Blog
0   2

Gamle fysikredskaber er tilbage i fysiklokalerne

Abonner på nyt om Skolemuseet i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Cirka 30 fysiklærere kom forbi lagerhallen med Dansk Skolemuseums samling, for at hjemtage brugbare fysikinstrumenter til brug i undervisningen. Der var 180 flyttekasser da de kom og langt færre da dagen var slut. Og et ukendt antal skoleelever kan se frem til noget så eksotisk som analog fysikundervisning.

Da jeg træder ind i den afdeling af lagerhallen, der huser fysiksamlingen, bliver jeg mødt af et vidunderligt syn: fysiklærere i alle aldre står bøjet over flyttekasser, pakker alverdens redskaber ud, diskuterer med hinanden, sammenligner instrumenter eller lister omkring med næsen i de mange hylder med gamle håndlavede instrumenter. De ænser mig ikke, men styrer fokuseret rundt, scanner kasser, vurderer genstande og pakker kasser, som de skal have med tilbage til deres skole. Og det går stærkt, for det er først til mølle.

Anskuelig analog undervisning

Jeg lister mig op på siden af Nicholas Hånn fra Vestegnens privatskole. Han har instrumenter i begge hænder og gransker dem nøje. Jeg får lov til at følge med ham rundt og han fortæller levende om de forskellige redskabers fortræffeligheder, men det går tjept, for Nicholas vil gerne have de gode ting med hjem til skolen."Det er fantastisk med de her gamle instrumenter. Man kan tydeligt se hvad der sker, vi ser udsvingene og forstår intuitivt hvorfor. Det kan man ikke med de billige digitale versioner, som vi bruger i undervisningen i dag. Fysikfaget er fysisk, håndgribeligt, ja nærmest taktilt, men det oplever eleverne ikke når de ser forsøget på en computerskærm." Jeg får lignende forklaringer fra flere andre fysiklærere, der fortæller, at langt de fleste elever ikke forstår sammenhængen i fysikforsøg fordi de kun præsenteres for en animeret computerversion. "Det er trist, for vi taber nogle af de elever, som er bogligt udfordrede, men dygtige til at fange sammenhængen hvis de får den mellem hænderne" fortæller Jesper Jespersen, som underviser på Teknisk Erhvervscenter. "Og så er de fleste genstande håndlavede, hvilket er helt ubetaleligt for skolerne i dag", tilføjer han.

Fysikhistoriens aner

Artiklen fortsætter under banneret

Sisse Bjerg Hansen og David Russel er mødt talstærkt op fra Skolen ved Søerne i København. De fortæller, at deres fysiklokaler er spritnye, så de leder efter instrumenter, der kan give lokalerne sjæl og fortælle eleverne om fysikkens udvikling. "Ungerne skal forstå fysikkens historie. Det elektroniske er deres hverdag, så vi tror at det analoge vil fange deres opmærksomhed", fortæller Sisse. De har bl.a. taget et relativt stort voltmeter, så eleverne med egne øjne kan se udsvingene. Det forstår de ikke på samme måde, når de bare ser et tal på en skærm forklarer David. De slæber også en stor kugleramme og en logaritmisk skala med til at hænge på væggen. På den måde håber de på at anskueliggøre fysikken og dens udvikling. Det håber jeg også!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

PLC-netværket er for ansatte og andre med interessere for skolernes pædagogiske læringscentre. I samarbejde med Pædagogisk LæringsCenterForening. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
728 andre er allerede tilmeldt

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.649 andre er allerede tilmeldt