Debat

Folkeskolens virkelighed

Jeg har flere steder oplevet, at man taler om læringsmålstyret undervisning og i samme åndedrag giver udtryk for, at man ønsker at bygge sin praksis på Professor John Hatties metasyntese Synlig Læring. I min optik er dette to meget forskellige måder at tænke mål og pædagogisk praksis på.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi er midt i perioden for udarbejdelse og mangfoldiggørelse af årsplaner. Nogle steder er processen allerede ført til ende. Det faktum, at planlægning og strukturering af det netop begyndte skoleårs aktiviteter er på dagsorden, eller netop har været det, har givet mig inspiration til denne artikel om, hvordan vi sætter og bruger mål for elevernes læring.

For tre til fire år siden, satte tre kloge herrer sig sammen om et bord. Professor Jens Rasmussen, Professor Morten Misfeldt og Forskningschef Andreas Rasch-Christensen. Frugten af deres arbejde blev en formulering af, hvordan mål for læring er bygget op. Jeg har med vilje formuleret dette, som mål for læring, da denne formulering åbner op for en naturlig forbindelse og kompabilitet – som man ville sige i teknikkens verden – til international forskning baseret primært på Professor John Hatties forskning og meget anerkendte og anvendte metasyntese Visible Learning, eller på dansk: Synlig Læring.

Professor Jens Rasmussen, Professor Morten Misfeldt og Forskningschef Andreas Rasch-Christensens arbejde resulterede i udviklingen af en model for arbejde med mål for læring, hvor det første niveau er videns mål, altså viden om et givent emne. Næste trin er færdighedsmål, altså et mål om at nå et punkt hvor man opnår en færdighed i at bruge den viden man har opnået og hvor det sidste niveau var et kompetencemål, hvor man bliver i stand til at bruge den nye viden og de nye færdigheder uafhængigt af den kontekst man lærte dem i – niveauet hvor man opnår en ny kompetence. Modellen er rigtig god og udviklingsbeskrivelsen og de forskellige læringsniveauer spiller dels fint sammen med Professor John Hatties forskning, ligesom denne måde af se tingene på passer fint til den videns udvikling, der beskrives af Briggs i Solo-Taksonomien, der viser udviklingen af vidensniveauer. Modellen kan med denne måde at anskue tingene på med rette siges at være evidensbaseret. Den kan siges, at udgøre et godt grundlag for arbejde med planlægning af undervisning, der har det formål at gøre det muligt for eleverne at lære mest muligt, bedst muligt med udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Men! Så rammer de tre dygtige forskeres arbejde Undervisningsministeriets bord.

Dette sker i en tid, hvor andre end skolen selv ønsker en detaljeret magt over skolens undervisning og hvor det at skabe undervisning, hvor eleverne lærer og udvikler sig, bliver underlagt modellen for læringsmålsstyret undervisning, hvor årsplaner og anden planlægning af undervisningen bliver brugt som et  styringsparadigme i en administrativ og resultats kontrollerende kontekst, og hvor det pædagogiske personale, primært lærere og pædagoger, først og fremmest skal udvikle deres pædagogiske praksis efter detaljerede mål, der skal operationaliseres og gøres til genstand for måling og kontrol. Jeg har, i flere tidligere artikler på Facebook, LinkedIn og Folkeskolen.dk beskrevet mit syn på konsekvensen af denne udvikling, hvorfor jeg her blot vil konstatere, at denne måde at tænke praksis på, bestemt ikke er fordrende for lærernes kreativitet og undervisningens mulighed for at fange øjeblikkets læring.

Modellen for Læringsmålsstyret undervisning er ikke evidensbaseret, hvilket Professor Jens Rasmussen slår fast på Folkeskolen.dk den 15. marts 2016. Det samme konstatere Professor Per Fibæk i sin bog: Drop ambitionerne – og lav bedre undervisning (2016). En bog, der er et opgør med den bastante og massive styringsstruktur som de forenklede mål, der var alt andet end forenklede, havde udviklet sig til.

Ydermere skriver Professor Morten Misfeldt i folkeskolen.dk den 7. Maj 2015, at lærerne skal styrer ikke målene, hvilket er en fornuftig udmelding fra en dygtig Uddannelsesforsker. Men det stopper ikke her! Den 12. april skriver Kontorchef Anders Andersen i folkeskolen.dk følgende: Vi har opfundet Læringsmålstyret undervisning og Anders Andersen fortsætter: Det har aldrig indgået i begrundelsen, at der skulle være direkte forskningsmæssig belæg for, at 'læringsmålstyret undervisning' har en effekt på elevernes faglige resultater”.

I slutningen af 2015 og i 2016 frem til idag, har alle – fra centralt hold – haft travlt med at nedtone forpligtelsen til at arbejde læringsmålsstyret. På Undervisningsministeriets hjemmeside har man over flere gange nedtonet retorikken i forhold til brugen af læringsmålsstyret undervisning. Vi er nu nede på et niveau, hvor anvisningen på hvordan der skal arbejdes læringsmålsstyret er blevet til et materiale til inspiration til at arbejde læringsmålsstyret. Ligeledes har ministeriet været ude og tilkendegive, at der ikke er noget krav om, at skolerne arbejder læringsmålsstyret, blot skolerne opfylder kravene i de nationale mål for folkeskolens undervisning. Senest har Undervisningsministeriet bebudet en reduktion af den bastante og massive mængde mål, der ganske misvisende fik navnet forenklede mål! – Ja hvor kom den lige fra? Dette arbejde er i gang i skrivende stund. Der er noget at tage fat på og resultatet kan kun blive bedre! Dette beskriver ministeriet på sin hjemmeside www.uvm.dk , den 1. juni 2016 med ordene:

Efter debatten om antallet af Fælles Mål, der blev indført i forbindelse med folkeskolereformen, vil minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby nu diskutere med folkeskoleforligskredsen, hvordan antallet af bindende mål reduceres, så det oprindelige ønske om forenkling og afbureaukratisering reelt nås.

Jeg har flere steder oplevet, at man taler om læringsmålstyret undervisning og i samme åndedrag giver udtryk for, at man ønsker at bygge sin praksis på Professor John Hatties metasyntese Synlig Læring. I min optik er dette to meget forskellige måder at tænke mål og pædagogisk praksis på.

Det er min vurdering, at denne sammenblanding må skyldes en kombination af en manglende forståelse af hvad Synlig Læring er også i en konkret pædagogisk praksis og et manglende ønske om og vilje til at give slip på det administrative og organisatoriske styringsparadigme som modellen for Læringsmålsstyret Undervisning er for forvaltninger og skoleledelser rundt om i landet.

Lad mig slå fast – engang for alle – at der er en verden til forskel på Læringsmålstyret undervisning, som ministeriet har kreeret konceptet og så Mål for læring og evaluering, som beskrevet af Professor John Hatties metasyntese Synlig Læring, som på en gang udgør et massivt evidensbaseret stykke arbejde og samtidig er et værktøj, der viser hvordan grundlaget for evidens informeret praksis kan skabes i den pædagogiske virkelighed.

Dette sker samtidig med at forskere og Undervisningsministeriet nedtoner det mirakuløse i konceptet og understreger, at det er en mulighed blandt flere og at det er lærerens professionalisme, der skal være styrende for undervisningen.

Folkeskolereformen fra 2013 har mange gode elementer, men lider under en stram administrativ lovgivning og et fejlslagent koncept, som jeg har beskrevet ovenfor. Det virker som om, at det styringsparadigme, der er lagt ned over skolens administrative og organisatoriske virkelighed helt overruler udviklingen i den pædagogiske praksis

Udfordringen er, som jeg ser det, at kommuner landet over har gjort Læringsmålsstyret Undervisning til et indsatsområde – noget man gør! Det er et godstog, der er oppe i fart og som ikke lige formår at bremse, ej heller at ændre sin retning!

I medens lider folkeskolens udvikling under dette og mange af de spændende muligheder, der ligger i teksten for Folkeskolereformen bliver ikke realiseret fuldt ud. Dette er til skade for skolens interessenter, her først og fremmest eleverne, der ikke får det fulde udbytte, som reformen kunne give dem. Ganske enkelt fordi man har formuleret en spændende og udfordrende vision, men putter den ned i en ramme, hvor man gør alt for at styre og administrere, så råderum og kreativitet begrænses mest muligt.

Samtidig ligger der en spændende forståelse af læringen, formuleret af De Tre vise mænd: Professor Jens Rasmussen, Professor Morten Misfeldt og Forskningschef Andreas Rasch-Christensens - formuleringen var fristende - men jeg understreger, at jeg har stor respekt for alle 3´s professionalisme, der også er blevet proppet ned i styringsparadigmet, sammen med Professor John Hatties metasyntese Synlig Læring.

Frigør Metasyntesen Synlig Læring, hvor Hattie beskriver arbejdet med Mål for læring, sammen med

Professor Jens Rasmussen, Professor Morten Misfeldt og Forskningschef Andreas Rasch-Christensens model for arbejdet med mål for læring og kompetencebegrebet. Se dybt ned i Solotaksonomiens lærings- og videns forståelse. Kombiner det med den reelle tekst fra folkeskolereformen og frigør folkeskolen for det administrativ jerngreb, der lovgivningsmæssigt blev lagt ned over dens pædagogiske praksis i 2013.

Når denne vision ser virkeligheden vil folkeskolen kunne sprænge alle rammer succes og udvikle sig til alle gavns og til og med udfordre rammerne for 21st Century Learning Skills

Powered by Labrador CMS