»Vi bliver i den grad opfordret til ikke at diskutere inde fra vores personlige overbevisning, men i stedet se en problematik udefra«, siger Cathrine Hald om den største gevinst ved faget kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM).

Hun er studerende på læreruddannelsen på Blaagaard/Københavns Dag- og Aftenseminarium og er begejstret for faget, som hun mener gør op med os-dem-tænkningen.

»Det kan være svært at tage de faglige og saglige briller på, når man skal forholde sig til en religion, hvad enten det så er kristendom, islam, jødedom eller hinduisme«, siger Cathrine Hald.

Fra firkantet til vidende

Rabiya Sultana Khan fortæller, at KLM har ændret hendes viden og adfærd. Det gik op for hende, da hun med afsæt i sin egen barndom holdt oplæg om læreres måde at håndtere en muslimsk far, der forbyder sin datter at deltage i svømmeundervisning.

»Den dag i dag kan jeg ikke svømme, og det er jeg ked af. Alligevel ville jeg før KLM-faget nok forstå problematikken mere firkantet, men nu har jeg fået en viden, jeg kan bruge i en samtale for eksempel om, at koranen ikke siger noget om det forbud. Nogle gange bliver religion måske brugt som en undskyldning, og derfor bliver der set negativt på islam«, siger hun.

Rustet til ydmyghed

For Søs Irini Armyrantis er Rabiyas dilemma et godt eksempel på, hvad KLM kan bidrage med.

»Vi har lært, at der ikke findes en Sandhed med stort S, men til gengæld mange forskellige fortolkninger. Det skal jeg være opmærksom på som lærer. Vi skal være åbne og anerkendende uden at blive tossegode og tolerere alting«, siger hun.

Hun mener, at hensynet til barnets rettigheder nemt kan kaste læreren ud i etiske dilemmaer.

»Dem er vi bedre rustet til at møde, netop fordi vi har haft KLM. På en måde er faget en slags dannelses-lim, det har gjort mig ydmyg over for det, jeg skal«, siger Søs Irini Armyrantis.