Debat Leder
0   136

Holdninger og handlinger

Politikere skal bedømmes på, om der er sammenhæng mellem ord og handling, og næste gang, kommunalpolitikerne skal evalueres, er ved kommunalvalget den 17. november. Men allerede nu kan mange af dem vurderes på næste års budgetter. Budgetter viser nemlig mere end plakater, annoncer og pjecer. Man kan se, hvordan ord bliver til handling, og løfter bliver holdt - eller brudt. For bag tallene gemmer sig holdninger, principper og prioriteringer. Budgetterne for folkeskolen viser, hvad politikere reelt mener, når de skriver og taler om »ansvaret for de næste generationer og samfundets svage«.

Som medlem af Venstre har borgmester Erik Fabrin selvfølgelig ikke ansvar for, hvad andre partiers politikere gør. Men da en række skoleinteressenter den 4. august udsendte et fælles oplæg om skolestaten, var Fabrin som formand for KL med til at præcisere noget vigtigt, som kan bruges til at vurdere hans og andres skolepolitik ud fra. »Systematisk udnyttelse af forskningsresultater er god basis for begrundede valg - politisk, ledelsesmæssigt og fagligt. For børnenes skyld ønsker folkeskolens parter at kunne trække på samme hammel. Det kan fælles anerkendt viden fra forskning bidrage til«, skriver man i oplægget.

Artiklen fortsætter under banneret

Det lyder helt rigtigt, så lad os afprøve det med et par eksempler:

Den 7. september kunne videnskab.dk fortælle, at Vibeke Myrup Jensen ved forskningscentret for velfærd, SFI, har dokumenteret, at flere undervisningstimer giver højere karakterer. Over for det står en undersøgelse fra DLF, som en måned før dokumenterede, at hver tredje folkeskole har sat timetallet ned i år, og at 60 procent af skolerne giver eleverne færre timer end de vejledende timetal fra Undervisningsministeriet.

Den 26. marts fortalte folkeskolen.dk, at et forskerteam med Niels Egelund i spidsen på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har dokumenteret, at specialundervisningen virker godt, men at der er brug for mere efteruddannelse af lærerne. Men i sidste uge viste DLF's årlige budgetundersøgelse, at 51 procent af kommunerne planlægger at give eleverne færre timer, at 31 procent skærer ned på specialundervisningen, og at lærernes efteruddannelse forringes!

I augustnummeret af månedsmagasinet Undervisere var Erik Fabrin medforfatter til en kronik. Her lyder en vigtig konklusion sådan: »Alle skal påtage sig et ansvar for, at de unge forlader folkeskolen med oprejst pande og lyst til at tage en uddannelse. Men vi mangler fortsat at bygge en solid og gangbar bro mellem teori og praksis. Mellem forskere, formidlere og praktikere«.

Det er så smukt og så sandt. Men for mange politikere er der alt for langt mellem erklærede holdninger og faktiske handlinger.

Thorkild Thejsen, ansv. chefredaktør, tt@dlf.org


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.270 andre er allerede tilmeldt