Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

 

(4.091 følger) Se alle medlemmer

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

(16.351 følger) Se alle medlemmer
Debat
0   7

Sammen får vi eleverne til at smage på verden

I løbet af de kommende uger vil cirka 161.000 elever landet over lære om krydderier og mad fra fjerne egne. Eleverne får mulighed for at inddrage deres egne erfaringer med såvel dansk som udenlandsk madkultur. Tak til de mange lærere, der i de kommende uger sørger for, at 6.709 klasser samles om det vi alle har tilfælles: Mad og måltider.

Fællesskabet omkring mad og måltider er en helt afgørende byggesten for menneskers sundhed og velvære, og ikke mindst for de børn, der skal tegne den næste generation. 

En kulinarisk rejse

Artiklen fortsætter under banneret

Det er in som aldrig før at bestille take away som sushi, shawarma og pizza – og suse af sted med mad på farten. Men hvor kommer shawarmaen fra og hvordan laver man tacos fra bunden? Og hvordan spiser vi – er det sammen? Det bliver elever i hele landet snart meget klogere på, når de sammen med GoCook Smagekassen og deres lærere tager på en kulinarisk rejse udi råvarer, smage og retter fra hele verden. 

Der bliver lavet god mad i hele verden

GoCook har sendt eventyreren og madkundskabslærer Mikkel Wejdemann på en kulinarisk rejse ud i verden. Først cyklede han fra Danmark til Sydamerika og siden har han besøgt Thailand, Indien, Tanzania og Mexico for at opleve disse landes fantastiske madkultur. For selvom mange familier i disse lande er fattige og måske blot har et åbent ildsted og et par gryder, så kan de lave fantastisk mad og har en veludviklet madkultur. Det er blevet til mere end 25 film, hvor eleverne bliver inviteret med ind i køkkenerne og ud på markederne på jagt efter typiske retter og krydderier. Og så skal de naturligvis selv i gang i skolekøkkenerne…

Hvad er tacos?

Danske børn spiser ikke blot udenlandsk mad på farten. De spiser også internationalt derhjemme. Familier med børn spiser fx 53 % oftere retter med pandekager såsom tortillas, end familier uden børn. De færreste ved dog, hvordan de autentiske retter smager. I Mexico er tacos fx en blød pandekage og ikke en sprød skal med ost. Det er noget som amerikanerne har fundet på. Så med GoCook Smagekassen vil eleverne bage deres egne ’mexicanske tacos’ og lave ’thailandsk green curry’ fra bunden. De kan dog også stege tyrkiske frikadeller med spidskommen eller lave indisk kylling i karry. 

Sammen om…

Eleverne kommer til at smage noget, som både er velkendt og anderledes på samme tid. De får mulighed for at lære om og diskutere mad- og måltidskulturer i Danmark og i verden. Måske bliver der også tid og rum til, at eleverne selv kan bidrage med deres egne retter eller madtraditioner i klassen så temaet verdensmad bliver 100 % deres eget?

Jeg glæder mig i hvert fald over, at vi arbejder sammen om maden – på tværs af fag og elevernes forskellige baggrunde. Lad os sammen prikke til elevernes nysgerrighed og madmod – og lad det sprede sig til køkkenerne derhjemme.

Læs mere om GoCook Smagekassen på skolekontakten.dk


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ