Blog
0   6

Talentvejlederuddannelse i Wales!

Abonner på nyt om Søren Peter Dalby Andersen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

ScienceTalenter i Sorø gennemfører i samarbejde med UCC en talentvejlederuddannelse. Uddannelsen skal styrke lærerne i at identificere og imødekomme de fagligt stærke elever, udarbejde talentstrategier samt stå i spidsen for en kulturforandring, der indtænker talenterne i undervisningen. En del af uddannelsen er en studietur til Wales.

I uge 40 ledsagede jeg talentvejlederene på denne tur, hvor jeg udnyttede muligheden for at interviewe de ildsjæle Majbritt Eliason Larsen og Christian Storm Tholberg Erritsø fra Fællesskole afd. Bygaden i Fredercia.

Hvad har I fået ud af talentvejlederuddannelsen indtil nu?

Vi er blevet meget bevidste om, hvad talentarbejde kan gøre for en skole, og hvilken positiv effekt det kan have for, ikke bare den enkelte elev, men hele klassen. Vi har fået redskaber til, hvordan vi kan spotte og identificere elever med særlige forudsætninger, samt hvordan vi kan udfordre denne elevgruppe - dette kan enten være i klassen, men også med specielle tilbud, hvor eleverne mødes på tværs af klasser og årgange.

Vi er blevet meget optaget af, hvilken effekt talentudviklingen af de særligt dygtige elever, kan have for deres trivsel. I vores arbejde som talentvejledere er vi meget bevidste om, at vi ved at skabe nogle faglige fællesskaber, faktisk også skaber nogle sociale fællesskaber hvor eleverne kan dyrke deres faglige interesse.

Artiklen fortsætter under banneret

Vi er i dette skoleår blevet talentvejledere på vores skole. Det betyder, at vi skal arbejde med skolens talenter fra indskolingen til udskolingen, samt vejlede vores kollegaer i, hvordan de kan være med til at udfordre de særligt dygtige elever.

Hvorfor skal I til Wales?

Vi skal primært til Wales, fordi de er førende i Europa indenfor talenttanken. På hver skole skal de have en talentkoordinator, som har særligt fokus på elever med særlige forudsætninger. Vi skal selvfølgelig observerer hvordan de arbejder med talenter på de forskellige skoler. Da vi både skal se nogle Primary Schools og Secondary Schools, for vi et bredt indblik i hvordan kulturen er. Hele holdet skal se seks forskellige skoler, mens vi hver i sær kun får set to skoler. Vi skal se Y Pant Comprehensive School og Victoria Primary School.

Derudover har vi fokus på, hvordan de opbygger deres læringsmiljøer og derigennem arbejder med talenter i skolen. Samt hvordan hele lærerstaben arbejder omkring talenttanken.

I næste del af uddannelsen skal vi igang med, at skrive en talentstrategi for vores skole. Denne talentstrategi skal vi naturligvis også hente inspiration til.

Hvad forventer I at få ud af jeres tur til Wales?

Vi forventer at blive inspireret til vores videre talentarbejde. Vi forventer at se nogle skoler, der arbejder meget bevidst og konkret  med deres talentarbejde. Vi har på ScienceTalenter arbejdet en del med identifikation og spotning af talenter, så vi håber at se, hvordan dette fungerer systematisk ude på skolerne.

Vi glæder os til at se, hvordan skolerne har implementeret deres talentudvikling i den daglige undervisning, og regner med at dette vil foregå ret flydende. Vi håber på, at vi kan tage en masse inspiration med hjem og videreudvikle talentarbejdet på vores skole. 

Modsat Danmark, arbejder Wales nationalt med deres talentudvikling. I Wales bliver deres talentudviklet styret af en national arbejdsgruppe kaldet NACE. Derfor er vi spændte på, hvordan NACE arbejder for at sikre talentudviklingen i hele landet og se nogle systematikker for dette.

Hvad har I fået ud af jeres ophold i Wales? Via talentvejlederuddannelsen har vi dannet et netværk, hvor vi diskuterer hvordan vi arbejder med talentudvikling på hver vores skole og kommune. Denne diskusion er meget inspirerende og det er dejligt, at få konstruktiv kritik på vores arbejde.

I Wales har vi set nogle meget forskellige skoler og er blevet inspireret på mange niveauer. Den første skole vi var på besøg hos, var Y Pant Comprehensive School. Y Pant havde meget fokus på, at få flere elever ind på Oxford- eller Cambridge University. Derfor havde de startet et brobygningsprojekt, hvor deres “More able” elever (talenter) var i forskellige brobygningsforløb med nogle universitetsstuderende. På Y Pant oplevede vi en kultur der var meget anerledes end det vi kender hjemme. Der var meget tydelig respekt mellem lærer og elev, og eleverne havde en stor disciplin. Vi var chokeret over læringsmiljøet, hvor gardinerne i alle klasser var rullet helt for og klimaet i klasserne var rigtig dårligt. Alle elever sad på deres plads og fulgte lærerens anvisninger. På mange områder følte vi, at vi var rejst 30 år tilbage i tiden. Dog var vi inspireret af den type opgaver læreren gav eleverne. Det var nogle spændende opgaver, som vi har taget til os og nu vil oversætte til dansk. Konkret bestod deres talentarbejde i holddeling og når eleverne når Year 9 (7. klasse) skal de vælge studieretninger/hovedfag i forhold til, hvad de gerne vil arbejde videre med. I de klasser vi så, var det faglige niveau rimelig højt, men vi så også kun topklasserne. Udvælgelsen, af deres elever med særlige forudsætninger, bestod udelukkende af elevernes testresultater.

 Besøget på Y Pant har givet stof til eftertanke og vi har haft mange diskussioner omkring den måde at drive skole på. De havde en meget tydelig klasseledelse og formåede hele tiden, at lave små skift i undervisningen.

 Skolebesøg på Victoria Primary School var på mange måder meget anerledes end Y Pant. Her oplevede vi en fantastiske varme og en meget engageret skoleleder. Victoria Primary School virkede moderne, iPads og laptops var implementeret helt ned i børnehaven. De praktiserede faglig holddeling af eleverne, men på en meget fleksibel måde. Læringsmål var en synlig del af hver eneste lektion, ligesom at eleverne var vant til at opstille deres egen læringsmål. Skolelederen fortalte os, at hun så eleverne på denne måde: “A happy child is a succesfull child”.

Dog bestod deres talentarbejde hovedsagligt af holddelingen, samt nogle challenge opgaver til de elever der blev hurtigt færdigt. En gang imellem blev enkelte elever tilbudt at stå for undervisningen. Dette var kun et tilbud til de dygtigste elever, og ofte hvor eleven havde nogle særlige færdigheder, fx talte flydende fransk - så blev eleven bedt om at undervise andre elever i fransk.

Hvordan kan I bruge jeres viden fremadrettet?

Vi er blevet inspireret til at udbygge vores klasseledelse og har fået nogle gode ideer hertil. Derudover har vi fået ideer til konkrete undervisningsforløb - både i vores almindelige klasser, men også som talentforløb.

På mange måder er vi rigtig godt med i Danmark mht. talentindsatsten i folkeskolen. Vi havde håbet at oplever nogle skoler, hvor talentarbejdet var implementeret i den daglige undervisning, men også som særlige tilbud herudover. Det er et fokuspunkt som vi arbejdet meget med på vores skole. Vi er meget bevidste om, at vi som talentvejledere både arbejder med at udvikle vores talenter i klassen, men også bevidst ekskluderer dem fra klassen, for at inkludere dem i nye faglige fællesskaber. Derfor arbejder vi både med undervisningsdifferentiering, men også med camps og længervarende talentforløb. Dét havde vi håbet på at se i Wales, men denne del var desværre ikke særlig tydelig. Alt i alt en meget inspirerende studietur, men også en tur der har bekræftet os i, at vi alligevel ikke er helt så langt bagefter herhjemme hvad angår talentarbejdet i folkeskolen.

Læs også: Brokonstruktion for talenter i Erritsø

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.485 andre er allerede tilmeldt

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.042 andre er allerede tilmeldt