Budget
0   1

De kommunale skolebudgetter ligger nu klar

Med et reformtilskud, der rulles tilbage i mange kommuner og med skolernes endeløse udfordringer har kredsformændene i Danmarks Lærerforening fulgt spændt med, mens kommunalpolitikere har besluttet, hvor mange eller få penge, skoleområdet skal råde over.

I lørdags havde kommunerne deadline på budgettet for 2017, og fælles for mange af kommunerne er, at folkeskolen er en øm og omdiskuteret post. Folkeskolen.dk har gennem efteråret skrevet om lærerkredsformænd, der var glade for kommunens budget, lærerkredsformænd, der var utilfredse, og lærerkredsformænd, hvor pengegaverne til skolerne ikke var helt så store, som de gav sig ud for at være.

Eksempelvis kunne lærere i de sydjyske kommuner Haderslev og Kolding varme sig ved, at henholdsvis 2,5 og 4,3 millioner var på vej i deres retning. Begge kommuner har siden 2014 fået et reformtilskud af regeringen, som skulle understøtte implementeringen af skolereformen. Det tilskud skal nu fjernes, og budgettets millioner har således været plastre på sårene, mere end de har tilføjet ekstra midler til skolerne. Et plaster, Koldings lærerformand, Anders Petersen, ikke jublede højt over.

Artiklen fortsætter under banneret

"Jeg er da glad for det signal, politikerne sender os, at de godt ved, skolerne har brug for pengene. Men omvendt ændrer det jo ikke på den situation, at lærerne føler sig meget pressede og ikke føler, de gør deres job særlig godt under de vilkår, der er", sagde Anders Petersen til folkeskolen.dk kort efter, budgettet var vedtaget.

I Skanderborg kunne lærerkredsen glæde sig over en million ekstra, der skal gå til at styrke de fagligt svage elever, kun for at læse videre i budgettet og finde ud af, at pengene var taget fra specialtilbuds-posten.

Folkeskolen fylder i budgetterne

Først til januar skal kommunerne indberette deres budget, så Danmarks Statistik får adgang til dem og kan lave udregninger på den udvikling, der er inden for de forskellige poster. Derfor er det ikke til at vide, om der samlet set er sparet eller tilført flere penge til folkeskoleområdet i år end andre år, men hvis man kigger på kommunernes udgift per elev ifølge Social- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal, har niveauet været stabilt de seneste år på cirka 65.000 kroner om året.

Børn og unge er kommunernes suverænt største post, når budgettet skal lægges. Ifølge Danmarks Statistik forventes det, at 27,9 procent af kommunens samlede budgetter går til folkeskole, dagtilbud og specialområdet. I en kommune som Randers, som bruger præcist ligeså mange penge pr. elev som gennemsnittet, var det cirka 11 procent, der gik til folkeskoleområdet alene.

Positiv dialog er vejen frem

I Furesø Kommune har et godt samarbejde mellem kommune og lærerkreds båret frugt. Furesø Kommune bruger i 2016 flere penge end Randers per elev, nemlig 68.200 kroner. Man kan dog ikke deraf konkludere, at Furesøs skolesystem er i 'bedre stand' end Randers', da der er mange faktorer i spil, hvis man skal sammenligne to kommuner.

Furesø har svært ved at tiltrække og fastholde uddannede lærere. Derfor var det en glad kredsformand, man kunne møde, da budget 2017 var vedtaget med udsigten til to millioner ekstra af det samlede budget på cirka 2,6 mia. i 2017 til børneområdet.

"Mit ønske er, at vi kan bruge pengene på at kigge på mentorordninger og andre løsninger, som kan hjælpe med at fastholde nyuddannede lærere. Derudover så jeg gerne flere læreransættelser, så vi kan nedsætte timetallet for alle lærerne", siger Louise Brandt, formand for Furesø Lærerkreds.

Louise Brandt fortæller, at af de 27, der blev ansat i dette skoleår, er 11 uden læreruddannelse. Derfor har det været vigtigt for kredsen at skabe en god dialog med kommunalpolitikerne for at give dem så mange informationer om skolernes tilstand som muligt. Og ifølge formanden er positivitet vigtigt for en konstruktiv dialog.

"Vi har prøvet at skabe en god dialog og har gjort meget for at politikerne kunne træffe deres beslutninger på et velovervejet grundlag. Det er for eksempel at give dem statistikken over uuddannede lærere, men vi husker også på at fortælle om alt det gode, der sker på skolerne. Vi har hele tiden lagt op til samarbejde og også lyttet til politikerne, for det er et kæmpestort stykke arbejde, de laver", siger Louise Brandt, der nu kan se frem til at deltage i en arbejdsgruppe på tværs af parterne, der skal tale om løsninger til rekrutteringsudfordringerne.

Ekstraordinære lobby-metoder

I andre kommuner har man brugt mere utraditionelle metoder for at få politikerne til at lytte. I Odense arrangerede lærerkredsen en helikoptertur og inviterede politikerne til at flyve over Odenses skoler for at skabe opmærksomhed på skoleområdet. Politikerne fik uddelt kredsens høringssvar på kommunes sparekatalog. Høringssvaret var udformet som en klassisk turistguide, som politikerne kunne folde ud og læse i om de konsekvenser, mangeårige besparelser har haft på Odenses skoler.

Om det var helikopterturen, der gjorde udslaget, ved lærerkredsen ikke, men i Odense Kommunes budget for 2017 er der af det samlede cirka 12 mia. budget sat 32 millioner kroner af til skoleområdet. Det er ifølge lærerkredsformanden tiltrængt, da Odense er en af de kommuner, der bruger færrest penge per elev, hvilket har resulteret i, at man flere steder har sparet lejrskole væk og slået klasser sammen for at spare på lærere.

"Det her er en kæmpestor vigtig udvikling for lærerne i Odense. Odenses skoler har i mange år på flere områder været et sort hul, og jeg synes bestemt, det her er et signal fra politikerne om, at der er en vilje til at gå en ny vej. Så det er ikke alene pengene, vi er glade over, det er også hele måden at tale om folkeskolen og det signal om at ville folkeskolen, der bliver sendt", sagde kredsformand Anne Mette Jensen til folkeskolen.dk

En del af de tilfredse kredsformænd har lagt vægt på betydningen af samarbejdet med politikerne. Selvom lærerne måske ikke føler, at budgetpengene batter i det store billede, er politikernes vilje til at lytte og til at samarbejde værdsat hos lærerformændene. Det gælder i Odense, og det gælder også i Ringkøbing-Skjern kommune, da politikerne afsatte 23 millioner i alt over de næste fire år til skoleområdet og oven i købet inviterede parterne fra skoleområdet til at være med til at beslutte, hvad pengene skal gå til.

"Det er helt nyt for os, og jeg ved ikke, hvordan det kommer til at foregå. Men jeg regner da med, at lærerkredsen snart bliver inviteret ind på Rådhuset, så politikerne kan høre vores ideer til, hvad pengene kan gå til", sagde lærerkredsformand Kirsten Busk.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ