Blog
0   4

Er talentpleje ikke blot en trend?

Abonner på nyt om Søren Peter Dalby Andersen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Så er skolen startet og de mange planlægningsmøder samt årsplaner er næsten afholdt og skrevet. Personligt har jeg afviklet en række workshops, som har introduceret hele lærerværelser til talentpleje. Men hvorfor giver det mening, at lærerværelset bruger en hel dag i talentplejens navn? Dette spørgsmål har jeg stillet en skolelærer, -leder og -forvaltningskonsulent - alle er fra Ishøj kommune.

Line Hjuler er lærer på Ishøj skole, hvor hun sammen med resten af læreværelset deltog i en workshop omhandlende talentpleje. Line stillede jeg spørgsmålet: Hvorfor anser du, som lærer, talentpleje som en vigtig dagsorden?

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg anser elevernes trivsel som meget vigtig og i forbindelse med workshoppen er jeg blevet opmærksom på, at de talentfulde elever langt fra altid trives. Jeg vil gerne gøre en forskel for alle elever - også dem der kan en masse i forvejen, så alle flytter sig.

Har du selv praktisk erfaring med talentpleje i folkeskolen?

Jeg har uddannet mig til talentvejleder, hvilket åbnede mine øjnene for denne gruppe af elever og deres behov. Gennem de talentforløb vi har lavet på skolen, har jeg oplevet hvordan talentfulde-elever kan blomstre - når jeg har ekstra fokus på at ramme deres behov.”

I dag har vi haft fokus på, hvordan talentplejen kan implementeres i den daglige undervisning via ”ABC-modellen”. Hvilke mulighede ser du i denne model?

”Jeg ser en gode muligheder for at ramme endnu flere af eleverne via undervisning, der til tider inddrager ABC-modellen. Det bliver meget synligt for eleverne, hvad der skal til for at komme på C-niveau og flere vil måske stræbe efter at nå det. Dog mener jeg, at det er vigtigt at forstå talentpleje som led i en trivselsdagsorden. De talentfulde elever trives simpelthen med faglig udfordring.”

Ledelse og talentpleje.

Anja Elena Garny Mikolajek er viceskoleleder på Ishøjskole og har deltaget i planlægningen og afviklingen af workshoppen omhandlende talent. I forbindelse med at jeg afviklede en workshop på Ishøjskole spurgte jeg Anja: ”Hvorfor vælger du, som en del af skolens ledelse, at gennemføre en eftermiddag med fokus på talentpleje?

Det er vigtigt for os, at vi får et fælles sprog, når vi skal arbejde videre med talentbegrebet. Endvidere er det vigtigt for ledelsen at få foldet det evidensbaserede trivselsaspekt i forbindelse med talentfulde elever ud. ABC-modellen som ledelsen tidligere er blevet præsenteret for, fandt vi, var et meget brugbart værktøj, som vi ønskede at lærerne fik kendskab til.

Hvordan passer talentpleje ind i den udvikling jeres skole er i gang med?

"Det er et område, vi skal have mere fokus på. Vi har, i dette skoleår, oprettet et valghold, hvor særligt talentfulde elever er blevet opfordret til at søge netop dette valgfag. Langt hovedparten af disse elever har søgt dette valgfag. 

Yderligere er Ishøj i gang med at udrulle en talentstrategi og er medlem af ScienceTalenters kommunale netværk.  Det er en stor inspirationskilde, og der er god hjælp at hente. Blandt andet har vores talentvejleder (Line Hjuler) stor glæde af kurser, skole besøg og udveksling/sparring med kolleger fra andre skoler, der har talentindsats på dagsordenen."

Den kommunale talentstrategi

I Ishøj kommune er det Nina Winter, som er projektleder og tovholder for talentindsatsen. Jeg har talt med Nina, og har blandt andet spurgte hende:

”Hvordan passer talentpleje ind i den udvikling kommunens skoler er i gang med?”

"Ishøj har sat talentpleje på dagsorden via projektet ”Flere Lille og Store Nørder i Ishøj”, som jeg er ansat til at facilitere. Der er udviklet lokale strategier på de enkelte skoler og talentvejlederne har dannet et netværk, som mødes et par gange om året. 

Yderligere mødes alle ledere og talentvejledere til stormøder, hvor der vidensdeles og årets talentindsats planlægges. I forbindelse med den kommunale indsats har ScienceTalenter uddannet en til to talentvejledere på alle kommunes skoler. Her blev en kommunalt konsulent også uddannet til talentvejleder. 

Skolerne er meget forskellige og de har taget vidt forskellige ting med sig fra uddannelsen. Nogle arbejder med Carol Dwecks mindset, andre har Sciencecafe og div. teknologikonkurrencer i fokus, andre har ABC-modellen i fokus og andre har tidlig naturfagsindsats som fokus. I mine øjne går talentindsatsen hånd i hånd med mange af de fokusområder, vi har på skoleområdet. Her tænker jeg på kompetencemålstyret undervisning, synlig læring og målet at alle skal nå så langt de kan (differentiering), teamsamarbejde og vejlederrollen i særdeleshed."

Hvilke fordele ser du ved, at Ishøj Kommune er med i ScienceTalenters Kommunale netværk?

"Det giver Ishøj en mulighed for at sende elever på camps, som vi enten selv ikke kan klare eller har sat i værk. Her udfordres eleverne rent fagligt og kan møde andre, der tænker som dem selv. Herudover er det særdeles sundt for mange af vores elever i Ishøj, at bevæge sig fysisk ud og få åbnet deres verden for andre uddannelsesinstitutioner. Yderligere kan jeg som konsulent også få en kvalificeret og professionel sparring."

Er talentpleje ikke blot en trend?

Med udgangspunkt i ovenstående interview, ser jeg tegn på, at talentbegrebet har en legitim rolle i fremtidens grundskole. Personligt mener jeg, at det vigtigt at se talentet som et hel person. Talentets personlige udvikling er, lige som alle andre elevers, påvirket af faktorer som familiebaggrund, nærmiljøet, venskaber, det sociale miljø i klassen, pubertet osv.

Ved at skabe et læringsmiljø, som understøtter udviklingen af det faglige potentiale, mener jeg, at vi kan gøre en forskel for denne elevgruppes skolegang og fremtid. Lige som vi i mange år, og med rette, har arbejdet med og arbejder på at udvikle miljøer, metoder og didaktik, som understøtter elever med indlæringsvanskeligheder.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.605 andre er allerede tilmeldt