer” – henholdsvis 1 og 2 på listen. På Visible Learnings hjemmeside forklares disse faktorer således:  

-“Self reported grades comes out at the top of all influences. Children are the most accurate when predicting how they will perform…… to express more clearly that this strategy involves the teacher finding out what are the student’s expectations and pushing the learner to exceed these expectations. Once a student has performed at a level that is beyond their own expectations, he or she gains confidence in his or her learning ability.”  -”Piagetian programs are teaching methods based on Jean Piaget’s theory of cognitive development and his concept of children’s stages of learning. The meta-study of Jordan and Brownlee (1981) that Hattie cites found that in primary school age there is a close correlation between the performance on Piagetian tests of the thinking level and achievement tests in mathematics and reading”.  

Med andre ord er elevens egen motivation og kognitive kapacitet (forældrebaggrund/IQ/hukommelse) de mest afgørende faktorer for succes i skolen, når det gælder boglig performance. Ethvert forsøg på at finde og synliggøre læring i skolen, svarer til at lege ånden i glasset, hvor tilfældigheder styrer glasset (ånden) i en bestemt retning. Alle kan hævde, at de har påvirket glassets retning, men ingen har set i virkeligheden set ånden. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ