Blog
1   14

P-tech: en ny skoleform for unge på kanten

Abonner på nyt om Pædagogik på kanten i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Under Obamas regeringstid har en række nye banebrydende skoleformer set dagens lys I USA. Kendetegnet er at man forsøger at løse en række presserende samfundsproblemer med disse tiltag.

Foto: P-Tech (tidligere bragt i NY Times)

I USA er erhvervsuddannelserne - som i Danmark - i krise. Dels har der aldrig rigtig været et velfungerende nationalt system, dels har man problemet med at det er for svært at tiltrække og fastholde unge til erhvervsuddannelser. Særlig problematisk er den såkaldte STEM-krise, jeg tidligere har omtalt her på denne blog: som i Danmark mangler der i udtalt og stigende grad unge til STEM-området, dvs til det det teknisk-naturvidenskabelige, IT- og håndværksmæssige område.

Artiklen fortsætter under banneret

Samtidig er der i valgkampen fokus på et andet stort samfundsproblem, nemlig den stigende ulighed i samfundet generelt. I mands minde har uligheden ikke været større. Alle er enige om at bedre og mere målrettet uddannelse kan være en løsning på alle de nævnte problemer, også republikanerne. Men hvordan gør man? De eksisterende skolesystemer har som nævnt ikke rigtig kunnet løfte opgaven.

Jeg skal de kommende dage og uger besøge såkaldte P-tech, BIG og KIPP skoler i New York, Chicago og Iowa. De falder alle inden for en række skoleinitiativer, som Obama-administrationen har sat i værk for at løse førnævnte problemer. Fælles for disse skoler er at de især er rettet mod svage minoritetsgrupper, fx sorte amerikanere, Hispanics og nye indvandrergrupper fra fx Mellemøsten. Håbet er at disse skoler kan løfte unge fra især disse grupper op og sikre dem relevant, tidssvarende og efterspurgte uddannelser så de kan få gode job og (ganske) høje lønninger. 

Der er tale om radikale brud med normal skoletækning. Fx nedbryder man de sædvanlige kasser med "folkeskole", "ungdomssuddannelse" og "videregående uddannelse" og laver (på P-tech) ét sammenhængende 6 årigt forløb, der har job- og løngaranti. Men hvad gør skolerne egentlig? hvordan ser hverdagen ud? hvad lærer eleverne egentlig? hvordan er de didaktiske overvejelser? hvordan bliver eleverne optaget? hvilke undervisningsmetoder anvendes? Disse og andre spørgsmål skal jeg undersøge de kommende dage og vil rapportere om svarene her !

So long !

Frans


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ