I Folkeskolen nummer 32 forsvarer Ina Borstrøm, Carsten Elbro og Dorthe Klint Petersen deres læsebogsundersøgelse med overvejelser over, hvad de kalder 'problemet med 3. variable'. Problemet eksisterer imidlertid ikke ved ordentlig tilrettelagt og gennemført forskning. Problemet er, at man skal skelne mellem korrelation og kausalitet. Korrelation er samvariation, det vil sige, at to variable, A og B, optræder samtidigt: Når A forekommer i datamaterialet, vil B også være der. Begrebet 'kausalitet' betyder, at A er årsag til B. Et kausalforhold udtrykkes derfor i sætninger af typen 'hvis . . . så'. Hvis A så B, fordi A forårsager B.

- Det lumske er, at ved kausalforholdet vil A og B også altid samvariere, fordi A jo forårsager B. Det er derfor, at man ikke bare kan interessere sig for samvariansen mellem de forskellige variable i et forskningsprojekt, for den er kun et overfladefænomen, der kan skjule to vidt forskellige forhold: at A og B samvarierer, uden at A er årsag til B, og at de samvarierer, fordi der er et kausalforhold mellem dem.

Det er altid forskningens opgave at afdække kausalforhold, fordi resultaterne skal være handlingsanvisende. I det foreliggende tilfælde hjælpe os til at anvende det mest effektive læsebogssystem. Stadig mere forskning gennemføres efterhånden, sikkert af ressourcemæssige grunde, desværre som overfladisk korrelationsforskning og ikke som kausalforskning, og hvad der er værre: tilsyneladende uden at forskerne overhovedet er klar over, hvad forskellen er.

I det foreliggende tilfælde finder man, at i de klasser, hvor man anvendte 'Søren og Mette' (variabel A), har man også det højeste læseniveau (variabel B). Altså et korrelationsforhold. Men det, vi har brug for at vide, er, om A også er årsag til B. Om det er, fordi man bruger 'Søren og Mette', at børnene har et højere læseniveau. Og det er undersøgelsen fra begyndelsen ikke tilrettelagt til at kunne vise, fordi det ville kræve, at en række andre relevante variable, som for eksempel lærernes kvalifikation og erfaring, skulle være holdt konstant i grupperne med de forskellige læsebogssystemer.

Det har forfatterne da også prøvet, skriver de i deres forsvar, i en ny beregning, hvor de kun har medregnet lærere på eller over 40 år i de fem grupper:

'Der er stadig ganske klare tegn på, at eleverne kommer hurtigst i gang med 'Søren og Mette'', skriver forfatterne. Men hvad er det for upræcise og vage formuleringer? Min sproglige fornemmelse siger mig, at 'der er stadig' betyder, at forskellene nu er blevet mindre, at 'ganske klare tegn' betyder, at forskellene ikke længere er statistisk signifikante, og at 'kommer hurtigst i gang' betyder, at forskelle nu ikke længere findes på læseprøverne i 3. klasse, men kun på ordlæseprøverne i 1. klasse.

Lad os nu få klar besked: Kan forfatterne fremlægge en variansanalyse, hvor de kun medtager lærere på eller over 40 år, og hvor forskellen mellem elevernes læseniveau i grupperne 'Søren og Mette' og 'Helhedslæsning' på læseprøven i slutningen af 3. klasse er signifikant på mindst 0.05-niveauet? Ja eller nej.

Steen Larsen

lektor

ved Danmarks Lærerhøjskole