Jeg tror på, at lærerne har lyst til at forhandle fornuftigt om det her.

Borgmester i Gladsaxe og topforhandler på arbejdsgiversiden ved forårets overenskomstforhandlinger, Ole Andersen, Socialdemokratiet, vil godt bekræfte, at han tror, der er besparelsesmuligheder i den nye arbejdstidsaftale, men han tager hele tiden lærerne og deres forhandlingsret i ed. I en af de andre socialdemokratiske kommuner på egnen, Hvidovre, har borgmester Britta Christensen vendt om på rækkefølgen. Her er det på forhånd beregnet, at når den nye arbejdstidsaftale træder i kraft, skal hver lærer undervise to timer mere om ugen - en besparelse på over 30 lærerstillinger, som allerede er skrevet ind i det fireårsbudget, byrådet i Hvidovre arbejder med netop nu.

'Det må bero på Hvidovre Kommunes forhold - i den gamle aftale var der jo også nogle muligheder for at sætte lærerne op i undervisningstid, som ikke var fuldt udnyttet', lyder kommentaren fra Ole Andersen.

Hvis nu-besparelse

Også i Gladsaxe budgetteres der med besparelser i det budget, som Ole Andersen i denne uge lagde frem for byrådet. Budgettet for folkeskoleområdet fremskrives ganske vist med én procent om året de kommende fire år, men over den samme periode stiger elevtallet med i alt 12 procent. Der sættes penge af til stærkt tiltrængte bygningsrenoveringer, blandt andet nyt tag til en af skolerne, og til at nedbringe de rekordhøje klassekvotienter i de yngste klasser, og til gengæld peges der så på adskillige millioner kroners besparelser på skolernes driftsbudgetter. Det går i henhold til borgmesterens foreløbige forslag ud over specialundervisningen, undervisningsmiddelkontoen, Ø-tidsopgaverne, valgfag, vikartimer, skolesekretærtimer og pedeltimerne. I noterne anføres så, at hvis den nye arbejdstidsaftale giver besparelser, så kan man undgå at spare så meget på specialundervisningen. Om det bliver den enkelte skoleleder og skolebestyrelse, der skal vælge mellem at presse penge ud af arbejdstidsaftalen eller skære i specialundervisningen, vil Ole Andersen ikke tage stilling til på nuværende tidspunkt:

'Det kommer an på, hvad børne- og kulturchef Svend Erik Haases forhandlinger med lærerkredsen fører til', siger han.

Svend Erik Haase: 'Vi kan ikke indregne besparelser som følge af arbejdstidsaftalen nu - det ville jo være at tilsidesætte lærernes forhandlingsret'.

'Nogle kommuner har valgt at gøre det på en anden måde - det må blive deres sag', nøjes Ole Andersen med at sige.

Da lærerne i foråret skulle stemme om overenskomstforliget, gav Ole Andersen udtryk for, at han ikke kunne forstå lærernes skepsis over for arbejdsgiverne: 'Selvfølgelig afgør den enkelte kommune tingene for sig, men folkeskolen er kommunernes vigtigste opgave', sagde han til Folkeskolen efter lærernes første nej.

Men hvordan kan Gladsaxe Kommune så finde på at skære i undervisningsmiddelkontoen, specialundervisning og vikartimetal?

'Se den her budgetanalyse - den vedtog vi at få lavet sidste år. Og den viser, at Gladsaxe ligger højere end de kommuner, vi med rimelighed kan sammenligne os med, på en lang række områder. Finansministeriets budgetredegørelse fra 1998 placerer Gladsaxe mellem nummer 246 og 266 på en liste over kommunernes evne til at omsætte ressourceindsatsen i ydelser på folkeskoleområdet. Og hvad angår specialundervisningen ligger vi ekstremt over andre kommuner, og derfor er vi også sideløbende i gang med en stor specialundervisningsanalyse', siger Ole Andersen.

En overenskomst er en helhed

Alt i alt mener han godt, han kan forsvare nedskæringerne, ikke mindst set i sammenhæng med bygningsrenoveringer og reduktionen af klassekvotienterne:

'Det hører med til det samlede billede'.

På samme måde mener han, at en overenskomst skal ses som et hele - løndelen og arbejdstidsdelen. Men i Gladsaxes budget holdes lærernes lønstigning dog ude, når der lægges driftsbudget for skolerne, og det har ikke været på tale at forsøge at bruge arbejdstidsaftalen til at finansiere løndelen, som Kommunernes Landsforening antydede muligheden af i sin budgetvejledning for folkeskoleområdet.

'Det fortolkes nok lidt forskelligt rundt omkring, men det er i hvert fald ikke sådan, vi har tænkt at gribe det an', siger Ole Andersen og undlader ikke at nævne, at han synes, lærerne har fået en flot lønstigning, der ifølge hans oplysninger også gled enstemmigt igennem DLF's hovedstyrelse.

Hvidovre vil fjerne 31 lærerjob

En 'teknisk korrektion' kom ind i budgetforslaget for folkeskoleområdet i Hvidovre Kommune, da lærernes arbejdstidsaftale var forhandlet på plads i juni. Ifølge forslaget skal lærerne i Hvidovre undervise næsten ti procent mere, det vil sige to timer mere om ugen, uden at det ifølge det politiske flertal skulle gå ud over hverken undervisningens kvalitet, skole-hjemsamarbejdet eller andre samarbejdsopgaver.

'Kommunernes Landsforening har lavet en overenskomst, der giver lærerne mere i løn og kommunerne mulighed for at få noget mere undervisning, noget mere tid sammen med børnene', konstaterer formanden for Hvidovres skoleudvalg Finn Jensen, Socialdemokratiet.

Hvor skal de to timer tages fra - er det timer, der har været til overs før?

'Det har jeg ingen mening om - men kravet fra kommunernes side var mere undervisningstid, og forliget giver til gengæld lærerne lønstigning på 4,2 procent'.

Den øgede undervisningstid per lærer betyder en besparelse på over 30 lærerstillinger. Den er skrevet ind i det budget, som er til behandling nu, og efter budgettets vedtagelse vil kommunen så tage fat på forhandlinger med lærerkredsen. Kredsformand Flemming Ernst siger på forsiden af Hvidovre Avis:

'Man har fjernet den automatiske sammenhæng mellem tid til undervisning, forberedelse og øvrige opgaver. Der er til gengæld intet i aftalen, som lægger op til, at færre lærere skal udføre det samme arbejde som hidtil'.kr