Debat
0   8

Æskefremstilling

Til Sjællandsstævne i Håndværk og Design

 

 

 

Sidste weekend inden efterårsferien var jeg til Sjællandsstævne i Håndværk og Design. Det var helt nyt for mig, jeg anede faktisk ikke der fandtes sådan et stævne, hvor fagnørder mødes fra hele landet og arbejder med forskellige ting og deler viden og erfaringer fra dagligdagen.

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg har været så heldig at få lov til at tage Håndværk og Design som linjefag i dette skoleår, fordi vi på min skole, Østervangsskolen i Roskilde i det sidste halve års tid har haft et stort renoveringsprojekt kørende, som skal ende med en stor moderne Håndværk/Design/Billedkunst afdeling. 

På mit linjefagsstudium, som læses fra UCSJ i Roskilde, har vi travlt. Der er både litteratur der skal læses og hele det store område om håndværksmæssige teknologier, der skal mestres. Nogle af os kendes nærmest intet til træ, andre kender kun til træ, og intet til håndarbejde. Jeg mangler mest viden indenfor træområdet. Derfor valgte jeg at deltage denne weekend, for at få mere træarbejde "ind under huden". Den tavse viden, som knytter sig til de praktiske fag, kan man ikke læse sig til, den må man se, mærke, høre og indsnuse ved at være i værkstederne sammen med andre fagfolk.

Jeg havde meldt mig til Håndværk Design værkstedet, hvor vi blandt andet skulle arbejde med træ, netop for at få indfriet behovet for at erhverve mere af denne tavse viden.

Vi fik et kort oplæg, om de æsker vi kunne lave og en gennemgang af de materialer, der var til rådighed. Der blev kun vist få eksempler, for som Jocke, vores svenske instruktør sagde, vi skulle også selv være innovative og kombinere os frem til egne designs og ikke bare lave kopier.

Jeg gik igang med den svenske madkasse, og selvom den nok tilsyneladende var en ret bunden opgave, kunne man variere udtrykket med forskellige detaljer.

Den svenske æske skulle laves med teknikken formspænding. Her lægger man birkefiner i blød et døgns tid, inden den så spændes ud over en læst. Da vi ikke kunne nå denne proces på to dage, havde Jocke lavet nogle i forvejen, som vi kunne bruge og nogle ekstra, som vi måtte tage med hjem

Jeg valgte at lave låg med håndtag på min, og den traditionelle lukning med to træstykker, i mit tilfælde to heste, der sætter låget i spænd og siger klik, når man lukker og åbner låget. En lille detalje på æskens side, som skulle lukke det formspændte finerstykke var en dekoration, flettet af birkerødder, der havde ligget i blød. Det var en lærerig og sjov proces, som jeg godt ville kunne lave med mit valghold og måske med yngre elever i en lidt mere forsimplet model.

Mens denne æske tørrede ved limning, kunne jeg gå videre med de andre æsker, så vi havde flere projekter kørende samtidigt. Denne æske var lavet af noget stærkt, syntetisk filtagtigt materiale. Af filtmaterialet skar man et rektangel, som blev syet sammen med enten kastesting eller knaphulssting i den farve man gerne ville have. Inden sammensyningen kunne man dekorere på filten ved at filte direkte på den, brodere, lime eller, hvad man ellers kunne finde på. Bunden blev lavet af træ og skåret ud på dekoupørsaven. Man kunne vælge at lave bunden med eller uden fals, skjult eller synlig og med eller uden synlig sammenføjning.

Den 3. Mulighed vi havde i forhold til materialevalg, var pleksiglas i klar, blå, rød eller gul. Her blev vi vist en metode med at forme plasten over samme læst, som vi formede den svenske æske over. Man skulle være to i processen, fordi den ene skulle stå med varmepistolen og blæse på materialet, der samtidig skulle hives og formes ud over læsten. Plastæsken kunne ligesom modellerne i træ og stof ligeledes få en bund af træ, eller som jeg valgte, af plast. Man kunne dekorere æsken og lade sig inspirere af den traditionelle svenske model og på denne måde designe et nyt udtryk ud fra noget i forvejen velkendt.

Alt i alt var det to meget vellykkede og inspirerend værlstedsdage, hvor der blev arbejdet meget koncentreret og man fik gode ideer og ny viden med sig hjem.

 

 

 

 

 

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.343 andre er allerede tilmeldt