Blog
0   4

10.000 digitaliserede anskuelsestavler

Abonner på nyt om Skolemuseet i dit personlige nyhedsbrev.


Farverige billeder af Jesu liv, sirlige tegninger af menneskekroppen eller drabelige søslag. Nu kan du bladre rundt imellem 10.000 digitaliserede anskuelsestavler fra ca. 1830 og frem. Anskuelsestavler vandt indpas i anden halvdel af 1800-tallet og blev efterhånden udbredt i skolen. I dag er de overtaget af bøger og tablets, men dengang var de det eneste vindue til verden udenfor.

Med oprettelsen af Dansk Skolemuseum i 1887 påbegyndte man indsamlingen af det, der skulle blive Europas største samling af anskuelsestavler. Man indkøbte tavler, fik dem forærende af venner af museet og af producenter, man tog på udlandsrejser og udvekslede tavler med f.eks. skolefolk i Rusland, hvorfor samlingen også indeholder en række smukke gamle tavler fra Zar Nikolaj IIs tid, før den russiske revolution i 1917. Efterhånden modtog man også tavler fra andre institutioner og fra skoler, der blev lagt sammen, lukkede eller ikke længere benyttede sig af tavlerne. I dag ligger der cirka 12.500 tavler i kælderen på DPU, og efterhånden er de fleste blevet digitaliseret. Nu er de også offentligt tilgængelige.

Vinduet til verden I de gode gamle dage, dengang der måske hang en tavle i skolestuen eller klasselokalet, men hvor bøger var en sjælden og dyr fornøjelse, og hvor børnene stort set aldrig bevægede sig udenfor sognet, da udviklede man andre metoder til at lære eleverne om verden udenfor. Byens børn skulle lære om livets gang på landet, om såning og høst, om hvor mælken kom fra og hvordan en mølle fungerede. Landbobørn havde omvendt ikke specielt stor viden om fabriksfremstilling af papir eller hvordan hovedstaden så ud, så det skulle de også lære noget om. Og de fleste børn havde svært ved at lære om dyrs indre, om flora og fauna eller dampmaskinens indretning alene ved lærerens beskrivelser og forestillingens kraft. Det blev der rådet bod på med anskuelsestavlerne. Her kunne læreren vise eleverne de sindrige systemer i de moderne telegrafer eller lære dem om de sorte mennesker og vilde dyr i de varme lande. Samtidigt med at de var fremsynede, farverige og fantasifulde, var de også enkle og klare i deres budskaber; de herskende patriarkalske familiestrukturer blev bekræftet og kopieret helt tilbage til stenalderen, kristne leveregler og idealer skinnede igennem og fortalte med al tydelighed hvordan eleverne burde forholde sig til omverdenen.

Artiklen fortsætter under banneret

Tag et kig med egne øjne her.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ