Debat
1   14

Politikernes 'gode' spørgsmål?

En af de centrale pointer i Stefans Hermanns på mange måder tankevækkende bog, ’Hvor står kampen om dannelse?’, er, at den politiske magt har været god til at stille spørgsmål, men ikke ikke til at give svar. Det lyder besnærende, men er det sandt?

Hvilke spørgsmål er det i grunden, politikerne har stillet i de sidste par års skolepolitiske arbejde?

I hvert fald ikke spørgsmål som disse:

Artiklen fortsætter under banneret

1. Hvad ved vi om, hvordan man laver en bedre skole?

2. Hvilke faktorer fremmer, hhv. hæmmer udviklingen af sådan en skole?

2. Hvordan får vi engageret lærerne i udviklingen af sådan en skole?

Uomgængelige spørgsmål, skulle man mene, hvis ens anliggende udspringer af et pædagogisk behov for en bedre skole. I så fald vil man selv sagt som noget af det første henvende sig til dem, der virkelig ved noget om sagen og dem, der skal udføre arbejdet, dvs. skolefolket, på alle niveauer.

Men Thornings og Corydons anliggende udsprang ikke at et behov for en bedre skole. Det udsprang af et akut behov for at trække deres regering op af det dødvande, den havde befundet sig i fra dag et; altså et rent politisk behov. Og derfor henvendte politikerne sig udelukkende til hinanden. Deres spørgsmål lød:

1. Hvordan kan vi bruge en skolereform som en spektakulær politisk vindersag?

2. Hvordan får vi lærerne til at betale gildet?

3. Hvordan skal en køreplan for nedkæmpningen af lærerne se ud?

Selve reformens indhold er uden fundering i skoleverdenen. Et kludetæppe af politiske studehandler med politiske lækkerbidskener til oppositionen, flikket sammen i al hast bag hermetisk lukkede døre på Slotsholmen uden inddragelse af skolefolket overhovedet.

Ingen kan bestride, at politikerne havde ret eller i det mindste magt til at gøre, som de gjorde i 2013, hvilket også er en af Stefans pointer. Men deraf følger på ingen måde, at det var klogt.

Lad mig gentage Asger Baunsbak-Jensen ord: Denne reform er og bliver ’det største svigt i dansk skolehistorie’.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ