Selvom den danske befolkning for fjerde år i træk kan bryste sig af at være blandt verdens lykkeligste, havner de danske elever på en noget kedelig midterplacering hvad angår skoleglæde. Ifølge en ny sammenligning af data fra 42 lande udarbejdet af sundhedsorganisationen WHO viser det sig, at danske elever i aldrene 11, 13 og 15 er mindre glade eller ligeså glade for at gå i skole som gennemsnittet.

Lektor ved DPU og professor ved North-West University Hans Henrik Knoop tror, den middelmådige placering blandt andet skyldes, at eleverne keder sig for meget, og det går ud over evnen til at lære. Han sammenligner læringsprocessen med et computerspil: Hvis eleverne forstår meningen med spillet og tror på, at de kan klare banen, så gør de sig umage og får lyst til mere, men hvis målet er ude af rækkevidde eller for let, mister de interessen.

"Læringsmålet skal hverken være for højt og give eleven en panikfølelse, hvor de er ude af stand til at lære, eller for lavt, hvor eleven pligtopfyldende laver sine opgaver uden glæde. Begge dele vil gøre, at eleven mister interessen for at lære mere", siger han og påpeger, at det er et princip, de fleste lærere arbejder efter:

"Jeg er sikker på, at det store flertal af lærere ved, at elevernes trivsel afhænger af, at de forstår meningen med opgaverne, og at sværhedsgraden løbende kan justeres, så den er passende. Og at de ved, at mål for læringen først og fremmest skal være midler til gode læreprocesser, så eleverne ikke mister lysten til at lære ved at møde læringsmål", siger han.

Gladere end de finske elever

WHO-undersøgelsen har ranglistet eleverne efter, hvor stor en andel der svarer, at de er meget glade for at gå i skole. Af 13-årige danske elever er det 23 procent. Til gengæld ligger finske elever og roder i bunden med 11 procent, fire pladser over bundplaceringen Belgien, hvor kun fem procent er meget glade for at gå i skole. Det er på trods af, at de finske elever igen og igen scorer topresultater i Pisa-testen.

Det er et alarmsignal, når de gode karakterer er på bekostning af skoleglæde, mener Hans Henrik Knoop.

"Noget kunne tyde på, at de finske elever har lært at affinde sig med en grad af mistrivsel i skolen. Det er et pædagogisk problem, for hvis elever mistrives i skolen, frastødes de af skolen og demotiveres for videre pædagogik og uddannelse. Du kan sagtens motivere elever for læring med pisk og gulerødder, men det er på alle måder mere effektivt, hvis de er oprigtigt interesserede og engagerede i sagen", siger han og sammenligner:

"Hvis du kun arbejder for at undgå at blive fyret eller for at få penge, har du en langt mindre inspirerende hverdag, end hvis du er drevet af idealer og professionel stolthed i stort og småt. Trivsel og høj faglighed går hånd i hånd, så når vi har undersøgelser, der viser, at dygtige finske elever ikke gider skolen, så er det tegn på, at der er noget grundlæggende galt", siger han.

Eleverne vil udfordres

Når man spørger formanden for Danske Skoleelever, Jens Vase Poulsen, er han enig i, at man kan komme til at kede sig, når undervisningen, gruppearbejdet eller opgaverne er for lette eller for svære. Han ved godt, at lærerene er presset i tid i forhold til at nå alle elevers niveauer, men han tror, elever ville være mere engagerede, hvis læreren i højere grad inddrager eleverne i opgaverne.

"Hvis eleven ikke kan se sig selv og sit niveau i den udleverede opgave eller i forløbet, så kan man ende med at kede sig, fordi det er for svært eller fordi, der ikke er nok udfordringer. Når man selv bliver inddraget i, hvordan man har lyst til at løse en opgave, så bliver man mere engageret", siger han.