Blog
0   21

Idrætsfaget har udviklet sig til det bedre

Abonner på nyt om Folkeskolens idrætsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Idrætsfaget rykker disse år. Faget er ved at frigøre sig fra udelukkende fysisk aktivitet, færdige spil eller forsimplede krav til den enkelte. På blot et par år er idrætsdiskursen ændret, og faget tager nu form som en spiller, der i høj grad også sætter de sociale kompetencer hos den enkelte ind i underviserens didaktiske overvejelser.

 

Den forsimplede idræt

Når jeg tænker tilbage på min skoletid, var idræt klart et af mine yndlingsfag – hvorfor? Fordi jeg fik lov til at røre mig, få sved på panden og oven i købet være sammen med mine kammerater om det. 

Men jeg husker også samtidig, at undervisningen var meget forsimplet. 

Artiklen fortsætter under banneret

I klassen kunne vi vælge imellem to idrætsgrene. I pigernes gymnastiksal var der hockey, og i drengenes gymnastiksal var der indendørs fodbold. Værsgo’ vælg det du helst vil – eller for nogle - vælg det fra som du ikke kan lide.

Lærerne var dommere på sidelinjen, og ikke altid omklædt.

Det var faget uden de, som jeg så det, vilde didaktiske overvejelser.

 

Didaktikken og idræt

Som idrætslærer i dag er der helt andre krav til at udføre en undervisning. Ud over færdigheds- og vidensmål skal vi også begynde at italesætte idrætsfaglige udtryk i langt højere grad. Samtidig er faget så også blevet et prøvefag.

Eleverne skal præsenteres for en anden undervisning end de var vant til for bare to år siden, idet der nu er en mere tydelig didaktisk plan med de valgte øvelser, og der konstant tages udgangspunkt i de syv givende indholdsområder.

Jeg skal som lærer også forsøge at udfordre alle elever i undervisningen, og alle på hver deres niveau. Idræt er et fag, der har forladt identiteten som blød mellemvare. Eleverne er nu tvunget til at lægge noget i faget, da det på lige fod med andre fag kan trækkes ud i april.

For mig handler idræt ikke om de lækreste faciliteter, eller om vi får delt to lige gode hold. 

Det handler om faglig, fysisk og social kvalitet i timerne. 

Eleverne skal gerne bibeholde deres nysgerrighed og vilje til deltagelse i undervisningen.

Idræt er ved at vende fra at være et fag med mange kendte aktiviteter, til at blive et fag, hvor eleven også kan blive udvikler. Der er fokus på processer i både det fysiske, faglige sociale felt, samtidig med at begrebsverdenen teoretiseres på et helt nyt niveau.

Idrætsfaget har udviklet sig til det bedre!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.156 andre er allerede tilmeldt