Debat

Nødvendigt kampvalg

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der bliver kampvalg om formandsposten i DLF, og det er godt - for det er nøvendigt!

Det er nødvendigt, fordi vi trænger til både den politiske diskussion og ikke mindst den politiske afklaring, som et kampvalg om formandposten indebærer.

Og det er godt, fordi de to kandidater repræsenterer to fundamentalt forskellige fagpolitiske holdninger. Kort kan man sige, at Anni Herforts linie gør det muligt for foreningen som helhed - på sigt og med styrke - at løse opgaverne i den omsiggribende decentraliserede virkelighed, mens Anders Bondo trækker mere i retning af en tilbagevenden til centralismen, hvor stort set alt blev aftalt og bestemt ved de store forhandlingsborde og i kontorer langt fra lærernes virkelighed.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Imidlertid er der kun én kandidat til næstformandsposten i DLF, nuværende formand for foreningens faglige udvalg og medlem af forretningsudvalget, Stig Andersen. Også om denne post er der behov for et kampvalg (medmindre vi vil tage til takke med den kamp, som Stig tilsyneladende fører med sig selv).

Stig har i en lang årrække været en del af foreningens absolutte topledelse og har dermed haft en væsentlig indflydelse på den politiske linie og på de resultater, som er opnået. Som formand for fagligt udvalg har Stig været så involveret i Overenskomst 99, at han næppe kan fraskrive sig et hovedansvar for resultatet. Det var derfor ikke overraskende, at han kunne anbefale medlemmerne at stemme ja ved den første urafstemning. Han deltog flittigt i diskussionen og tilbageviste gentagne gange nej-sigernes dommedagsprofetier og misinformationer.

Op til den anden urafstemning skiftede Stig Andersen imidlertid heste midt i vadestedet. Pludselig var den overenskomst, han selv havde medansvar for, og som han før varmt anbefalede, blevet så elendig, at han rådede medlemmerne til at stemme nej, selv om ændringerne i forhold til første afstemning kun var få og små. At skifte standpunkt, fordi man er blevet 'klogere' (har skiftet fagpolitisk grundsyn), er jo i sig selv en dyd. Men der er intet i Stigs offentligt kendte ytringer, som tyder på, at han nu undsiger fundamentet i Overenskomst 99, og der er intet, som tyder på, at Stig har skiftet fagpolitisk grundsyn!

Op til hovedstyrelsens indstilling af formandskandidater kritiserede Stig i skarpe vendinger foreningens formandskab, og han kunne konstatere en stigende mistillid til foreningens ledelse - (som han jo selv er en del af!). Under hovedstyrelsens afstemning om formandskandidat pegede Stig Andersen på den fagpolitiske oppositions modkandidat Anders Bondo Christensen, på trods af at han fagpolitisk var og er (?) ganske uenig med ham!

Hvis dette handler om politik, må Stig Andersen være i en voldsom kamp med sig selv. Denne indre kamp har givet sig udslag i en politisk slingrekurs, som ligner ren og skær politisk opportunisme, og som gør Stig Andersen ganske uegnet som politisk leder i Danmarks Lærerforening. Uanset hvem af de to formandskandidater der bliver valgt på kongressen til november, har ingen af dem fortjent at have Stig Andersen som nærmeste politiske sparringspartner.

Reinhard Werner

formand

Vestsjællands Lærerkreds

Powered by Labrador CMS