1.250 børn levede sig ind i gamle dage

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

iddere, der kæmpede, munke, der messede, og pattegrise, der blev stegt over åben ild. Intet i Vissenbjerg var, som det plejer.

Kommunens 1.250 børn var samlet til markedsdag, som det foregik i middelalderen. Samtlige institutioner og skoler havde i en uge på hver sin måde arbejdet hen imod markedsdagen. Folk i hele kommunen havde foræret tøj og stof til kostumerne.

agen startede med en friluftsgudstjeneste. Den lokale præst var i den anledning gået med til at holde en katolsk gudstjeneste. Præsten læste fadervor på latin, og gudstjenesten kulminerede med, at alle sang 'I Østen Stiger Solen Op'. Præsten blev støttet af en gruppe munke fra Vissenbjerg Skole. En enkelt havde endda valgt at blive klippet som en munk.

fter gudstjenesten gik børnene ud til en række boder, hvor de fremviste våben, kæpheste og andre ting, de havde lavet i ugens løb. Pattegrise blev stegt over bålet og spist af de mange børn.

18 riddere fra ridderselskabet Hvidehorse havde slået lejr på pladsen. Pludselig var der tvekamp mellem nogle riddere. De kæmpede med 12 kilo tunge sværd. Bagefter fik børnene lov til at røre ved udstyret og kæmpe med ridderne. Efter et krigsspil, hvor alle 18 riddere kæmpede mod hinanden, var det slut. Næste dag levede Vissenbjerg igen i det 20. århundrede.