Forskning

Tidligere havde man professionelt redigerede tekster, antologier, hvor et forlag havde vurderet, hvad der skulle med - eller medier, hvor en redaktion valgtre ud. I dag skal eleverne både kunne vurdere, hvilke tekster der er relevante og samtidig vurdere deres pålidelighed, siger læseforsker Carsten Elbro.

Forsker: Elever skal kunne vurdere teksters troværdighed

Der er i virkeligheden ikke sket så store forandringer i kravene til læsere i den digitale virkelighed siden oldtiden. Men der er skruet op for vigtigheden af at kunne vurdere relevans og troværdighed, sagde professor Carsten Elbro på læsekonference i dag

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med eksempler fra græske mosaikker og runesten demonstrerede Carsten Elbro til forsamlingens morskab, at meget omkring læsning og kommunikation via medier er gammel vin på nye flasker. Han holdt oplæg på Natioanalt Videnscenter for Læsnings jubilæumskonference på Nationalmuseet, og kunne der fortælle, at der for eksempel ofte har været et element af selvfremstilling, hvadenten det drejer sig om Jellingestenen, hvor Harald Blåtand praler af, at han har gjort danerne kristne - eller Helle Thorning Schmidt, som tager en selfie med Obama og Cameron og poster den på sine Facebook-side. 

Kortere vej til information

Mange af forudsætningerne for at kunne læse og forstå en tekst har heller ikke ændret sig, mener Carsten Elbro, som er professor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Det er stadig de basale færdigheder, som handler om at lære at afkode tekster og forbinde dem med det, der bliver sagt.

"Man skal også kunne mediet for at kunne meddele sig, men indholdet her har forandret sig. Tidligere skulle man kunne temmelig meget for at få den samme information om Helle Thorning, som man i dag nemt kan finde på hendes Facebook-profil. Man skulle for eksempel kunne bruge et biografisk leksikon, et avis-index og i det hele taget vide, hvordan man fandt viden", sagde Elbro.

Forskere om elevers skrivning: Skolen har gjort det godt

"Navigationen er også blevet meget nemmere. Det er sat en milliard gange flere resurser af til det fra firmaernes side. Det intuitivt nemmeste

navigationssystem er det, som vinder i konkurrencen. Enhver tre-årig kan sætte to fingre på skærmen og zoome og flytte tingene i dag", fremhævede Carsten Elbro.

"Til gengæld er der blevet meget tekst. Der er ikke meget tekst på en runesten . Men ser man på en Facebookprofil er der datoer, likes og en forfærdelig masse tekst og billeder. For at forstå teksten, skal man også følge temmelig meget med i døgnets begivenheder. Så læsning af selvfremstilling stiller i dag øgede krav til forhåndsviden og forståelsesmonitorering", sagde Carsten Elbro.

Han fremhævede, at brugen af lovtekster og forretningstekster ikke har ændret sig siden oldtiden. Til gengæld er det blevet så meget lettere at finde anvendelsesorienteret information.

"Der er virkelig sket noget. Meget af det, hvor man tidligere ville ringe - efter en pizza eller en togtid - finder man nu i en app. Her er der store nye krav, for man skal kunne finde ud af at bruge alle disse søgemetoder og navigere i dem. Der er virkelig meget at komme efter, men der er også meget,  man skal lære", understregede han.

Elever skal vurdere pålideligheden

Relevansvurdering er en anden afgørende færdighed, hvor kravene er steget voldsomt:

Tidligere havde man professionelt redigerede tekster, antologier, hvor et forlag havde vurderet, hvad der skulle med - eller medier, hvor en redaktion valgtre ud. I dag skal eleverne både kunne vurdere, hvilke tekster der er relevante og samtidig vurdere deres pålidelighed.

"Man kan blandt andet sammenligne med sin baggrundsviden og finde ud af, om det, som står i teksten, måske er løgn - eller om det bare er noget, man ikke ved. Det er ikke en ny færdighed, men den er sat under pres. Her er virkelig brug for et øget fokus", sagde læseforskeren.

Ny undersøgelse om læsning: Forældreopbakning virker

Endelig er der evnen til at læse flere tekster mere eller mindre samtidig. Det er heller ikke nyt, for tidligere kunne man have flere bøger åbne samtidig. Men i dag sker der endnu mere af det.

"Det stiller krav om, at man læser med et meget klart formål fra starten, så man har gjort sig klart, hvad man leder efter i teksten. Ellers kan man ikke sammenholde dem. Man kan for eksempel starte med at stille de spørgsmål op, som man gerne vil have svar på og derefter i et skema notere de svar, som hver tekst giver", sagde Carsten Elbro. 

Afslutningsvist demonstrede han, hvordan det ville se ud på spørgsmålet om, hvor de nye krav til læsning er i skærmtiderne:  Navigationen er meget nemmere, men der er større krav til søgemetoder og til vurdering af relevans og pålidelighed, sluttede professoren.

Powered by Labrador CMS