"”Det har været en fordel for os, at vi har kunne få rettet de tekniske udfordringer med det samme. Jeg hører fra de andre skoler, at det kan være en meget omstændig proces at søge om rettet uhensigtsmæssigheder i andre læringsplatforme", siger lærernes tillidsrepræsentant, Louise Peitersen

Frederiksberg-skole laver egen læringsplatform

Skolen på Duevej udvikler i samarbejde med et it-firma læringsmåling.dk - skolens helt egen læringsplatform. Gevinsten er tættere kobling mellem undervisere og udviklere.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mens resten af Frederiksberg Kommunes skoler bruger MinUddannelse som den læringsplatform, alle skoler skal have taget i brug i dette skoleår, har Skolen på Duevej fået tilladelse af kommunen til at udvikle sin egen løsning.

Målet er at udvikle et værktøj, der understøtter elevernes læring, vidensdeling mellem lærere og pædagoger og giver forældrene indsigt i hvad der sker i skolen, fortæller pædagogisk leder på skolen Lars Juncher.

"Udviklingen sker i forhold til tre pejlemærker, som skolen har haft siden 2003: Hvad skal eleverne lære? Hvorfor skal de lære det? Og hvordan sikrer vi at de har lært det?", siger han.

Lærerne tæt på udvikleren

Lars Juncher mener, at gevinsten ved at udvikle egen platform først og fremmest er en løbende dialog mellem personale, ledelse og udviklere om indhold og brugervenlighed i systemet.

Læringsmåling.dk udvikles af skolen i samarbejde med it-firmaet Zitelab, som også stod bag et eksisterende system, som skolen har brugt siden 2009, hvor man begyndte at arbejde digitalt med læringsmål, progressionsmåling og elevevalueringer.

Zitelabs udvikler er ofte på skolen og får derfor meget direkte feedback fra lærerne, så systemet rent teknisk løbende kan indrettes, så det understøtter lærernes arbejde i den virkelighed, de står i, siger Lars Juncker.

"Når lærerne melder ind med deres ønsker, kan ændringer i princippet ske fra time til time. Den tætte kobling mellem undervisere og udviklere er både med til at sikre systemets brugervenlighed men også, at vi hele tiden er i dialog om, ikke bare hvad der kan lade sig gøre, men også hvad formålet med det hele er. Vi holder fokus på, at systemet først og fremmest skal understøtte lærerens didaktiske arbejde", siger han, og tilføjer, at skolen naturligvis har samme rammevilkår, som Brugerportalsinitiativet lister op for alle skoler og læringsplatforme.

"At der skal arbejdes med mål i undervisningen ligger fast, men når det kommer til de tekniske løsninger, får lærerne indflydelse på udformningen, så det understøtter lærernes arbejde i den virkelighed, de står i", siger Lars Juncher.

Mere nuanceret evalueringssprog

Lars Juncher nævner som eksempel den udfordring, at når man skal evaluere eleverne i et digitalt system, oplever mange medarbejdere, at det bliver for unuanceret. Der er man nødt til at finde et sprog, som alle kan se sig selv i.

"Evalueringsdelen er den sværeste at udvikle, så det giver mening for lærere, elever og forældre. Med input fra lærerne har vi derfor implementeret en funktion i systemet, hvor man kan vælge at evaluere uden for systemet. På den måde kan forældrene se, at der bliver evalueret, men læreren kan lave den professionelle vurdering, at et givent lærings- eller færdighedsmål ikke egner sig til den meget skarpe opnået/ikke opnået-vurdering, der ofte lægges op til i digitale systemer", siger han.

"Den type evaluering er velegnet til nogle ting, men til andre ting har man brug for mere elastik i sproget".

Ekspert vurderer: Hvilken læringsplatform er bedst? 

Tæt kobling giver ejerskab

Louise Peitersen er tillidsrepræsentant for lærerne på skolen, og hun er enig med Lars Juncher i, at det på den tekniske del giver ejerskab at udvikle skolens eget system.

"Det har været en fordel for os, at vi har kunne få rettet de tekniske udfordringer med det samme. Jeg hører fra de andre skoler, at det kan være en meget omstændig proces at søge om rettet uhensigtsmæssigheder i andre læringsplatforme. På den tekniske del giver det rigtig god mening at udvikle eget system", siger hun.

"Når man skal implementere noget nyt, der er dikteret ovenfra, så er det vigtigt, at folk føler sig inddraget. Det tager tid, vi ikke har, fra andre opgaver.

På den pædagogiske del, mener Louise Peitersen, at lærerne på Skolen på Duevej har samme bekymringer som alle andre lærere.

"Der er en helt naturlig betænkelighed ved, at det kan føre en øget målstyring med sig. Der tror jeg ikke, at vi er så meget anderledes end andre, bare fordi skolen udvikler eget system".

"Og så er der tidsfaktoren. Der står tiden, vi bruger, og som vi ikke har for meget af, ikke mål med udbyttet. Planlægningsredskabet er godt, men der mangler tiden til også at få udbytte af evalueringsdelen", siger hun.