Job&karriere
0   1

Forbered dig på jobsamtalens åbne spørgsmål

Hvad motiverer dig, og hvordan håndterer du forældrekonflikter? Hvis du kan føle dig lidt presset under en jobsamtale, kan det være svært at opfinde de gode svar undervejs.

Det kan være en stor hjælp at have overvejet potentielle spørgsmål hjemmefra, så du ikke virker uforberedt, når ansættelsesudvalget stiller et åbent spørgsmål under jobsamtalen. Der er god inspiration at hente i Lærernes a-kasses rekrutteringsanalyse:

Leg djævlens advokat

Forbered dig på, hvad du vil svare på de spørgsmål, skolernes rekrutteringsansvarlige oftest stiller - her fra a-kassens undersøgelse:

Artiklen fortsætter under banneret

• Hvorfor søger du dette job?

• Hvad er din rolle i et team, der samarbejder om et projekt?

• Hvad motiverer dig på jobbet?

• Fortæl os, hvorfor vi skal ansætte dig

• Hvad gør dig glad ved at gå på job?

• Hvad er dine tre stærkeste sider?

• Fortæl os om en succes, du har haft på et tidligere job

• Hvordan vil du håndtere en konflikt med forældre?

Spørg selv om de gode spørgsmål

Du vil til samtalen ofte blive spurgt om, hvorvidt du selv har spørgsmål, udtrykker de rekrutteringsansvarlige - her er, hvad de helst vil spørges om:

• Hvordan tilrettelægges samarbejdet i teamet?

• Hvordan vil I beskrive jeres værdier her på skolen - hvordan kommer de til udtryk i det daglige arbejde?

• Hvilke muligheder for udvikling er der på skolen?

• Hvad lægger I mest vægt på hos den person, som I vil ansætte - hvilke krav/kvalifikationer er vigtigst for jer?

Men pas lidt på; det er vigtigt ikke at stille spørgsmål, som kan besvares ved et kig på skolens hjemmeside eller en genlæsning af stillingsopslaget, understreger besvarelserne. Omvendt er det godt, hvis du spørger ind til projekter, læringssyn eller andet fra hjemmesiden, så du viser, at du har undersøgt skolen.

Souschefens tips

Også souschef og pædagogisk afdelingsleder på Gasværksvejens Skole René Ørum har en række klare bud på, hvilke spørgsmål du skal forberede dig på. Lærernes a-kasse har brugt ham til at holde oplæg om, hvad ansættelsesudvalget ser på, og han fortæller, at han blandt andet spørger om:

• Hvorfor skal du vælges frem for andre?

• Hvad skiller dig ud?

• Hvad er dit udviklingspunkt for tiden?

• Hvordan vil dine tidligere elever, forældre og kolleger beskrive dig?

• Hvad er du for en teammakker?

• Hvordan tolker du inklusion? Hvordan matcher det for eksempel skolens holdning til inklusion?

Dårlig forberedelse er den største fejl

René Ørum anbefaler, at du forbereder dig med grundig research af skolen. Rekrutteringsanalysen viser da også, at dårligt forberedte ansøgere til jobsamtalen er den absolut største årsag til, at de rekrutteringsansvarlige har oplevet jobsamtaler, som gik dårligt. Så forbered dig godt ved at researche skolen grundigt hjemmefra.

De rekrutteringsansvarlige skriver også, at de indimellem oplever, at der er meget stor forskel på det, der står i den skriftlige ansøgning, og den ansøger, der træder ind ad døren til samtalen. Så vær ærlig i din ansøgning i stedet for at smøre lidt for tykt på, så det ikke passer med, hvordan du er som person.

Om undersøgelsen

Lærernes a-kasse har spurgt 1.113 rekrutteringsansvarlige i folkeskolen om alt fra ansøgninger, cv og samtale til valg af kandidat. 211 af dem har svaret. Find hele analysen på a-kassens hjemmeside: dlfa.dk/globalassets/pjecer/rapport_ny.pdf.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ