Anmeldelse Musik
0   10

En klassisk nydelse

Æstetisk er det en nydelse at bladre gennem i-bogen. Det er en smuk og lækker bog med et klart og overskueligt layout, hvor der er kælet for farvemæssig kreativitet og sammenhæng. Som dansk- og musiklærer ser jeg rige og givtige anvendelsesmuligheder for materialet.

Anna's ABC

Fakta


Titel
Anna's ABC

Forfatter
Anna la Cour-Harbo

Pris
95


Købes via iTunes

Forlag
Anna's Publishing

"Annas ABC" er en samling af musik, billeder og digte, og med undertitlen "Klassisk musik, billedkunst og digte for børn" betones det, at musikken har en fremtrædende plads. Målgruppen er indskolingen, men som Anna La Cour–Harbo skriver i forordet, er der både ideer og inspiration til ældre elever også. Det vil jeg også mene.

Artiklen fortsætter under banneret

Til hver af skoleårets uger fra august til og med april er der et bogstav, en farve, et digt, et stykke musik og et billede af et maleri. Der er en klar konsekvens i opbygningen af materialet med bogstavet, farven og digtet først. Herefter kommer billedet, så musikken - med spørgsmål og oplæg til samtaler om musik og billede efterfulgt af supplerende ideer.

Der er tydelig sammenhæng mellem bogstav og farve og billede. Farvens navn starter med bogstavet, for eksempel er farven til bogstavet a askerosa, og den askerosa farve er karakteristisk i det tilhørende billede. Med disse farvebetegnelser har forfatteren været kreativ og ladet opmærksomheden på farver få en særlig plads. God ide, synes jeg.

Digtene er hentet fra småbørnsverdenen som børnesange, remser og vrøvlerim. Billederne er downloadet fra Statens Museum for Kunsts hjemmeside, men hvad kriteriet for billedvalget ellers er, fremgår ikke. Jeg hæfter mig ved, at det er anerkendte klassiske værker og kunstnere som Rembrandt og Ring, og at billederne fremtræder med god farvemæssig kvalitet.

Et kriterium for musikvalg har været varighed i tid af musikstykker inden for den klassiske musik, uden at hun nærmere redegør for, hvad hun forbinder med klassisk musik. Det er min opfattelse, at hun også har vægtet forskellighed i instrumentering og tidsepoker og lagt vægt på numre med klar og tydelig musikalsk struktur. Det ser jeg som en kvalitet. Og så er det selvfølgelig skønt, at musikken er tilgængelig i en god kvalitet blot med et tryk på en knap i i-bogen.

Gennem spørgsmålene til musikken rettes børnenes opmærksomhed hen på faktuelle forhold som instrumenter og form, men der spørges også til børnenes subjektive opfattelser af stemninger og følelser. I forhold til billederne spørges der ligeledes til både faktuelle og associative aspekter. Til de faktuelle spørgsmål findes der en "facitliste" bagerst i materialet.

Tanken er, at man kan bruge oplæggene i relativt korte samlinger, for eksempel morgensamlinger på 15 minutter. Men der er også mulighed for at dvæle ved både musik og billeder i længerevarende og tværfaglige undervisningsforløb, og for de lærere, der ønsker det, er de supplerende ideer en rig inspirationskilde. Her er der lagt op til både fordybelse og tværfaglige sammenhænge. Og mon ikke mange lærere bliver inspireret til selv at finde på andre ting gennem ideerne? Jeg gør i hvert fald.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Musiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Musiklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.207 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.395 andre er allerede tilmeldt