"Vi har bestilt Alexandra-Instituttet til arbejdet her og er naturligvis interesseret i, hvordan vi kan understøtte hele det pædagogiske personale i professionsudviklingen, så vi har de dygtigste medarbejdere på alle niveauer", siger Huno Jensen.

"Rapporten viser, at der er nogle ting, der trigger lærere og pædagoger i arbejdsmiljøet. Der er noget, der forhindrer det gode arbejde, så nu må vi rent organisatorisk se på udviklingen i samarbejde med de faglige organisationer DLF og BUPL".

Huno Jensen siger, at han bestemt havde troet, at der foregik et større samarbejde og teamarbejde, så man i højere grad havde en fælles form at tilgå arbejdet og børnene på. Han er også meget overrasket over, at både lærere og pædagoger oplever at stå så alene med børnene i skolen.

"Som andre kommuner tænker vi meget i teamsamarbejde her i Silkeborg, så jeg havde troet, at teamarbejdet kastede mere af det gode af sig. Men rapporten viser, at her er noget, vi skal se på. Og jeg forventer, at de faglige organisationer bliver medspillere her, som de plejer at være".

Følelsen af at stå alene fylder i Silkeborg

Støtte til lærerne

Skolechefen vidste godt, at lærerne oplever at blive udstillet med et dårligt omdømme i offentligheden, men han havde ikke regnet med, at lærerne i sådan en undersøgelse ville fortælle, at det er den primære trigger for dem.

"Det er helt vildt vigtigt, at vi understøtter lærernes arbejde både som arbejdsgiver og som faglig organisation. Man er allermest sårbar, når man beklikkes på sin loyalitet og sin tilgang til arbejdet, og nu er der dokumentation for, at det fylder meget for lærerne. Nu er der foretaget en antropologisk observation, og vi bliver nødt til at se på alle triggerne både lokalt og nationalt", siger Huno Jensen.

Han fortæller, at inklusion også bliver nævnt som en trigger i rapporten sammen med for meget arbejde, udefrakommende krav og de mange nye roller i skolen.

"Nu har vi kigget og lyttet til medarbejderne. Vi har set, hvad der ikke er fremmende for et godt arbejdsmiljø og en god produktionsvaretagelse, og det vil vi have med, når vi taler om efter/videre-uddannelse fremover. Vi vil se på, hvordan vi kan strukturere samarbejdet på skolerene og organisere hele skolevæsnet, sådan at vi målrettet kan arbejde for at udvikle hele kulturen. Lærere og pædagoger skal ikke sidde alene med opgaverne - hverken når det er spændende, eller når det er svært".

Rapporten viser også, at lærerne i høj grad fungerer som arbejdsgivere for pædagogerne. Var det meningen?

"Nej, det er et problem. Hvis man ser pædagogen som en hjælper, så er der jo ikke tale om et tværfagligt samarbejde. Her har DLF og BUPL også en opgave i at se på, hvordan man i fællesskab kan arbejde med opgaverne i skolen. Hver gruppe har fagfaglige interesser samtidig med at man mødes om børnene. Man ser de samme problemer på sygehusene med faggrupperne dér, men der skal arbejdes for at skabe en gensidig respekt faggrupperne imellem", svarer Huno Jensen.

I rapporten fortæller flere lærere, at de arbejder anderledes - og kedeligere - end de gjorde tidligere, og end de har lyst til. Fordi det hele er blevet så målstyret, og fordi de skal forberede børnene til de mange test. Hvad er din kommentar til det?

"Hvis svaret her er, at vi ikke skal vide, hvornår vores børn lærer noget og trives, så er slaget tabt. Man skal selvfølgelig sætte mål op. Lærere har også altid testet eleverne for at se, hvor de står - det er helt udramatisk. Som lærer skal man vide, om ens elever når det, de skal. Men det må aldrig udvikle sig til at blive "teaching for the test". Testresultaterne skal skabe noget godt for medarbejdere og ledere men frem for alt for børnene og deres forældre. Det her kræver en genfortælling af, hvad professionernes kerneopgaver er. Vi skal udvikle professioner, der er så stærke, at vi også tror på, at vi kan offentliggøre testresultaterne", siger Huno Jensen.