"Man bør naturligvis præsentere usikkerheden på hvert enkelt resultat - hvis en elev får 37 på percentilskalaen, skal læreren selvfølgelig have at vide, at det for eksempel svarer til et sted mellem 10 og 70. Så kan enhver se, at man skal være forsigtig med at konkludere", sagde professor emeritus Svend Kreiner til folkeskolen.dk, da ministeriet i foråret offentliggjorde et notat, der viste store problemer med testenes målesikkerhed.

Professor: Lærerne skal vide, hvor usikre testresultaterne er

Nu har ministeriet også spurgt knap 700 lærere om deres ønsker til resultatpræsentationen. 45 procent af dem har ønsket, at den statistiske usikkerhed fremgår eksplicit af visningen, og det ønske vil Undervisningsministeriet nu efterkomme.

Lettere tilgang til opgaverne

Lærerne efterlyser også nemmere tilgang til at se de opgaver, den enkelte elev har besvaret - opgaverne udtrækkes jo individuelt fra en opgavebank undervejs i testforløbet. Og lærerne vil også gerne kunne se tydeligt, om eleven har været usædvanligt hurtigt eller langsom til at besvare hver enkelt opgave. På den baggrund vil Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling forbedre test-systemet i dialog med brugerne i løbet af 2017.

Ministeriet har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt dansk- og matematiklærere udpeget af skoleledere og har fået i alt 698 svar. 85 pct. af lærerne er helt eller delvist enige i, at den nuværende resultatvisning gør det let at danne overblik over elevers præstation i de nationale test.

På forhånd havde ministeriet forestillet sig, at det skabte forvirring, at der lige nu findes to forskellige resultatskalaer for testene i dansk og matematik - den gamle visning, hvor elevernes præstation sammenlignes med et tidligere landsgennemsnit, og den nye, hvor resultaterne angives med ord som 'god' eller 'mangelfuld' præstation. Men 60 procent af lærerne vil helst beholde begge visninger, og der er ikke nogle klare tegn på, at den ene visning finder bredere anvendelse end den anden.

Ny testskala gør gode læsere ringere