Eleverne laver en samarbejdsøvelse, mens lærer Mikkel Oldenburg kigger på. I fællesskab skal de sørge for at tegne juletræer, hjerter, trekanter og pile, mens de trækker i hver deres snor, som sidder fast i en træklods med en sprittusch på.

Hormonerne får lov til at løbe frit på bootcamp

Som lærer kan det være svært at holde styr på det, der er værre end en sæk lopper: 7.-klasser. På Nordagerskolen bliver eleverne sat fri på en bootcamp, som ryster årgangen sammen og giver eleverne selvindsigt.

Publiceret

Bootcamp er en lejr

7.-klasseeleverne fra Nordagerskolen har skiftet den almindeligeundervisning ud med tre dages lejr, hvor de modtager undervisningaf folk udefra. Lærerne på 7. årgang oplever nemlig, at 7. klasseer et svært år for deres elever. Derfor har de sørget for, at derer fokus på bevægelse, så børnene får lov til at brænde noget krudtaf, og innovation, så de blandt andet får mulighed for at brugederes kreativitet. Bootcampen bliver fordelt over tre gange på etår. Første gang er eleverne på bootcamp i tre dage, mens der eraktiviteter for dem i to dage anden og tredje gang.

Det kan være svært at koncentrere sig, når man hellere vil kramme sin veninde.
På gule post-it-sedler skriver eleverne ønsker ned til, hvad der skal indgå i den 15 minutters undervisning, som de senere skal lave for deres klassekammerater.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Larmen er til tider overvældende i gymnastiksalen på Ryslinge Efterskole, hvor 7.-klasserne fra Nordagerskolen i Ringe på Fyn er på besøg. Munden står sjældent stille på eleverne, som fniser, krammer, råber, smiler med bøjler på tænderne eller himler med øjnene.

I dag er anden dag på den bootcamp, som elevernes lærere har arrangeret for dem. Projektleder og lærer Mikkel Oldenburg har døbt lejren »BootcampSe7en«. Første dag har de lavet øvelser under overskrifterne »talentudvikling af den professionelle elev«, »slip dig selv fri« og »find din egen vej«. Den sidste involverede parkourøvelser.

Og der kan være brug for, at eleverne får lov til at folde sig ud. Lydniveauet i gymnastiksalen er nemlig ikke udsædvanligt for tre hormonfyldte 7.-klasser, og det mærker lærerne til daglig, mener Mikkel Oldenburg, der underviser på Nordagerskolen.

»Man mærker tydeligt, at man har fået en 7. klasse. Det er svært for dem at koncentrere sig, fokusere på en besked, handle og mærke sig selv i fællesskabet. Det er, som om de er et andet sted, fordi der foregår så meget i deres hoved«, siger Mikkel Oldenburg.

Han bakkes op af sin kollega Stig Bjerre­gaard, som er med på bootcamp.

»7. årgang er altid et svært år - for eleverne, men især for os lærere. Vi kommer lige fra 9.-klasserne, som er på vej til at blive voksne og gerne vil undervisningen. De er nemme at være sammen med. Og så kommer man ned i 7., og der kører hormonerne for fulde gardiner. Det er en kæmpe omvæltning for os voksne. Det er meget svært at få ro, og de skal hele tiden udfordre hinanden, gøre opmærksom på sig selv og finde en plads«, siger Stig Bjerregaard.

Finde en plads i fællesskabet

Når eleverne er færdige med de første tre dage af bootcampen, har de prøvet kræfter med teater- og dramaøvelser, parkour, innovation og kreativitet, spejderliv og karate. Mikkel Oldenburg håber, at eleverne kan lære en masse om sig selv på campen.

»Vi prøver at få eleverne til at kigge indad på campen. Få dem til at overveje, hvem de er, hvordan deres krop og hjerne agerer, og hvordan de kan bruge dem som instrumenter. De skal lære at finde deres vej. Følelsen af, at man ikke har en rolle eller ikke passer ind, det kan være skæbnesvangert for et ungt menneske, og i 7. klasse er man skrøbelig - især fordi der sker nogle voldsomme skridt for identitetsdannelsen«, siger Mikkel Oldenburg.

I dag arbejder eleverne med innovation og kreativitet. De er taget fra Ringe til Ryslinge, hvor instruktører fra Ryslinge Efterskole laver øvelser med dem. I gymnastiksalen bliver de delt op i hold og skal lave idéudvikling, så de til sidst selv kan lave 15 minutters undervisning for deres kammerater. Da dagen er slut, har eleverne udviklet undervisningstemaer som »smuglerløb med grundstoffer«, »international kagedyst«, »menneskelig stratego« og »verdens vidunderlige sprog«.

På Nordagerskolen kommer man i nye klasser på 7. årgang. Lærer Lotte Martens, som er med på bootcamp, peger på, at det også er en stor udfordring for eleverne, men at campen kan hjælpe med at ryste eleverne sammen.

»Campen skaber nogle relationer og sammenhold på tværs af klasserne. På samme tid opstår der også en forståelse for hinanden, og at nogle har det sværere end andre. Når de kommer ud i noget, der er uden for de vante rammer, så falder pynten. Det er et godt fundament at få lagt«, siger Lotte Martens.

Lære elever bedre at kende

Alle instruktører på bootcampen er hentet ind udefra, så lærerne kan trække sig tilbage og observere. Det giver dem inspiration og mulighed for at lære deres elever bedre at kende, mener Mikkel Oldenburg.

»Lærerne er på kursus sammen med deres elever, så vi får rig mulighed for at hente inspiration. Folkeskolelærere er passionerede og vil så gerne lære fra sig, men hvis man har nogle elever, hvis opmærksomhed er svær at fange, så bliver man frustreret og stresset. Derfor kan det være godt at lave noget, hvor man bare kan gribe øjeblikket i stedet for at begrænse sig selv. Eleverne ønsker jo også at se nogle mennesker, der fejler og er sig selv«, siger han.

Lotte Martens mener, at hun på bootcampen har lært sine elever bedre at kende, og at de nu har en oplevelse, som de sammen kan bygge videre på. Lærerkollega Stig Bjerregaard er glad for, at eleverne har fået lov til at prøve en masse forskellige ting. Ifølge ham hjælper det lærerne til at skabe luft i hverdagen og give eleverne noget at se frem til.

»Vi lærere gør det jo, så godt vi kan. Vi prøver at lave lidt afveksling i timerne og live nogle af de faglige ting op. Det får dagene til at hænge sammen, hvor de ellers kan have svært ved røv til sæde-undervisning, specielt med de lange skoledage. Og så ved vi jo også godt, at det kun er i en periode, at eleverne er så svære. Efter juleferien i 8. klasse er de ligesom dampet af og er vendt tilbage til at være mennesker. Så er de til at snakke med igen«, siger Stig Bjerregaard.