Ikke mindre end tre gange i løbet af et par dage måtte jeg lægge øre til samme interview med professor Mogens Hansen i tv, hvor han fra Undervisningsministeriets Uddannelseskonference i Sorø gjorde rede for, at man kan reducere specialundervisningen ved i højere grad at bygge på praktiske aktiviteter i de første tre-fire skoleår. Det er det, jeg har forholdt mig til i den pressemeddelelse fra Læsekonsulenternes Landsforening, som Folkeskolens redaktør gik i sort over for i Folkeskolen nummer 29/32. Ikke til Mogens Hansens foredrag på konferencen. Jeg var der jo ikke, men jeg var placeret foran tv-skærmen sammen med nogle hundrede tusinde andre lærere, forældre, skolepolitikere.

Meldingen fra Mogens Hansen medvirker til en forvirring omkring skolens valg af læsepædagogik i de første skoleår.

Er den megen opmærksomhed, der i de senere år er blevet rettet mod læseundervisningen, helt forkert?

Er det spildte ressourcer, som en stor del af landets kommuner har anvendt og fortsat har intention om at anvende på en særlig indsatsplan for at give alle elever mulighed for at etablere en sikker læsefærdighed på et tidligere tidspunkt end hidtil?

Det var Mogens Hansens udtalelser i tv, der var en tegneserieagtig forenkling af skolen i dag - ikke min reaktion.

Mogens Hansen er bekymret over den høje specialundervisningsprocent og sender signal om, at der sker en stadig stigning i udskillelsen af børn, der har lidt et smertefuldt nederlag i skolens terperi. Dette er ikke et billede af virkeligheden. En meget stor del af den specialundervisning, der gives til elever i de første skoleår, sker i højere og højere grad som forebyggende og foregribende støtte til elever med svage forudsætninger, inden de oplever nederlag.

Både Mogens Hansen og Folkeskolens redaktør er i deres fremstilling af skolens undervisning i det hele taget med til at cementere fordommen om, at læseundervisning stadigvæk er gold terperi. Det er den måske nogle steder - men færre og færre - ikke mindst på grund af en omfattende efteruddannelse af lærerne i indskolingen og specialundervisningen. Det er et af resultaterne af de indsatsplaner for en bedre læseundervisning, der er blevet iværksat i langt over halvdelen af landets kommuner.

Folkeskolen har heldigvis et stort antal dygtige lærere, der selv er i stand til at skabe kreative og gode undervisningssituationer - særligt hvis de får den nødvendige støtte gennem kurser og efteruddannelse og læsekonsulenter.

Ole Vig udtaler, at formel undervisning ikke udelukker den musiske dimension. Helt enig. Men vi har brug for klare udmeldinger om, hvilke kompetencer vi ønsker udviklet i skolens læseundervisning med opstilling af mål, metoder, aktiviteter og evaluering, på samme måde som Læsekonsulenternes Landsforening har gjort med udgivelsen af vejledningen: 'Mål for læsning'. Ikke en slingrevals fra det ene til det andet.

Og lad os så få fred til at vise, at den indsats, der nu er i gang på læseområdet, samtidig kan skabe gode læsere og glade børn.

Bent Christiansen

Læsekonsulenternes Landsforening

Svar

I Bent Christiansens pressemeddelelse stod der: 'Det lader til at være meldingen fra Undervisningsministeriets uddannelseskonference i Sorø'.

Visse politikere bevæger sig desværre på 'det lader til'-niveauet. Men dér kan man ikke føre en professionel pædagogisk debat. Det handlede bladets leder om.

Bent Christiansen og andre skolefolk blev kontaktet af Folkeskolens journalist for at kvalificere debatten - og afprøve, om der ligger en reel pædagogisk eller en politisk uenighed gemt bag den aggressive overflade.

Thorkild Thejsen

redaktør