Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

(6.971 følger) Se alle medlemmer

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

(6.986 følger) Se alle medlemmer
Internationale undersøgelser
3   7

Stor international undersøgelse af 4.-klasser i matematik og naturfag offentliggøres en uge før Pisa

Den 6. december offentliggøres næste Pisa-undersøgelse. Men præcis en uge forinden, den 29. november, offentliggøres den lige så store internationale Timss-undersøgelse af 4.-klasse-elevers præstationer i matematik og natur/teknologi. Danmark gik markant frem i den seneste Timss.

I Danmark er det professor Peter Allerup, DPU, der har stået for Timss-undersøgelsen. Og han glæder sig især til at præsentere, hvad han kalder 'Ekstra-Timss'; en dansk tilføjelse til den internationale serie af matematik- og naturfagsopgaver, eleverne er blevet stillet.

Timss

Timss står for Trends in International Mathematics and Science Study og er en international undersøgelse af kompetencer i matematik og naturfag.  57 lande har deltaget i Timss 2015, nogle lande både i 4. og 8. klasse - Danmark har denne gang kun deltaget med 4.-klasser. 

Artiklen fortsætter under banneret

Timss tester - i modsætning til fx Pisa - hele klasser, og undersøgelsen søger at måle specifikke fagkompetencer defineret på baggrund af nationale læseplaner, i Danmark altså i fagene matematik og natur/teknologi.

Eleverne har besvaret et opgavehæfte, som indeholder opgaver i både matematik og natur/teknologi. Hæftet indeholder tre forskellige opgavetyper. Eleverne bruger to timer på at besvare de faglige opgaver og en time på at besvare et spørgeskema om fx forhold i hjemmet og om deres arbejde med fagene.

I Timss 2011, som blev offentliggjort i december 2012, var danske 4.-klasse-elever gået 14 point frem i matematik og 11 point frem i natur/teknik i forhold til den foregående Timss.  Kun otte lande klarede sig dengang bedre end Danmark.

"Et eksempel er, at vi i 'ekstra-Timss' viser eleverne et billede af en opstilling med en stabel chokoladeæsker, der er fotograferet i et supermarked om morgenen. Og så viser vi dem et billede af, hvordan stablen ser ud senere på dagen. De skal svare på, hvor mange æsker chokolade, der er solgt, men de skal også redegøre for, hvordan de kommer frem til det. Nogle vælger at tegne en rød streg fra den øverste forsvundne æske og videre nedad til de andre, og så til sidst tælle de forsvundne æskerne. Andre anskuer det som en regneopgave og tæller først, hvor mange æsker der var om morgenen, og så hvor mange der er tilbage og trækker de to tal fra hinanden. Og det er jo den strategi, vi helst ser - at de ser opgaven som en opgave inden for de fire regnearter", forklarer Peter Allerup.

Et spørgsmål om strategi

I 'ekstra-Timss' er forskerne i princippet ligeglade med, om eleverne svarer rigtigt, her handler det om, hvilken strategi de har anvendt. Men dernæst sammenligner forskerne elevenes besvarelser i ekstra-Timss med, hvordan de har klaret sig i Timss, så man kan se, om bedre strategier også giver bedre Timss-resultater.

"Vi har jo en fornemmelse af, at internationalt hævder de danske elever sig ved at bruge de rigtige strategier. Så længe vores lærere er uddannede og bruger deres faglige kundskaber, som de gør her i Danmark, så er der håb om, at eleverne tænker på den rigtige måde. Og så betyder det ikke så meget, at de resultatmæssigt ligger noget bagud i forhold til Singapore og Korea", siger Peter Allerup, Han tør godt afsløre, at et land som Sydkorea også denne gang ligger højt, samtidig med at eleverne har så lavt et timetal, at han ikke kan forestille sig, at de har haft tid til for alvor at lære matematisk og innovativ tankemåde, men i stedet har lært at automatiseret nogle metoder.

Pisa-undersøgelsen er en test af 15-årige i 72 lande, mens Timss tester elever på 4. klassetrin.

"Så med Timss får vi for det første noget at vide om, hvordan landskabet ser ud nede i de klassetrin, hvor man kan nå at gøre noget ved det, hvis der er noget, der ser forkert ud. Og det, jeg så har forsøgt at gøre denne gang, er at skærpe blikket på de ting, der har med folkeskolereformen at gøre. Det betyder ikke, at Timss er en evaluering af reformen, for det har den ikke virket længe nok til, men jeg forsøger i rapporten at give et bud på, hvordan man vil kunne bruge Timss-resultaterne til at evaluere reformen", siger Peter Allerup og forklarer:

"Dels ser vi på bekæmpelse af den negative sociale arv og har i 'ekstra-Timss' et spørgeskema til forældrene, og så har vi planlagt kvalitative interview med forældrene. Dels har jeg kigget på ønsket om, at eleverne skal blive så dygtige som man kan. Så jeg har kigget på, hvordan Timss vil kunne måle på, om eleverne bliver udfordret til deres yderste. Til sammen skal det fungere som baseline for 2019-Timss og se på, om reformen så hjalp på 4.-klasse-niveau".

Han understreger, at man ikke kan regne med, at det billede, man får at se den 29. november, forudsiger, hvad Pisa viser den 6. december.

"Der sker en stor omvæltning oppe i hovedet på eleverne mellem 4. og 9. klasse".

Spoiler alert: Det vil Timss vise

Og så løfter professoren alligevel lidt af sløret:

"Der var et stort ryk i Timss fra 2007 til 2011, og der går det noget mere lige ud af landevejen denne gang - helt overordnet", siger han og tilføjer, at der foreløbig heller ikke er tegn på, at den negative sociale arv, nogle elever har med sig hjemmefra, har fået mindre indflydelse på deres skolepræstationer.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ