Debat
0   9

Vanskeligheder med tal forfølger en gennem skolesystemet

På det netop afsluttede årsseminar for foreningen DanSMa havde vi besøg af en spændende forsker fra Minnesota, prof. Michelle Mazzocco. Min blog er denne gang dedikeret til hendes arbejde og vil omhandle en række interessante resultater.

Michelle har været i det fagdidaktiske forskningsfelt i mange år. Læser man forskningslitteratur om elever med vanskeligheder i matematik støder man ofte på hendes navn. Hun er ansat som professor i afdelingen Center for Early Education and Development ved universitetet i Minnesota. Meget af hendes forskning har beskæftiget sig med børns udvikling af færdigheder i brugen af og forståelse for tal - ikke mindst knyttet til elevernes i vanskeligheder i de yngste år.

En af de problemstillinger Michelle har undersøgt er små børns (4 årige) anvendelse af tælling og antal i beskrivelse af en eller anden enkel kontekst. Andre sammen med hende har undersøgt fænomenet og kan søges på SFON (Spontanues focus on numeracy). De børn som indgik i undersøgelsen fik vist et billede. Billedet bestod af figurer i et antal mellem 1 - 5 med en bestemt farve og en bestemt form. Børnene fik efterfølgende vist fire billeder som hver havde en variation i forhold til det oprindelige billede. Nogle havde samme farve - nogle samme form og nogle samme antal - og et sidste billede som ingen relation havde. Børnene blev bedt om at finde det billede som bedst matchede det oprindelige billede. Det viste sig, at nogen børn undgik at pege på ” det samme antal” men i langt højere grad sorterede efter visuelle størrelser som former og farver. Hendes udsagn var, at det kunne være en tidlig indikator på vanskeligheder i matematik. I den sammenhæng ses hun ofte refereret for forskning som synes at pege på en ganske stor konsistens i elevers vanskeligheder i matematik gennem deres førskoletid og skoletid. I en stor amerikansk undersøgelse konkluderer hun, at hvis man har vanskeligheder med talbehandling i 4 års alderen er der 80% statistisk sandsynlighed for at man stadig har det i 2. klasse. Ganske voldsomme - bekymrende udmeldinger. Umiddelbart ville jeg have troet, at man fra det fjerde til 8. år var inde i så mange forandringsprocesser dels gennem egen kognitiv udvikling og dels gennem forskellige påvirkninger fra omgivelserne at det ville falde mere tilfældigt ud. Hvis det ellers holder stik, øger det argumentationen for at vi er tidligt ude med at være opmærksomme og aktive frem for at tænke ”det kommer nok”. Det er ganske enkelt væsentligt at komme godt fra start.

Tendensen er dog ikke kun at spore på de yngste årgange - det gælder også på de ældre klassetrin. Hun fremviste en test hvor eleverne i 4. - 8. klasse blev stillet en række simple spørgsmål omkring positionssystemet og brøktal. Et simpelt spørgsmål kunne være at bede eleverne om at vurdere størrelsen på to brøker, når enten tælleren var ens eller nævneren var ens - samme opgavetype fra 4. klasse til 8. klasse. Det kunne fx være at sammenligne 3/8 med 5/8 og 1/4 med 1/8. Samme billede viste sig. De elever som havde vanskeligheder i matematik præsterede lavt i 4. klasse - og afstanden mellem de normalt præsterende og de lavt præsterende ændrede sig ikke væsentligt.

Andre undersøgelser af fx norske Snorre Ostad påviser lignende tendenser - at vi ikke er stand til at flytte eleverne fra lavt præsterende til normalt præsterende inden for regnestrategier. Han påviser endda at hvor normalt præsterende bliver bedre og bedre op gennem skolesystemet stagnere de andre så gabet forøges.

Artiklen fortsætter under banneret

Man er ikke inde i årsagerne til denne tilsyneladende konstante forskel - om hvad der ligger i barnet selv og hvor meget omgivelserne influerer. Det er dog givet, at vi må gøre noget. Det er ikke menneskeligt rimeligt og i øvrigt samfundsmæssigt tudetosset. Det kalder på forskning herhjemme og udvikling af flere tiltag i den tidlige skolestart. Hermed opfordret.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.991 andre er allerede tilmeldt