Debat
0   11

Oplevelseslæring for både hjertet og hjernen

Under festivalen Science på Frederiksberg øver lærerstuderende sig på at udvikle og formidle visuel og oplevelsesorienteret undervisning for de 6000 børn, der i løbet af uge 39 kommer på besøg. Ved at tage lokalmiljøet i brug som klasseværelse gives eleverne mulighed for at opleve og sanse "Hjerte & Hjerne” på egen krop.

Oplevelseslæring direkte fra Frederiksbergs egen didaktiske højborg

Hvert år afholdes der Naturvidenskabsfestival i hele Danmark, som har til formål “at skabe engagerende oplevelser med science blandt børn og unge”.  På Institut for Skole og Læring bliver formålet til en didaktisk problemstilling, for hvordan pirres elevers nysgerrighed for naturfagene? Spørgsmålet forsøger de mange lærerstuderende at undersøge og besvare, når de i grupper udvikler kreative, innovative og teknologiske scienceoplevelser for elever i alle aldre.

Danske skoleelever klarer sig kun gennemsnitligt i naturfagene sammenlignet med andre lande, viser flere undersøgelser (PISA 2003, 2006, 2009). Der peges på, at eleverne muligvis oplever fagene som meningsløse og irrelevante, og derfor skal fremtidens lærere have mod på at udfordre rammerne for naturfagene. På Institut for Skole og Læring gøres dette via en oplevelsespædagogisk tilgang. “Det er fedt, at man kan prøve så mange ting!”, fremstammer en forpustet 6. klasses elev, der lige har slået rekorden i kalorieforbrænding på en romaskine i idrætssalen, som i denne uge er forvandlet til festivalens hjerte. Andre elever oplever hjertets kredsløb, som de fysisk skal bevæge sig igennem, og i kantinen kan man smage fremtidens mad og spille musik med det elektriske kredsløb, hvor de traditionelle instrumenter er skiftet ud med frugt.

IT’en spiller også en væsentlig rolle på festivalen, og FabLabs stande har ‘makerkulturen’ som omdrejningspunkt og motivationsfaktor for oplevelsen. I FabLabs stande kombineres det virtuelle læringsrum med det fysiske, når de besøgende får til opgave at samle og programmere robotterne mBots, producere navneskilte på en lasercutter samt samle 2D-brikker til 3D-figurer.

Artiklen fortsætter under banneret

 

Vi lærer gennem vores sanser og elektroniske sensorer

Med fokus på kreative brainstorms og entreprenørskab har de lærerstuderende forsøgt at koble elevernes læring med oplevelsespædagogik. Omdrejningspunktet for udarbejdelsen af scienceoplevelserne er ‘den aktive elev’, hvilket tydeligt kommer til udtryk, hvis man tager en tur rundt i instituttets ‘Hjerte & Hjerne’-kamre.

I mødet med angsten reagerer kroppen på flere måder. Dette erfarer eleverne, når de træder ind i Angstrummet og mærker pulsen stige. Tilgangen er undersøgende og eksperimenterende, og elevens egen oplevelse er i centrum, når synssansen frarøves, og de resterende sanser forstærkes. Forventningerne er høje og bliver uden tvivl indfriet hos 10-årige Michael, der med opspilede øjne og et stort smil kommer hoppende ud af rummet og udbryder, “det var totalt fedt”. Eleverne udfordres og provokeres i mødet med mørket, de høje lyde og insekterne udlånt af Zoo. Dette har en tydelig effekt, der både kommer til udtryk gennem de besøgendes energiske og spændte kropssprog, men som også konkret bliver målt af pulssensorerne, som de bærer på turen gennem Angstrummet. På denne måde visualiseres det, hvordan kroppen fysiologisk reagerer, og at man sommetider ikke er herre over egen krop.

Denne aha-oplevelse går igen ved standen Smagsuniverset, hvor sanserne igen er omdrejningspunkt for elevernes oplevelse. Målet er, at blive bevidst om de forskellige sansers betydning for, hvordan vi spiser og smager, når der blandt andet smages på en kage, der til forveksling ligner en hundelort.

 

Børnene udfordres i deres livsverden

Fælles for mange af standene på festivalen er, at børnenes sanser, intelligenser, fysik og mod er i fokus. Ved standen De 7 Intelligenser udfordres elevernes forforståelse af begrebet intelligens. Målet er, at eleverne eksperimenterer sig frem til en forståelse af, at man kan være klog på flere måder.

Efter modigt at have smagt på et andehjerte under et besøg på standen Hjerter i flødesovs, lyser stoltheden ud af øjnene på mange af eleverne. “Det smager meget bedre end forventet”, lyder det fra 10-årige Lukas, som indrømmer, at han troede, det havde været mere klamt at sætte tænderne i det blodpumpende organ.

Eleverne bliver under festivalen også udfordret i deres opfattelse af undervisning. Fire 7. klassespiger, der netop lige er blevet erklæret sprællevende ved standen Hjernedød, er enige om, at det er sjovt at være på Naturvidenskabsfestival, i modsætning til altid at “sidde ned og høre efter”. Eleverne inddrages i deres egen kundskabstilegnelse på festivalen og bliver dermed ikke bare bare ‘passive modtagere’ af fagligt stof, som der kan være tendens til i et traditionelt klasserum. Tim fra 7. klasse er tydeligt begejstret for en af de mange stande og udtaler, at “man lærer på en helt anden måde, når man mærker og prøver ting”.

At teknologi og særligt smartphones er en stor del af elevernes livsverden er ikke ‘breaking news’. Interessant er det dog, at langt størstedelen af 30 adspurgte elever fra forskellige klassetrin overhovedet ikke har brugt deres smartphones under festivalen. Fire drenge fra 7. klasse, der alle har haft deres smartphones med, er enige om, at man ikke gider bruge tid på den, “når det er så sjovt og spændende at besøge de forskellige stande”. Når nogle elever alligevel bruger deres smartphones, er det primært for at tage billeder til forældre og venner.

Spørgsmålet er, om denne del af elevernes livsverden burde udnyttes bedre af lærere og studerende i en eventuel før-, under- og efterfase, så det i højere grad gavner elevernes oplevelse og læring på festivalen? Eller skal det tolkes positivt, når eleverne tager en (tiltrængt?) pause fra deres smartphones og medier under det naturvidenskabelige besøg?

 

IT og medier - en levende del af fremtidens læring

Festivalen forsøger at møde eleverne i deres livsverden, når de i FabLab kan udforske deres  teknologiske nysgerrighed og gradvist udvikle deres teknologiforståelse. Hos mBot-standen kan eleverne undersøge, samle, programmere og afprøve fem forskellige robotter. “Alt er i dag programmeret”, forklarer en af gruppemedlemmerne fra standen og uddyber, at når robotter langsomt er begyndt at overtage mange menneskehænder på arbejdsmarkedet, skal dele af fremtidens arbejdsstyrke uddannes til at bygge, programmere og udvikle robotterne. “Elektronik er interessant”, siger en 7. klasses elev, som står og venter på en ledig computer. Han synes, at standen med robotterne er en god og meningsfuld måde at blive introduceret for programmering og softwareudvikling. Det er ikke kun de besøgende elever, der er optagede af det teknologiske, men også lærere lader sig inspirere til at inddrage mere IT i undervisningen - særligt programmering, da det lader sig forene med elevernes teknologiske livsverden.

 

Mangfoldigheden inspirerer til nye oplevelser

“Festivalen er så mangfoldig”, siger en lærer fra Skolen i Sydhavnen. Hun har har givet eleverne frit slag til at gå på opdagelse i festivalens mange læringsuniverser, mens andre klasser, som led i et naturfagligt forløb, er blevet sendt ud til specifikke stande for at indhente viden og inspiration til videre arbejde.

De eksplorative elever lærer ikke kun om “Hjerte & Hjerne”. I et metaperspektiv kan eleverne også lære om formidling, forsøgsopstillinger og visualisering. En 6. klasses lærer kalder festivalen for et “læringstilbud”, da man kun lærer noget, hvis man vil. Festivalens scienceoplevelser kan derfor motivere elever til at tage ansvar for egen læring og finde inspiration til egne skoleprojekter. De mange konkrete læringsoplevelser på festivalen er også med til at motivere og inspirere andre lærere på festivalen. En af dem fortæller, at det æstetiske på festivalen inspirerer hende i sin planlægning af en bogmesse, de skal i gang med i danskundervisningen, mens en lærer fra Dansborgskolen har fået mod på at planlægge en fagdag for elever fra mellemtrinnet. Mellemregningen her er planlægningsprocessen inspireret af festivalens pulserende organer, og facit: Levende, eksperimenterende og mangfoldige læringsoplevelser for både hjertet og hjernen!

Af Ditte Ajaaja Frostholm, Asbjørn Kofoed Madsen og Natasja Dannemann Simonsen, lærerstuderende på Metropol


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.468 andre er allerede tilmeldt

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.074 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.870 andre er allerede tilmeldt