Blog
0   12

Uddannelsespolitik i USA

Abonner på nyt om Jeppe Bundsgaard i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Washington Post har stillet præsidentkandidaterne en række konkrete spørgsmål om deres planer for uddannelsesområdet. Der er mange interessante overvejelser om test, fælles mål, finansiering af skoler mv.

Jeg er i USA som visiting scholar på University of California, Berkeley i dette år. Jeg følger selvfølgelig præsidentvalgkampen med lige dele interesse, forundring og dyb frygt.

Uddannelsesspørgsmålet har primært fyldt noget i forhold til spørgsmålet om de udgifter der er forbundet med at få sine børn på college og børnenes uoverstigelige gæld efterfølgende. Men Washington Post har nu stillet begge kandidater en række meget konkrete spørgsmål om test, fælles mål, finansiering af skoler mv.

Artiklen fortsætter under banneret

Trumps svar er - selvfølgelig - tragikomisk (faktisk mest tragisk). Men Hillary har en række gode overvejelser.

En af de helt store udfordringer for USA efter No Child Left Behind (NCLB) er at staten gjorde skoler ansvarlige for deres elevers faglige resultater på en måde så skoler kunne lukkes og lærere kunne fyres hvis resultaterne ikke levede op til kravene. Som Linda Darling-Hammond sagde på en konference jeg var til for et par uger siden: Det er den forkerte vej at vende ansvaret. Ansvaret går fra samfundet mod barnet: Samfundet har ansvar for at skabe forhold der gør det muligt for skolerne at give eleverne den undervisning de har brug for og krav på. Men sådan så NCLB ikke på det. NCLB beskrev en række krav til tests af elever - krav som førte til et afkrydsningshelvede af dimensioner. Den nye reform, Every Student Succeeds Act (ESSA), har løsnet meget op på disse krav, og staterne er nu ved at kigge tilbage i gemmerne, til 80'erne og 90'erne hvor der blev udviklet mange spændende måder at teste elever på, som ikke indebar multiple choice, men portefølje-test/eksaminer, gruppebaserede test, performence-baserede test (hvor eleverne fx skulle analysere et naturfagligt problem og komme op med en løsning) osv.

Clinton lyder som om hun støtter at den bevægelse fortsætter - og at der skabes en bedre balance mellem undervisning og test. Mindre test, mere undervisning kort sagt. Jeg tror vores danske politikere kunne have rigtig godt af at se hvor mange spændende ting der foregår på testområdet i USA - som netop forsøger at bevæge sig væk fra afkrydsnings-tests (og nu jeg er i gang: politikerne og mange andre burde læse bogen "Beyond the bubble test" af Linda Darling-Hammond - der er så mange spændende ting i gang i USA!).

I USA har man jo haft fælles mål som i Danmark i mange år. Også på det område er der sket meget spændende udviklinger i de senere år. En generel bevægelse væk fra en basic skills-tilgang til en mere "21st Century Skills"-tilgang. Det har bl.a. givet sig udtryk i en udarbejdelse af Common Core (www.corestandards.org) som er et mellem-statsligt projekt om udvikling af mål for undervisningen. Hver stat udformer på denne baggrund sine egne "Standards". Tilgangen minder på mange måder om Fælles Mål. Det er bare så meget grundigere udført. Ikke igangsat og færdiggjort i hu, hej og hast. Og det hviler på forskning i et helt andet omfang. Clinton støtter også at dette arbejde fortsætter - og understreger at det er staterne der har retten til at bestemme her. Det forekommer mig i det hele taget at der både hvad angår test og særligt fagligt indhold er rum for væsentligt mere decentrale beslutninger end i Danmark. USA er selvfølgelig også noget større end Danmark ...

Det sidste jeg vil nævne som interessant, er finansieringen af skoler. I USA er der et ganske kompliceret finansieringssystem hvor en stor del af indtægterne kommer fra ejendomsskatter, hvilket jo betyder at rige folks børn har rigere skoler. Derfor er der en række føderale og statslige omfordelinger som gør at det ikke er helt så slemt. Men slemt er det. Clinton diskuterer bl.a. spørgsmålet om statslig medfinansiering af privatskoler (og af såkaldte charter schools, som er offentlige skoler med større frihed til at bestemme undervisningens indhold mv.).

På den samme konference hvor jeg hørte Linda Darling-Hammond, blev Californiens skolebudget præsenteret. Som det fremgår af sliden nedenfor, gik det virkelig ned ad bakke efter 2008. Men det er pænt på vej op. Bare man kunne sige det samme om budgetterne i Danmark (og særligt i Odense!). Hvem siger at Danmark har verdens dyreste folkeskole? De siger ikke sandheden.

Her er linket til Washington Posts artikel.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ