Eleverne skal være forskere

Et forum for fordybelse. Sådan ser uddannelsesteoretikeren Howard Gardner den ideelle skole

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Drop skemaet med flimmeret af fag, det er udsigtsløst at forsøge at give eleverne en bred basisviden. Dels vokser den samlede mængde nærmest eksplosivt, dels glemmer de hurtigt hoben af fakta.

Tværgående projektundervisning duer som udgangspunkt heller ikke.

Synspunkterne er Howard Gardners, amerikansk uddannelsesteoretiker, som er ude i et nyt, radikalt opgør med pædagogisk vanetænkning.

Professor Gardner er manden bag teorien om mange intelligenser, som indeholdt en opfordring til at ændre på undervisningsmetoden. Denne gang er hans ærinde intet mindre end uddannelsen som helhed - det vil sige selve skolens formål.

Han lancerer sine synspunkter i bogen 'The Disciplined Mind: What All Students Should Understand', som netop er udkommet i USA på Simon and Schuster's forlag.

Gardner konstaterer, at der er bred enighed om, at et uddannelsessystem af høj kvalitet er afgørende for samfundets udvikling. Han er derfor uforstående over for den aktuelle skoledebat, som ofte handler om øjeblikkelige mangler eller om midler i stedet for det overordnede spørgsmål om, hvad skolen kan tilføre som led i den enkeltes bredere samfundsmæssige uddannelse. Det er han træt af, fortæller han Folkeskolens journalist, som møder ham på hans kontor i bygningen med det danskklingende navn Larsen Hall, en del af Harvard University i Boston-forstaden Cambridge.

'Den formelle uddannelse har en enestående gave at give eleverne, og det er at lære dem at tænke på grundlag af discipliner', sammenfatter Gardner sit bud på fremtidens skole. Med discipliner mener han hoveddisciplinerne inden for forskning.

Sandhed, skønhed og moral

Howard Gardner foreslår i sin nye bog, at undervisningen i grundskolen baseres på udforskningen af tre vigtige aspekter ved livet: sandhed, skønhed og moral. Det er alt sammen inspireret af Platon. I lighed med forskere skal eleverne forholde sig til aspekterne på grundlag af de relevante discipliner - henholdsvis naturvidenskab (sandhed), kunstarterne (skønhed) og historie (moral).

Vel vidende at oplægget kan forekomme luftigt, forsøger Gardner at gøre det mere konkret ved at udpege eksempler på emner inden for aspekterne eller disciplinerne: Undervisningen i naturvidenskab kan tage afsæt i evolutionslæren, det vil sige Darwins opdagelse om arternes oprindelse. Hvad angår kunst vælger Gardner Mozarts opera 'Figaros bryllup'. Og inden for historie ser han jødeudryddelsen i Nazi-Tyskland som et lærerigt eksempel.

Desuden kan det komme på tale med en vis undervisning i matematik, men det tør Gardner ikke bevæge sig ind på, da han ikke føler sig på sikker grund her.

Mens han ser udvalget af discipliner som ufravigeligt, er der intet helligt ved eksemplerne, siger Gardner og tager dermed brodden af kritik, der måtte være rettet mod hans præference for Holocaust - han, der er søn af jødiske flygtninge fra Nazi-Tyskland. Eller som kunne gå på, at han projicerer et vestligt verdensbillede over på andre kulturkredse.

'Det er det gamle, centrale stof, jeg fremhæver. Det er næsten en kliché. Men 'the action' - den finder man i disciplinerne', siger Gardner.

'Disciplinerne er dog ikke et mål i sig selv. Det er forståelsen af det væsentlige derimod. Eleverne skal være en slags forskere. Eleverne skal forstå en idé, en teori, en tankemåde eller færdighed, så de kan overføre den på en meningsfyldt måde og anvende den i en ny situation. Den disciplinære muskel skal udvikles', forklarer han.

Man kan ikke nå alt

'Det gælder om at undersøge få emner og gøre det til bunds i stedet for at forsøge at favne over for meget. Der er megen skyldfølelse over al den viden, der findes, og som der ikke er tid til at lære eleverne. Men man kan ikke nå alt. Det er bedre at afdække få emner end at dække mange. Mindre er mere! Der er ikke noget galt ved facts. Men hvis denne viden ikke er forbundet med anden viden, og eleverne ikke har færdighederne til at tolke den, så er det nørdviden. Den er der bare. Den kan kun bruges i tv-quizzer'.

Sådan spanker Gardner de mange fortalere for, at eleverne skal have en betydelig almenviden i skolen. Men de post-moderne teoretikere ser han som troløse i forhold til hans mission. Deres slagord om, at 'nothing rules', og at alt i princippet har samme gyldighed, er det stik modsatte af hans motto om, at der er åndeligt arvegods og værdier at fylkes om. Gardner er imod at gøre almendannelse til hovedformålet i den forstand, at skolen skal fokusere på at give eleverne en bred almenviden. Han skelner mellem viden og forståelse og vil gøre det brede smalt og i stedet gå i dybden. Eleven skal nå fra blot at vide en masse til i stedet at kunne forstå det. For ham er det langt vigtigere.

'Når en elev forstår noget, har eleven også redskaberne til at tilegne sig anden viden og (ikke mindst) at forholde sig til den'.

Til lærere, der synes, at det er for svært og kedeligt med struktureret tænkning, har Gardner følgende salut:

'Der kan komme udmærkede resultater ud af at undervise tværfagligt. Men det er snarere et tilfælde. Meget væsentlig forskning er grænseoverskridende, men alt begynder med disciplinerne. Fundamentet skal være der'.

Fra fag til discipliner

Gardner er fuldt bevidst om, at hans forslag om en anden skole også betyder, at det traditionelle skoleskema med meget specifikke fag og lektioner må kastes i papirkurven.

'Der er ingen idé i at lade eleverne lære om fire-fem grene af naturvidenskaben. En enkelt disciplin med overskriften 'life sciences' ville være nok. Der er kun få matematiske elementer, som det er nødvendigt at beherske, og det kan overstås tidligt i skoleforløbet. Det er jo ikke hensigten at udvikle juniorudgaver af faglærerne. Kun de emner, der er nyttige for eleverne, uanset om de fortsætter inden for en given retning, skal bevares. Det er nemmest at indsnævre de kunstneriske fag til én disciplin. Det er typisk sket allerede, uden at nogen har det dårligt af den grund. Og inden for historie kan man vælge en fremmed kultur ud over sin egen - og så undersøge den grundigt'.

Gardner virker måske mest provokerende, når han kommenterer indlæringen af helt basale færdigheder. Det er trods alt det mest ophedede diskussionsemne i uddannelsesdebatten - ikke mindst når internationale undersøgelser rangerer et givent land lavere end forventet hvad angår for eksempel læsning og matematik.

Hvis de foreslåede omvæltninger virker for overvældende for lærerne, så udfordrer Gardner dem ved at spørge, hvad de ville undervise i, hvis de kun havde én lektion til rådighed. Han beder dem derpå om at tage det valgte emne og brede det ud over et helt skoleår.

Lærernes rolle

I det hele taget lægger Gardner et kolossalt ansvar over på lærernes skuldre. De skal operere i et moderne samfund, der gennemgår en rivende udvikling med ny teknologi, avancerede kommunikationsmidler samt økonomisk og kulturel globalisering.

'Ændringerne i samfundet skal ikke nødvendigvis føre til samme ændringer i klasseværelset. Skolen skal reagere på ændringerne, men det kan være med aktiv kritik og et bevidst forsøg på at holde verden udenfor på afstand. De beundringsværdige lærere er dem, der mener, at det er nødvendigt med en stærk skole som modvægt til, hvad der sker i samfundet. Hvis konkurrence præger erhvervsliv og sport, ville der så ikke være mening i at beslutte, at skolen skal handle om noget andet end at tvære hinanden ud', spørger Gardner retorisk og tilføjer, at denne holdning er stærkt kontroversiel i USA på samme måde som i øvrigt evolutionslæren.

Han minder om forskerens metode, hvor det er vigtigere at stille spørgsmål end at servere færdige svar.

Lærerne skal også besidde visse dyder. De skal være karakterfaste. De skal erkende, at både eleverne og de selv er i gang med en konstant læreproces. Og de skal levne rigeligt med plads til begejstring.

'Lærerne har traditionelt været agtede. Nu er det folk, der tjener styrtende med penge, som er forbilleder. Måske ville det hjælpe at tredoble lærernes løn', filosoferer Gardner.

Undervisningsudspil

Howard Gardner griber tilbage til sin teori om mange intelligenser, når han skal anvise, hvordan en lærer - sådan nede i detaljen - skal undervise i det sande, smukke og gode. Undervisningen skal være tilpasset det enkelte barn, for ifølge teorien er eleverne mest motiverede for at lære, når de udfører aktiviteter, de har talent for.

Han præsenterer i sin nye bog et udspil om undervisningen:

'Der bør være flere indfaldsvinkler til emnet (fortællende, numerisk, logisk, eksistentiel, æstetisk, praktisk og medmenneskelig). Eksempelvis vil en logisk indgang til forståelsen af Holocaust være, at hvis man vil fjerne jøderne i Europa, og de hverken kan flyttes andre steder hen eller overlades til en naturlig død, så man udvikle en metode til at udslette dem', forklarer han.

- Der bør anvendes analogier og metaforer. Eksempelvis kan Hitlers forsøg på at udrydde jøder - set fra Hitlers synspunkt - sammenlignes med bestræbelserne på at bekæmpe kræftceller.

- Der bør gives flere præsentationer af emnets grundlæggende idéer. Eksempelvis kan Holocaust præsenteres i form af henholdsvis øjenvidneskildringer, dokumenter, foto eller biograffilm.

Lærerens undervisning kan ifølge Howard Gardner sammenlignes med dygtig orkestrering. Læreren skal i overført forstand have hele værket i baghovedet og samtidig fokusere på bestemte passager og bestemte musikere.

'Traditionelt er der blevet undervist på én måde. Hvis eleven intet fattede, blev vedkommende sat i bås som dum. Men når der er afsat lang tid til et emne, er der også mulighed for at præsentere det på forskellige måder. Derved når læreren ud til flere elever. Desuden viser læreren, hvad det vil sige at have en god forståelse af et emne. For kun en person med god forståelse kan præsentere et emne på flere måder', forklarer Gardner og fortæller om sin egen oplevelse med danseundervisning den foregående aften. Hovedparten kunne uden problemer kopiere danselærerens trin og svaj. Kun ikke professor Gardner.

'En lærer bør kunne træde i skoene på de elever, der ikke er med, og prøve at nå dem med andre metoder'.

Om anvendelsen af computere, cd-rom og Internet som hjælpemidler i undervisningen siger Gardner, at hvis teknologien kan medvirke i ovennævnte proces, er det i orden med ham.

Forældrenes aktive støtte er selvsagt helt central for indlæringen, anfører han, og der er mange flere begrundelser at hente i hans nye bog.

Forståelse skal dokumenteres

Howard Gardner provokerer mange med sine krav om ændringer i skolen, men på to punkter fremstår han umiddelbart som konservativ. Foruden kravet om en undervisning baseret på discipliner gælder det hans fastholdelse af behovet for afsluttende prøver og eksamener. Men det skal være prøver, der kan teste, at eleverne kan bruge det, de har lært. Han afviser nytten af den type prøver, hvor eleverne blot gengiver memoreret viden.

'Som lærer kan man ikke gå ud fra, at fordi undervisningen synes at være forløbet fint, er alt godt. Dette kan læreren kun få dokumenteret gennem prøver, hvor eleverne skal reproducere noget, de er blevet undervist i - ikke ved at gentage det, men ved at bruge lærdommen i en anden sammenhæng'.

Hvis de for eksempel har forstået noget om Holocaust, burde de kunne overføre det på den etniske udrensning i Kosova, siger han.

Howard Gardner tror på en reformeret skole. Men kun på lang sigt. Pendulet er svinget over til konservativ side, og næsten al skolesnak i USA handler lige nu om at udvide systemet med standardiserede prøver, der angiveligt skulle virke tilbage på undervisningen, så den bliver bedre.

'Det er min fornemmelse, at det er nemmere at lave om i Norden. Her i USA er det næsten umuligt at ændre skolepolitikken, men der er grund til at beundre dem, der forsøger. For mig ville det indebære for mange kompromiser at jagte målet. Jeg er heller ikke ekspert i den slags. Jeg slipper midler fri og håber, at nogle af dem bliver brugt'.

'Jeg har fuld tillid til mine ideer i den forstand, at de to vigtigste i sidste ende vil slå igennem i uddannelsen, nemlig princippet om at tage individuelle forskelle mellem eleverne alvorligt og det om at arbejde med disciplinbaseret tænkning. De er rigtige og vil få overhånd', forsikrer Howard Gardner.-Regner Hansen er freelancejournalist

Manden med de mange intelligenser

Howard Gardner er et internationalt fyrtårn, når det gælder uddannelsesteori. Fra sin ophøjede position på det prestigiøse Harvard University i Boston kaster han lys over nye og mere effektive måder at videregive viden og forståelse på.

Gardner blev i pædagogiske kredse verdenskendt på sin teori om mange intelligenser, som han præsenterede i bogen 'Frames of Mind' i 1983. Ideen er, at der ikke findes én menneskelig intelligens, som kan måles på en universel målestok. Der er mindst syv af slagsen, og dette bør undervisningen indrettes efter.

- Den logisk-matematiske (evnen til at opdage mønstre, tænke logisk og ræsonnere).

- Den sproglige (evnen til at beherske sprog, herunder bruge dem som støtte til at huske informationer).

- Den rumlige (evnen til at skabe og håndtere forestillinger i bevidstheden som led i problemløsning).

- Den musiske (evnen til at genkende og skabe musik).

- Den kropslige-kinetiske (evnen til at bruge bevidstheden til at koordinere kroppen).

- Den interpersonlige (evnen til at forstå andres følelser og hensigter).

- Den intrapersonlige (evnen til at forstå sine egne følelser og hensigter).

Gardner er professor i uddannelse ved Harvard og underviser desuden i sine oprindelige specialer, psykologi og neurologi. Han er med til at lede Project Zero, som har til formål at afprøve intelligensteorien i praksis i udvalgte amerikanske skoler.

På dansk er udkommet: 'De mange intelligensers pædagogik', redigeret af Per Fibæk Laursen på Gyldendal, og 'Sådan tænker børn - sådan lærer de', også på Gyldendal.

På Boston-radio, WBUR's Internetadresse, www.wbur.org/connection/audio/1999/may/con0524b.ram, kan man høre en times udsendelse med Howard Gardner. Det kræver programmet 'RealAudio' at afvikle radioudsendelsen.

På telefonnummer 00180 0909 9287 (husk tidsforskellen) kan man bestille et båndudskrift for 15 dollars. Udsendelsen blev bragt i programmet 'The Connection' den 24. maj, klokken 11, og havde titlen 'Beyond Vouchers, Charters, and Unions'.

Howard Gardners hjemmeside har adressen: http://pzweb.harvard.edu/pis/hg.htm

Som lærer kan man ikke gå ud fra, at fordi undervisningen synes at være forløbet

fint, er alt godt Det vigtigste er, at eleverne opnår en anvendelig forståelse inden for de tre grundlæggende discipliner: naturvidenskab, kunst og historie, siger Howard Gardner