Nationale test
4   9

Test-tour de force: De dygtige bliver dygtigere af test – de svage er sårbare

Bekymring for, hvad test gør ved de yngste elever og de fagligt og socioøkonomisk svage og en kæmpe ærgrelse over, at testene ikke måler præcist i forhold til enkeltelever står frem fra dagens politiske høring om folkeskolens nationale test.

De danske nationale test måler ikke så præcist, at man kan bruge dem til at beslutte særlige indsatser over for den enkelte elev. Det står klart efter dagens lange og intense eksperthøring om testene i landstingssalen på Christiansborg. Om det så er et meget stort eller et mindre problem, er der delte meninger om.

Læreruddannelseslektor og kvalitetssikrer af matematikopgaverne Niels Jacob Hansen: "Måske er det adaptive princip en hæmsko for den formative evaluering, vi ønsker, fordi det medfører, at eleverne får forskellige opgaver og betyder stor usikkerhed i forhold til den enkelte elev. Så spørgsmålet er, om vi skal bibeholde det adaptive princip?"

Artiklen fortsætter under banneret

Professor i pædagogisk statistik Peter Allerup: "Testene er i princippet velfungerende - man kunne sælge dem. Men en test i tre domæner i et fag er ikke nok til at stille en diagnose og bruge dem til egentlig formativ evaluering. Man kan ikke bruge dem på enkeltpersoner - så skal eleverne sidde i længere tid og besvare flere opgaver".

'Simpelthen for upræcist til, at det er til at arbejde med'

Professor i fagdidaktik Jeppe Bundsgaard: "Når jeg siger, at testene ikke måler præcist nok, så får jeg gerne det svar - senest af Simon Calmar på folkeskolen.dk - at testene matcher fint med elevernes afgangsprøve-karakterer. Men hvad er fint? Ministeriet har også sammenlignet elevernes præstationer fra den frivillige til den obligatoriske test, hvor nogle elever flytter sig fra den allerlaveste kategori til den allerhøjeste. Er det fint? Efter min mening er det simpelthen for upræcist til, at det er til at arbejde med".

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal: "Testene er kun et øjebliksbillede af en lille del af nogle få fag. Selvfølgelig kan en elev falde voldsomt i testscore, hvis han skal tage testen lige efter, at han i frikvarteret har fået at vide, at hans bedste ven ikke vil være ven mere. Derfor indgår testene kun som en del af al den information, som bruges til at kvalificere samtalen mellem ledelse og lærer, i lærerteamene og mellem lærer og forældre. Vi sætter selvfølgelig ikke større aktiviteter i gang over for en elev på baggrund af et testresultat, vi ikke forstår!"

Merete Riisager, Liberal Alliance: "Der er en politisk erkendelse af, at testene måske skal justeres, fordi der er problemer med validititeten".

Marianne Jelved, Radikale: "Testene, som vi kender dem i dag, er ikke velegnet som et pædagogisk redskab for den enkelte. Alle børn har ret til faglig og social udvikling og til at blive mødt af høje forventninger - kort sagt en retfærdig skole. Så alle bør overveje, om vi kan få de nationale test til at fremme en retfærdig skole, eller vi skal finde nogle andre løsninger".

Kigger på sidemanden

En anden pointe, der kom tydeligt frem på dagens høring er, at testene gør noget ved eleverne. Testresultater virker motiverende på de dygtigste, men gør de yngste ulykkelige og har skadevirkninger i forhold til de fagligt og socioøkonomisk svageste.

Lektor Kristine Kousholt, DPU: "Når eleverne sidder ved testen, leder de efter tegn på evaluering, og derfor prøver mange af dem at orientere sig efter umiddelbart synlige sociale markører. Hvornår bliver de andre færdige, hvor mange opgaver har de nået, hvor lange ord får sidemanden på sin skærm? De kommer til at lede efter tegn på, hvordan de klarer sig i forhold til andre, fordi denne evalueringsform ikke rummer umiddelbar feedback. Og dem, der i forvejen befinder sig på kanten socialt. rammes hårdest - nogle så hårdt, at de ender med at sidde og svare helt tilfældigt og bare klikke sig igennem testen".

Lektor John Krejsler, DPU: "Erfaringer fra USA viser, at der er en social slagside. På skoler med høj socioøkonomi plejer test ikke at være det store problem, men på skoler med store problemer, betyder de skrappe sanktioner i USA en tendens hos både lærere og skoleledere til at presse undervisningen mere og mere hen imod, at eleverne skal klare sig godt i test".

Spinkel evidens

Professor Katrin Hjort, SDU: "Der er meget spinkel evidens for, at test styrker motivationen. Og samtidig ved vi, at test sorterer - det skal de jo også. Vi kan se, at de yngste børn bliver ulykkelige af testsituationen, og at der er en tendens til, at test gavner de dygtigste og skader de svageste. Den svenske forsker Alli Klapp har dokumenteret, at kun de seks procent dygtigste elever havde fremgang som følge af, at de kendte deres resultater. De dårligste fik nedgang, mens der ikke skete noget med midtergruppen. Og drengene er mere sårbare end pigerne".

Marianne Jelved, Radikale: "Bør man ikke beslutte at undtage specialskoler for fx udviklingshæmmede fra de her test. Og bør man ikke simpelthen droppe testene fra 0. til 4. klasse. Og hvad gør vi ved, at testene tilsyneladende fastholder de dårligste i bunden?"

Niels Jacob Hansen: "Jeg synes, I som politikere burde vedtage nogle retningslinjer, så elever med særlige behov ikke bliver udsat for noget, vi ved, de ikke kan magte".

Hjortdal: Drop test i 2. klasse

Claus Hjortdal: "Jeg har talt med 15 skoleledere, og jeg skulle hilse og sige, at I bør kigge på, om det er nødvendigt med test allerede i 2. klasse. De tror simpelthen ikke på, at de er valide, for børnene kan ikke koncentrere sig længe nok, så vi tvivler simpelthen på resultaterne".

Der var afsat fire timer til dagens høring, men med ti eksperter og lige så mange spørgelystne politikere, gik høringen over tid, politikerne nåede ikke at få svar på alle deres spørgsmål, og der blev slet ikke tid til, at de mange lærere og andre interesserede på tilhørerpladserne kunne komme til orde.

Og nogen konklusion var man ikke i nærheden af. En af initiativtagerne, Carolina Magdalena Maier fra Alternativet, ønsker et fuldstændigt opgør med testene. De øvrige politikere gav mere udtryk for, at de suger til sig til en debat om, hvordan testene kan justeres, og til en debat om skismaet mellem testenes mange formål fra pædagogisk redskab over dokumentation over for forældre og skoleleder til måling på folkeskolereformens effekt.

"Det er vældig komplekst, fordi testene både skal dække nationale og lokale behov", konstaterede dagens mødeleder, Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti, efter høringen. "Vi har haft diskussionerne mange gange, men kunne jo konstatere, at vi nok ikke vidste nok alle sammen, og nu skal vi så kigge på det igen, om vi får det ud af de nationale test, som vi tror, vi gør".

Høringen kan ses på folketings-tv her:

  Folkeskolen.dk's tidslinje over de nationale tests hidtidige eksistens:



Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ