Blog
5   16

Kan man løse restgruppeproblematikken og manglen på håndværkerere/ teknikere/ IT-folk med en ny skoleform??

Abonner på nyt om Pædagogik på kanten i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

En ny amerikansk skoleform, som Obama har en stor aktie i, kan måske give svaret på det spørgsmål. Det handler om at tænke folkeskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse sammen i ét forløb - det hedder "P-tech" og står for "Pathways to Technology"

De fleste vestlige samfund, herunder Danmark har tre store problemer på uddannelsesområdet: 1. restgruppeproblematikken (frafald, drop-out, manglende trivsel og motivation i skole/uddannelse osv.) og det, der i skoleforskningsjargon hedder: 2. "STEM-problematikken" (STEM=Science, Technology, Engineering, Math, i praksis hele det teknisk-naturvidenskabelige, IT-mæssige og håndværksmæssige område ), der handler om børn og unges manglende motivation og interesse for håndværk, teknologi, naturvidenskab, matematik og IT. Endelig er der 3. Drengeproblemet: alt for mange drenge underperformer i skolen, især dem med en anden etnisk baggrund, og ender på kanten af samfundet med for lidt eller ingen uddannelse.

På den ene side har vi altså en stor og stigende gruppe unge, der falder fra, ryger ud af uddannelsessystemet og ender på kanten, og de fleste af dem er drenge, og på den anden side har vi et stort og stigende behov for at flere vil være håndværkere, teknikere, IT-folk, maskinmestre, ingeniører osv. Nogle beregninger peger på at vi i løbet af få år måske kommer op på at mangle op mod  200.000 af nævnte kategorier i Danmark. Altså tre store problemer. Men hvad nu hvis man kan kunne løse alle tre med ét hug? "Dem på kanten, især drengene" går ind i "STEM-området" og bliver til vindere i stedet for tabere? Det er præcis det, der sker i en ny amerikansk skoleide, den såkaldt "P-tech" (står for "pathways to technolgy"), der især er oprettet i ghetto-områder. For godt til at være sandt? Måske, måske ikke.... 

Artiklen fortsætter under banneret

I USA har præsident Obama og hans vicepræsident, Joe Biden, i hvert fald været meget optaget af den ide. Obama har bl.a. omtalt og rost forsøgene i en af sine "state-of-the-union" taler. Det handler om at etablere en skoleform, der har fokus på STEM-området og som blander folkeskolens overbygning med ungdomsuddannelse (erhvervsrettet og gymnasial) og videregående uddannelse i ét sammenhængende 6 årigt forløb, "P-tech". Det er præget af en STEM-fagrække, masser af praktik, tilknytning til arbejdslivet fra dag 1, hands-on, mentorordninger og fokus på personlig udvikling (dannelse), altså nogle af de elementer, vi også kender fra turboforløbene i Danmark ("Drengeakademiet", "Fokus-på-livet", "Camp BU", osv.). Kunne vi gøre noget tilsvarnede herhjemme? Det vil jeg fortælle om og diskutere mere på denne blog !     


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ