Job&karriere Ansættelsesforhold
0   3

Hvad skal du oplyse til jobsamtalen?


... og hvad skal du ikke? Jurist i DLF guider dig til, hvad ansættelsesudvalget har ret til at få at vide, og hvad de ikke må spørge om.

Skal du fortælle, at du er gravid? Må ansættelsesudvalget spørge om din alder? Og skal du oplyse, at du engang har været stress-sygemeldt?

Det kan være lidt af en jungle at finde ud af, hvad du skal og ikke skal svare på til jobsamtalen. Jurist i Danmarks Lærerforening Jørn Kempel giver dig overblikket:

Politik, seksualitet og religion

Ansættelsesudvalget må kun spørge ind til dit politiske ståsted, religiøse overbevisning og seksuelle observans, hvis det har relevans for jobbet - såkaldt berettiget interesse.

Det er svært at forestille sig et lærerjob, hvor disse forhold har en afgørende indflydelse, understreger Jørn Kempel, så det må du som udgangspunkt ikke blive spurgt om.

Artiklen fortsætter under banneret

Alder

Det er i strid med forskelsbehandlingslovens regler, hvis din alder bruges til at fravælge dig som kandidat. Så skolen må ikke søge efter kandidater med en bestemt alder i jobopslaget.

GIK DE OVER STREGEN?

Hvis du har på fornemmelsen, at ansættelsesudvalget har lagt vægt på eller spurgt om noget, de ikke måtte, så ring til din lokale lærerkreds. De kan hjælpe dig med, om det var over stregen eller ej ­

- og hvad der videre skal ske.

Hvis du som ansøger kan påvise, at det er sandsynligt, at din alder har haft en betydning for, at du ikke fik jobbet, skal arbejdsgiveren bevise, at det ikke passer. Det er dog oftere i spil ved afskedigelser, hvor kun ansatte over en bestemt alder fyres, fortæller han.

Graviditet og børn

Hvis du er tre måneder før termin, skal du oplyse ved jobsamtalen, at du er gravid

- men i så fald er det formodentlig også svært at skjule det, tilføjer juristen. Før er det altså ikke et krav at oplyse det - heller ikke hvis du bliver spurgt direkte om det.

Ansættelsesudvalget må godt spørge, om du er gravid, men de må ikke lægge vægt på oplysningen, når de vælger, hvem de vil ansætte. Her gælder omvendt bevisbyrde, hvilket betyder, at hvis de spørger og får at vide, at du er gravid, skal de bevise, at det ikke er derfor, de ikke har ansat dig. Det kan være svært at bevise, og derfor fravælger den gode arbejdsgiver oftest at spørge, forklarer Jørn Kempel.

De må også gerne spørge, om du ønsker at få børn - men du har ikke pligt til at svare sandt.

Sygdom

Ifølge helbredsoplysningsloven skal du oplyse om sygdom, som kan have en væsentlig betydning for din evne til at udføre arbejdet. Det kan være rygskader, så du ikke kan holde til jobbet, eller anden sygdom, som medfører et betragteligt større sygefravær end normalen.

Ved arbejdsrelateret stress er der i en tidligere sag ved Højesteret dømt til fordel for en arbejdsgiver, da en ansøger, som var ramt af arbejdsrelateret stress, havde søgt et nyt job uden at oplyse om sin sygdom. Fordi det var sammenlignelige stillinger, var der en nærliggende risiko for gentagelse, mente Højesteret.

Det betyder altså ikke, at man altid skal oplyse om stress eller anden sygdom - slet ikke som raskmeldt. Men hvis du stadig er ramt af det, og det kan påvirke dit nye job, skal du oplyse det til samtalen.

Strafbare forhold

Ansættelsesudvalget må gerne spørge dig ind til strafbare forhold, ligesom du skal kunne fremvise en ren børneattest, når du skal arbejde i en folkeskole.

Jørn Kempel tilføjer, at du som ansøger må spørge om alt.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ