(1.738 følger) Se alle medlemmer

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

(16.363 følger) Se alle medlemmer

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

(6.973 følger) Se alle medlemmer
Bachelorprojekt Dansk overbygning
0   249

Er du en 2’er eller en 12’er?

Lærere, forældre, kammerater forventer at ambitiøse og stræbsomme elever altid scorer høje karakterer. Det betyder, at eleverne bliver deres karakter og forhindres i at vise nye sider af sig selv, siger Mathilde Dam i sit bachelorprojekt

"Jeg er en såkaldt 12-talspige. Størstedelen af min tid handler om skole. Om, hvordan jeg kan forbedre mine præstationer mundtligt og skriftligt. Om at være velforberedt ned til mindste detalje til hver eneste lektion. Og ikke mindst om mine karakterer. Om 12-tallerne". Mathilde Ea Dam bruger elevcitatet i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i København ved UCC, University College Capital, som handler om karakterernes betydning for stræbsomme udskolingselever.

Professor Rane Willerslev taler om, at vi i løbet af de seneste årtier har fået skabt en korrekthedskultur, der kan ses som et produkt af, at Danmark har bevæget sig fra at være en velfærdsstat til i højere grad at være en konkurrencestat. Ifølge professor Ove Kaj Pedersen søger konkurrencestaten at mobilisere befolkningen til at deltage i den globale konkurrence - og hvor individet er ansvarligt for sit eget liv. "På den måde har vi gennemgået en udvikling fra at have fokus på fællesskab, dannelse og demokrati til nu i langt højere grad at have fokus på det enkelte individs præstationer og konkurrenceevne", siger Mathilde Dam.

Artiklen fortsætter under banneret

Så dygtige, de kan

Folkeskolen i konkurrencestaten har nu som sin primære opgave at udvikle den enkelte til "soldat" i nationernes konkurrence, og ændringerne i menneskesynet skete blandt andet som følge af, at Pisa-undersøgelserne har vist, at danske elever ikke er blandt de bedste. Pisa-test, obligatoriske, nationale test og adgangskrav gav stort fokus på elevernes præstationer og faglighed. "Og fokus på fagligheden blev yderligere styrket med den nye skolereform, så folkeskolen nu skal "udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Samtidig skal folkeskolen mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater samt øge elevernes trivsel", citerer hun.

Med Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse i 2007 fik vi den nye syvtrinsskala i skolen, som først og fremmest blev indført for, at danske studerendes karakterer bedre kan sammenlignes med udlandets. Fem af skalaens syv karakter betyder, at man har bestået. "Jeg oplever dog blandt de ambitiøse og stræbsomme elever i folkeskolen en holdning om, at man ikke er tilfreds med blot at bestå - man skal bestå med karakteren 10 eller 12", siger Mathilde Dam og citerer Peter Allerup, der er professor i uddannelsesstatistik ved DPU for, at kravet til en topkarakter er blevet gradvist mindre.

Det kan skabe en opfattelse hos eleverne af at skulle opnå flest mulige 12-taller, og det lægger yderligere pres på dem. En anden faktor, der presser de unge, er, at adgangskravene til mange videregående uddannelser er presset helt i top, og i tråd med det forlanger politikere nu adgangskrav til erhvervsskoler og gymnasiale uddannelser. Det vil medføre, at karakterer opnået til folkeskolens afgangsprøver for første gang nogensinde får en reel betydning, siger Mathilde Dam, som om sig selv fortæller, at hun selv har været - og til dels stadig er - meget påvirket af karakterer.

"Derfor har jeg også mange personlige oplevelser inden for området, som nu udmønter sig i en stor motivation for at undersøge, hvordan karaktergivning har betydning for udskolingseleverne", siger hun.

Hendes hypotese er, at samfundets fokus på konkurrence og sammenlignelighed, som konkret udmønter sig i karaktergivning i folkeskolen, har stor betydning for en gruppe elever. "Jeg tror, at hele samfundsdiskursen omkring præstationer og karakterer kan være med til at fastholde eleverne i nogle bestemte roller i skolen, som de føler, at de skal leve op til, og som holder dem fra at kunne udvikle deres skoleidentitet - en tendens, jeg mener, at vi ser i forhold til, at mange elever for tiden fastlåses i rollen som 12-talselev, hvor de risikerer at blive stemplet og frataget muligheden for at vise nye sider af sig selv. Med udgangspunkt i begrebet 12-talselev vælger jeg i mit projekt at anvende begrebet ambitiøse og stræbsomme udskolingselever - et begreb som jeg tillægger den betydning at være en elev, der drømmer om at opnå de attraktive, men svært tilgængelige topkarakterer, og som tilmed arbejder hårdt for at opnå dem", skriver Mathilde Dam.

I projektets problemformulering stiller hun derfor spørgsmålet: "Hvordan har karaktergivning betydning for de ambitiøse og stræbsomme udskolingselevers skoleidentitet og herunder skolerolle, og hvordan kan læreren med fokus på elevernes udvikling og trivsel støtte denne elevgruppe inden for folkeskolens rammer?"

Høje forventninger fra alle

"I projektet har jeg fundet frem til, at disse elever oplever, at der forventes meget af dem. Både lærere, klassekammerater og forældre har høje forventninger til dem, ligesom at de også selv har høje forventninger til egne præstationer. En række forventninger som formentlig udspringer af, at der i samfundsdiskursen udtrykkes forventninger til folkeskolens elever", siger Mathilde Dam, som har interviewet fire elever fra den samme 9. klasse og én fra 8. klasse på en skole i en forstadskommune nordvest for København.

"Jeg har udvalgt fem elever i samråd med deres lærer ud fra det kriterium, at det skulle være ambitiøse og stræbsomme og en blanding af drenge og piger. For at beskytte deres identitet har jeg valgt fiktive navne, når jeg citerer dem: Iben, Alma, Mie, Rasmus og Jakob. Hver elev blev interviewet ad to omgange med fire dages mellemrum, så jeg kunne lytte interviewene igennem fra første interviewrunde og derefter stille opklarende og uddybende spørgsmål i anden runde", fortæller hun.

I sin analyse anvender hun sociologen Erving Goffman til at belyse, hvordan eleverne som et led i deres skoleidentitetsdannelse indtager roller, som de i det sociale samspil forsøger at forhandle om, opretholde og handle ud fra med afsæt i omgivelsernes forventninger.

"Jeg anvender primært Goffmans eget værk 'Hverdagslivets rollespil' og Per Schultz Jørgensens afsnit om Goffman og hans teori i bogen 'Unges identitet og selvopfattelse'", fortæller Mathilde Dam.

I forståelse af, hvordan selvet konstrueres, anvender psykologen George Herbert Mead begreberne Jeget, Miget og Den generaliserede Anden, som er forskellige dele af selvet, der indgår i et gensidigt samspil.

"Disse begreber står centralt i min analyse", siger Mathilde Dam og forklarer. Jeget og Miget er to sider af selvet. De er adskilt, men hører alligevel sammen - og tilsammen danner de en personlighed. Jeget er den spontane og uforudsigelige del af selvet, hvor Miget er den opfattelse af vores selv, som vi overtager fra andres reaktioner på os. Jeget handler ud fra Miget. Den generaliserede Anden udgøres af de andres forventninger og reaktioner og individets bevidsthed om dem. Individet får adgang til disse forventninger, når det kan rette sin bevidsthed mod sig selv som et objekt i verden på samme måde, som de andre i samspilsprocessen er objekter i verden. Det sker ved, at individet spejler sig i de andres reaktioner på dets handlinger samt igennem det, som Mead betegner en gestuskonversation. En gestuskonversation er en organiseret struktur i det sociale samspil, hvor det ene individs reaktion bliver stimuli for det andet individs reaktion, som igen bliver stimuli. Det er i dette samspil, at Den generaliserede Anden kommer til udtryk, og at individet får adgang til de andres forståelse af dets selv. Derfor tillægger Mead særligt den sproglige kommunikation - stor betydning. Individet vil i samspillet, hvor det får tilbagemeldinger på dets selv, ændre sin opfattelse, og det har betydning for de fremtidige handlinger

Man bliver rollen og skal leve op til forventningerne

Iben fra 9. klasse siger i interviewet at hun oplever, at man som elev tidligt indtager en rolle, som man skal handle ud fra og leve op til - i hendes tilfælde rollen som den pligtopfyldende, ambitiøse og stræbsomme elev.

"Ifølge Goffman vil eleverne langsomt blive deres rolle, og Iben har udviklet en identitet som den stræbsomme og ambitiøse elev, som hun vil optræde ud fra. I en gestuskonversation er det altså denne handlen, som de andre i samspillet vil reagere på og give gensvar på, som så efterfølgende vil udgøre stimuli for elevens videre handlen. Omgivelsernes gensvar vil påvirke eleven, og det giver Alma fra 8. klasse udtryk for at have oplevelser med, idet hun siger: 'Lærerne har jo også - i hvert fald mine lærere - har en vis forventning til, at man klarer sig på et bestemt niveau, hvor man normalt gør det. Så det er jo også sådan lidt at leve op til de forventninger. Det er jo også sådan lidt et pres'. Alma har her en opfattelse af at skulle leve op til lærernes forventninger, og det stemmer overens med, at Goffman taler om, at individet skal tilbyde noget, som publikum værdsætter for at beholde billedet af sig selv, opretholde situationen og undgå at tabe ansigt", skriver Mathilde Dam i sin analyse. 

"I interviewene blev det meget tydeligt, at eleverne oplever, at en stor del af de forventninger, andre har til dem, bygger på de karakterer, de plejer at opnå. De giver udtryk for, at det først og fremmest er noget, de oplever i den ansigt-til-ansigt-samhandling, de har med deres nære omgivelser på mikroniveau. Man kan altså tale om, at det er elevernes tidligere karakterer, der bliver afgørende for Den generaliserede Andens forventninger til eleven, og at karakterer dermed i høj grad har betydning for elevens Mig, som Jeget efterfølgende handler ud fra. I den forbindelse siger Alma, at 'hvis du normalt klarer dig godt, og du så får en anden karakter, så bliver folk sådan lidt 'What?'. Altså der er sådan et forventningsgrundlag både fra sådan... altså blandt ens lærere, men også sådan ens altså medelever, eller hvad man siger... de andre i ens klasse... der bliver sådan; "Hvad er der galt?" altså sådan; 'Hvad er der gået galt?', skriver Mathilde Dam.

Rasmus fra 9. klasse sagde i interviewet: 'Jamen, det er bare fordi, jeg har jo... altså som barn, da jeg gik i de mindre klasser, der har jeg altid været sådan... den øverste på en måde. Altså jeg har været... jeg har været i top hele tiden. Og jeg kan ikke bare ikke være i top længere. Altså jeg kan ikke bare gå fra at være toppen til midten lige pludselig. Eller bunden'. Senere i interviewet siger han: "Altså det er ikke kun mig, der har høje forventninger... altså mine forældre... min familie har også... nogle gange, når jeg kommer hjem med et 7-tal eller et 4-tal, så bliver de også lidt; "Du kan jo sagtens gøre det bedre. Du har jo fået topkarakterer alle de andre år, og så lige pludselig får du bare 4 eller 7 eller 02''.

"Her kommer det til udtryk, hvordan hans families forventninger til ham om at være én, der får topkarakterer har betydning for hans Mig og efterfølgende hans Jeg. Han har normalt klaret sig godt, og det har fungeret som stimulus for, at familien forventer, at han klarer sig godt. Derfor reagerer de ud fra denne forventning, som bliver stimulus for en oplevelse hos Rasmus af altid at skulle klare sig godt", skriver Mathilde Dam.

Karakterer påvirker elevernes identitetsdannelse

Ud over forventninger på mikroniveau ekspliciteres der tillige en række forventninger på makroniveau i samfundet. I den forbindelse taler Mead om, at Miget afspejler en bestemt samfundsmæssig organisering, og at institutioner i samfundet såsom skolen kan påvirke individets identitetsdannelse, idet den i høj grad bestemmer over individets tid, aktiviteter og tanker. Dermed kan man tale om, at skolens og samfundets måde at organisere sig på og italesætte karakterer påvirker elevernes skoleidentitetsdannelse, og at det dermed ikke blot er nære personer i elevernes omgivelser, de påvirkes af".

"Det var netop det, Alma gav udtryk for, da hun talte om den aktuelle debat om indførelsen af adgangskrav til gymnasierne, og om hvordan hun oplevede, at det pressede hende og hendes klassekammerater at vide, at de risikerer at blive erklæret egnet eller uegnet til gymnasiet på baggrund af deres karakterer. Her ses det, at konkurrencestatens fokus på elevernes præstationer og dens forventning om, at den enkelte elev selv tager ansvar for sin læring og yder sit bedste for at udvikle sin konkurrenceevne mest muligt påvirker en ambitiøs og stræbsom elev som Alma. Ove Kaj Pedersen taler i bogen 'Konkurrencestaten om den opportunistiske person', som netop er et udtryk for, at konkurrencestatens mennesker ikke er noget i sig selv, men noget ved sig selv - og altså er noget igennem det, de præsterer. For dette menneske er færdigheder og personlighed ikke adskilte størrelser".

"Alma giver netop udtryk for, at færdigheder og personlighed for hende ikke er adskilte størrelser, idet hun siger; 'Men jeg tror, at det [karaktererne] bliver rigtig hurtigt sådan, hvem man er'. Her giver hun udtryk for, at hun identificerer sig meget med sine karakterer, og at hun lader sig definere som person igennem dem", siger Mathilde Dam og trækker en tråd til dokumentaren 'Historien bag historien: De perfekte piger', hvor gymnasieeleven, Matilde Bangsgaard, siger: 'Man er vel som en aktie, at man er den værdi, som man tillægger sig selv, eller som man kan opnå. Og øhh hvis... altså hvis du får høje karakterer, så får du noget mere værdi på en eller anden måde'.

I interviewet med Jakob taler han om, at en elevs karakterer er mere end et udtryk for vedkommendes faglige kunnen. Karakterer siger også siger noget om en elevs viljestyrke. - og at en elev, der får høje karakterer har mere viljestyrke end en elev, der får lave karakterer.

"Disse kommentarer er et udtryk for, at karakterer påvirker elevernes identitetsdannelse. Det er tydeligt, at omgivelserne og deres forventninger i høj grad påvirker eleverne og udviklingen af deres Mig", opsummerer Mathilde Dam.

Og da disse forventninger ofte bygger på elevernes tidligere opnåede karakterer, får netop karaktererne stor betydning for elevernes dannelse af deres skoleidentitet. Det bliver svært for eleverne at skille faglighed og personlighed ad, og de ambitiøse og stræbsomme elever bygger ofte hele deres skoleidentitet på deres karakterer, siger hun.

Af interviewene fremgår det også tydeligt, at omgivelsernes forventninger medfører, at eleverne også selv har høje forventninger til sig selv og deres karakterer. Jakob siger for eksempel: 'Jeg har meget sådan høje forventninger til mig selv, så jeg håber også, at mine karakterer er høje, og når de bliver under mine, hvad hedder det, mine forventninger, så øhh... så bliver jeg sådan nedtrykt og sådan noget, ik. Men til gengæld, så når jeg får over mine forventninger, så bliver jeg ekstremt glad, ik'.

"Det kan ses som udtryk for, at hans Mig netop udgøres af omgivelsernes forventninger, samt at han - som Goffman taler om - langsomt bliver den rolle, som han har indtaget ud fra andres forventninger og reaktioner", siger Mathilde Dam. 

Om man er en 2'er eller en 12'er

Omgivelsernes forventninger til eleverne på baggrund deres karakterer er med til at stemple dem som ambitiøse og stræbsomme - en stempling, som kan være med til at indsnævre elevernes muligheder for at forandre sig og udvikle deres identitet.  Iben siger: 'For eksempel at jeg selv synes, at jeg skal have gode karakterer, så kan det også være, at der er andre, der bliver overrasket, hvis man får endnu dårligere karakterer. Altså sådan lidt... ja, jeg føler lidt, at man er sådan ligesom sat fast, fordi sådan har man bare været i noget tid'.

Fælles for de fem elever er en oplevelse af, at der stilles en række forventninger til dem fra klassekammerater, lærere og forældre, som på sin vis er med til at sætte dem i bås. Goffman taler også om, at omgivelserne ofte er med til at placere individet i en bestemt kategori, hvilket Alma giver udtryk for at have en oplevelse med. Hun siger: 'så man bliver lidt defineret af de karakterer, om man er en 02'er eller en 12'er'.

"Det er bemærkelsesværdigt, at Alma her taler om karakterer, som noget man er og ikke som noget, man får; de er en 02'er eller en 12'er. Det skaber associationer til måden, man i samfundet taler om 12-talseleverne. Her gives altså udtryk for, at man som elev stemples til at være sin karakter", siger Mathilde Dam.  

(Se den samlede analyse side 11 til 16, og afsnittet om handlemuligheder side 17 til 20 i projektet.)

Der er behov for formativ evaluering

Men der kan gøres noget ved det, argumenterer hun: Gennem samtaler med udskolingseleverne har læreren mulighed for at klæde dem godt på til det videre liv - eventuelt til et liv på gymnasiet. Mange elever oplever, at deres karakterer falder, når de kommer i gymnasiet - en realitet, som kan være meget betydningsfuld for de ambitiøse og stræbsomme elever, der er vant til at få høje karakterer, for hvad gør det ikke ved deres selvopfattelse og identitet, hvis de pludselig oplever at få lavere karakterer, og der dermed sker et rolleskift? Og hvad tænker andre ikke om dem, hvis de pludselig scorer lavere karakterer, end det var forventet af dem? Jakob udtaler, at han er klar over, at det nok sker, men der er formentlig også mange elever, der ikke er klar på denne udvikling, eller som i hvert fald ikke forholder sig til den. Her kan læreren gennem samtale forberede eleverne på muligheden og hjælpe dem med at blive klædt ordentligt på til at tackle et eventuelt fald i karaktersnit og hjælpe eleverne med at skrue ned for egne forventninger.  

"Samtalerne kan være såkaldte karaktersamtaler, hvor en karakter begrundes, eller det kan være en mere vejledende samtale uafhængig af karaktergivning. I førstnævnte samtale vil der primært være tale om en form for summativ evaluering, idet samtalen bliver gennemført som ren orientering om en karakter. I den anden form for samtale er der i højere grad tale om en formativ form for evaluering, idet læreren har mulighed for - uafhængigt af karakterer - at vejlede eleven i, hvordan vedkommende bedst muligt udvikler sig i fremtiden. Eleverne får mest muligt ud af samtalerne, hvis de adskilles fra karakterer, da karaktererne ellers godt kan stjæle al elevernes opmærksomhed. Dette giver Jakob også udtryk for, idet han siger: 'Altså det kommer jo an på, hvilken karakter... hvis det er høje karakterer, så tænker man jo ikke så meget over feedbacken, fordi så ved man; 'Årh, det er bare der, jeg skal holde mig', men hvis man nu får dårlige karakterer, så gider man jo ikke at kigge på karakteren, så kigger man på feedbacken, så man ved, at man kan få en højere karakter næste gang'. Her kommer det frem, at karakteren er styrende for, hvordan eleven forholder sig til feedbacken, og derfor kan det være hensigtsmæssigt som lærer at operere med at holde vejledende samtaler med eleverne imellem karaktergivningsperioder", skriver Mathilde Dam.

Eleverne stemples til at være deres karakter

"Med fokus på elevernes udvikling og trivsel set i forhold til deres identitetsdannelse har læreren mulighed for at støtte de ambitiøse og stræbsomme elever gennem eksempelvis dannelsen af et fælles tredje og arbejdet med formative evalueringssamtaler. Gennem arbejdet med disse tiltag kan læreren modvirke, at forventningerne bliver for statiske, og at eleverne stemples til at være deres karakter samt fremme fællesskabet og tage noget af byrden fra elevernes skuldre", siger Mathilde Dam.  

I dag er der et stort fokus på elevernes faglighed og konkurrenceevne, og det kommer også til udtryk i måden, vi i samfundet taler om skole og elever på, og i den måde elevernes præstationer vurderes gennem karaktergivning. Det udtrykker en forventning til eleverne om, at de skal præstere godt og være fagligt dygtige, og det smitter af på elevernes egne og andres forventninger, så eleverne også oplever, at omgivelsernes forventninger bygger på deres karakterer. Hvis de plejer at præstere godt, forventer omgivelserne, at de altid præsterer godt. Dermed oplever eleverne, at de tidligt indtager en rolle som følge af omgivelsernes forventninger, som de skal leve op til. De oplever ofte at føle sig stemplet og låst fast i rollen, og det har betydning for deres skoleidentitetsdannelse, så de ikke kan vise nye sider af sig selv og derigennem udvikle sig. Dette svarer til tendensen med 12-talseleverne, hvor vi netop ser, at eleverne stemples til at være deres karakter, siger hun i projektets konklusion.

Og på grund af omgivelsernes forventninger og elevernes forsøg på at leve op til hele tiden at leve op til dem, får karakterer også betydning for elevernes trivsel.

"Hvis eleverne oplever at leve op til de forventninger, der er til dem, så har det positive konsekvenser, men hvis de oplever ikke at leve op til dem, så har det negativ virkning, idet eleverne i disse tilfælde ikke føler sig gode nok og dermed lægger et pres på sig selv om i fremtiden at præstere bedre og være mere koncentrerede", skriver Mathilde Ea Dam.

Læreren skal være professionel og følge gældende bekendtgørelser. Det vil sige, at læreren skal give udskolingselever karakterer mindst to gange om året.

"Til gengæld kan læreren gøre en række andre tiltag for at understøtte elevernes gode trivsel og udvikling; her kan blandt andet nævnes, at vedkommende kan arbejde med dannelsen af et fælles tredje, hvor eleverne ud fra interesser organiseres i nye læringsfællesskaber. Her vil der skabes rum for, at eleverne kan løsrive sig fra tidligere roller, samt vise nye sider af sig selv og dermed udvikle sig. Derudover kan man som lærer organisere formative evalueringssamtaler med eleverne, som er mere fremmende for elevernes udvikling, end hvis de blot modtager summativ talbaseret evaluering i form af karakterer".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ