Hvis børnene er med til at smøre madpakken, for forældrene bedre føling med, hvor meget og hvad der skal til for at holde dem kørende, siger videncenterleder Børge Koch.

Forældre glemmer madpakken til de lange skoledage

Over halvdelen af de forældre, der oplever, at deres barns skoledag er blevet længere efter reformen, laver ikke madpakken større af den grund, viser en undersøgelse fra Coop.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Antallet af leverpostejsmadder og agurkestænger er for mange elever det samme som før 2014, selvom skoledagen er blevet længere som følge af folkeskolereformen. Det viser en undersøgelse lavet for Coop af AimCreate. 76 procent af de adspurgte forældre svarer, deres barns skoledag er blevet længere, men kun 41 procent af dem har som følge deraf udvidet madpakken. Det kan blive et problem for indlæringen, hvis eleverne ikke får energi nok, siger chef for Videncenter for Kost, Motion og Sundhed, Børge Koch.

"Med folkeskolereformen har børnene både fået endnu flere timer i skolen, og mange steder er der afsat mere tid til fysisk aktivitet, hvilket er godt. Men hvis børnene ikke har nok brændstof, så bliver de sultne, og så kan de ikke koncentrere sig om undervisningen", forklarer Børge Koch.

Ifølge ham er grunden til, at mange forældre ikke har ændret størrelsen på madpakken, at der ikke har været fokus på mad som en vigtig faktor for indlæring.

"Der har simpelthen ikke været nogen, der fortalte forældrene, at de skal huske at pakke mere mad til deres børn, og vi har også lavet en undersøgelse, der viser, at mange skoleledere mener, det ikke er deres ansvar at gøre opmærksom på", siger Børge Koch.

Hold øje med slatne elever

Man kan ikke altid regne med, at eleverne selv gør opmærksom på, at de mangler mad, siger Børge Koch. Derfor er der nogle ting, man som lærer kan holde øje med i timen.

"Det er tit ud på eftermiddagen, at børnene begynder at blive lidt slatne og måske hænger lidt ind over bordet. De bliver også urolige, fordi de koncentrerer sig om sult, ikke undervisning", siger Børge Koch.

Børge Koch mener, at det er en god ide at give forældrene besked om, at de skal huske lidt ekstra mad i madpakken. Det kan være til forældremøder, skole/hjemsamtaler eller i et nyhedsbrev.

"Børnene er mere og mere i skole, og sult påvirker indlæring, så på alle måder er det en god ide for skolen at sørge for, eleverne har nok mad. Det kan være, forældrene ikke selv er klar over, at deres barn bliver påvirket af det i timerne", siger han.

"Helt ideelt ville det være, hvis flere børn blev involveret i at smøre deres egen madpakke. Man skal selvfølgelig ikke give dem helt frit spil, men så får de nemmere føling med, hvor meget og hvad der skal til for at holde dem kørende, og det hjælper også på kræsenhed, hvis børnene er med i madlavningen", siger Børge Koch.