Debat

Et partipolitisk DLF?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg var ved at få aftenkaffen galt i halsen, da jeg i Folkeskolen nummer 19 læste overskriften: »DLF: Regeringen behandler afviste asylansøgere uanstændigt«.

Jeg hører til den mere tavse del af befolkningen, der har fulgt debatten om de afviste irakiske asylansøgere i medierne og tænkt mit.

Det, jeg med spændte kæber og hvide knoer om kaffekoppens hank reagerede på, var den umiddelbare tolkning af overskriftens budskab: DLF er blevet partipolitisk og udtaler sig på alle sine betalende medlemmers vegne - ukritisk!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Efter lidt tid var jeg rolig nok til at læse hele artiklen, hvor forretningsudvalgets diskussion om at bakke op om støttegruppen Kirkeasyl blev beskrevet. Til min lettelse stemte min umiddelbare tolkning af artiklenikke overens med dens indhold! Dorte Langes argument om, at en opbakning af Kirkeasyl kunne forsvares ud fra folkeskolens formålsparagrafog dermed være et skolepolitisk anliggende, fandt ikke fodfæste hos flertallet.

Jeg begyndte at slappe af og tænkte: »Pyha! Jeg behøver ikke være vred over, at jeg gennem min fagforening støtter en forening, jeg dybest set ikke kan identificere mig med. Ingen udmeldelse af DLF denne gang!« I princippet er det ligegyldigt, om det er irakiske asylansøgere, eller om skatten skal op eller ned, der debatteres i medierne. DLF's rolle er at varetage fagforeningspolitiske spørgsmål på mine vegne og intet andet. Der skal jo gerne være plads til forskellige politiske meninger - også inden for fagforeningen. Tak, DLF!

Svar

Jeg sætter stor pris på, at medlemmerne engagerer sig i debatten om de irakiske flygtninge og DLF's rolle i debatten. Som det fremgår af Folkeskolen nummer 19, besluttede hovedstyrelsen, at vi ikke som organisation skal stå som støtter på Kirkeasyls hjemmeside. Vi har ikke støttet personer eller organisationer, der bryder landets love, og vi har ikke forholdt os til regeringens udlændingepolitik. På hovedstyrelsesmødet besluttede vi at rette en henvendelse til integrationsministeren. Vi har den 9. september sendt følgende brev til ministeren:

»Kære Birthe Rønn Hornbech.

Som lærere ved vi, at trygge og gode opvækstvilkår er afgørende for børns personlige og faglige udvikling. En række af de unge irakere, som nu står foran at blive sendt til Irak, har tilbragt det meste af deres barndom her i Danmark under utrygge forhold i asylcentrene. Ud fra en professionel vinkel er der ingen tvivl om, at en tvangsudsendelse til endnu mere utrygge forhold vil udgøre en alvorlig trussel mod deres fremtidsmuligheder.

Demokrati, ytringsfrihed, medmenneskelighed og tolerance er helt grundlæggende værdier i folkeskolen. Folkeskolen er på godt og ondt et spejlbillede af det danske samfund. Skal vi i skolen kunne fastholde de nævnte værdier, er det afgørende, at eleverne kan genfinde dem i samfundet generelt.

I et demokratisk samfund skal lovgivningen naturligvis overholdes. Inden for lovens rammer er der imidlertid mulighed for at give humanitær opholdstilladelse til de afviste irakiske asylansøgere. Danmarks Lærerforening opfordrer dig til at give de afviste irakere en sådan opholdtilladelse«.

Ministeren pegede selv på muligheden for humanitær opholdstilladelse til de irakiske asylansøgere tilbage i 2007.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF

Svar

Muligvis mener Niels C. Ørsnes, at vores foreningssang er udtryk for patetisk tale. Muligvis synes han slet ikke, at vi skal være med »der hvor menneskets værd bliver forsvaret«. Skulle det synspunkt danne skole for foreningens virksomhed, så ville det se ilde ud.

DLF er partipolitsk uafhængig. Det er sagen og ikke partifarven, der styrer vores holdninger. I den aktuelle sag ser vi nogle flygtningebørn, hvis opvækst har været utryg, og hvis fremtid er usikker på grund af nogle beslutninger, som kunne have været anderledes. Det melder vi ud.

Det ser jeg ingen selvretfærdighed i. Og det er da heller ikke første gang og bliver forhåbentlig heller ikke sidste gang, at DLF lever op til såvel foreningssangen som foreningens vedtægter, af hvilke det blandt andet fremgår, at vi tager stilling til samfundsmæssige emner.

Lotte Lange, formand for DLF's overenskomstudvalg