Socialdemokraterne
54   10

Lærer og politiker: Reformen er på rette vej

Efter valget sidste år troede Troels Ravn (S), at han skulle være skoleleder igen. Han brugte et halvt år som lærervikar på en skole og på at videreuddanne sig i skoleledelse. Og jo, der er mange udfordringer derude, men han tror fortsat på folkeskolereformen.

Den 22. december sidste år skulle læreruddannede Troels Ravn til samtale om et skolelederjob. Men allerede flere timer før ringede den lokale kredsformand for Socialdemokraterne og ønskede ham tillykke. Lidt tidligt, syntes han, men forklaringen var, at kredsformanden på tekst-tv havde set, at Bjarne Corydon forlod Folketinget til fordel for et job i det private erhvervsliv. Og førstesuppleanten i Sydjyllands Storkreds var Troels Ravn, så jobsamtalen blev aflyst, og siden nytår har Troels Ravn igen været medlem af Folketinget.

I skæbneårene 2013 og '14, som har defineret de seneste års forandringer i folkeskolen var Troels Ravn børne- og undervisningsordfører og dermed centralt placeret i tilblivelsen af folkeskolereformen, og han var også med til at vedtage lovindgrebet i lærerlockouten. Da han mistede sin plads i Folketinget ved valget sidste år, meldte han sig som lærervikar på 'sin' gamle folkeskole i Vejen, samtidig med at han tog et modul af en masteruddannelse i skoleledelse. Det var dels en måde at forberede sig til et skolelederjob - dels en god mulighed for at komme tæt på konsekvenserne af de beslutninger, han selv var med at tage som politiker. Og han er optimistisk:

Artiklen fortsætter under banneret

"Jeg oplever, at vi er på en opadgående kurve, hvor der er rigtig meget, der tegner sig positivt".

Læringsmål professionaliserer

Troels Ravn

Troels Ravn, 55, er uddannet fra Ribe Statsseminarium, 1985. Han var lærer i Vejen Kommune fra 1985 til 1998, viceinspektør, Lindknud Skole, Brørup Kommune, fra 1998 til 2000 og skoleinspektør på Gesten Skole i Vejen fra 2000 til 2011.

Han har siddet i Folketinget for Socialdemokratiet i flere perioder, fra 2005 til 2007, fra 2011 til 18. juni 2015 og senest fra 12. januar 2016, hvor han trådte ind i stedet for Bjarne Corydon. 

Troels Ravn vil gerne styrke folkeskolen og vende udviklingen, så folkeskolen igen bliver førstevalget for det store flertal, fordi folkeskolen er så afgørende for sammenhængskraften i det danske samfund.

I sit halve år tilbage i skolen mødte Troels Ravn mange lærere, der følte sig hjulpet af læringsmål og vurdering for læring. For ud over at eleverne skal blive dygtigere, var et vigtigt mål med reformen for Troels Ravn en øget professionalisering af lærerarbejdet, så lærerne møder mere respekt for deres arbejde.

"Lærerarbejdet bliver professionaliseret, og jeg tror, vi ved at komme alle synsningerne til livs, kan dokumentere, at de metoder og materialer, vi vælger rent faktisk virker. Brug af læringsmål er med til at give det faglige løft, vi ønskede med reformen. Jeg mener rent faktisk, at brug af målstyring og læringsmål betyder, at når lærerne møder forældrene ved forældremøder og skolehjemsamtaler, så er der en kæmpe respekt for lærernes professionalitet".

Men kommer det ikke an på, hvordan de mål er blevet til?

"Jo, og der hvor jeg synes, det virker allerbedst, det er når skoleledelse og medarbejdere sammen sætter sig nogle mål, når man i et lærerteam sammen sætter nogle mål for den elevgruppe, man har. Det er klart, vi har nogle faglige mål, som er formuleret af ministeriet, som vi tager udgangspunkt i, men det er når kolleger sætter sig sammen og sætter mål for arbejdet, at for alvor rykker", siger Troels Ravn og påpeger, at kommunerne har satset meget på arbejdet med mål og investeret i en faglig opkvalificering af lærerne i den forbindelse, som også har givet et løft.

Forberedelsestiden er tornen i paradiset

Men er der i nærheden af at være tid nok til en faglig opkvalificering af lærerne og så til at sætte sig ned og fastlægge alle målene, når forberedelsestiden er blevet forringet?

"Jo, det er udfordringen, det medgiver jeg. Det er en torn i paradiset. Den øgede tilstedeværelse er positivt - min opfattelse er, at lærerne er glade for, at de nu er på skolen, og man har ordentlige forhold til mødeafvikling. Men det er et tveægget sværd, for det er også her, der ligger nogle udfordringer", siger Troels Ravn og anerkender, at forberedelsestiden er et problem, og der er for mange lærere, der har alt for mange undervisningstimer.

"I min verden kan man ikke som lærer have 26-27 lektioner om ugen. Man skal have ordentlig tid til sin forberedelse. God undervisning kræver god forberedelse, også selvom man har haft faget i mange år. Men det er positivt, at det er ledelse og lærere, der sammen finder frem til, hvad der kræves af forberedelsestid", fremhæver Troels Ravn, der som vikar blandt andet arbejdede med at motivere nogle udskolingselever til at passe deres skole og var læsekursus-lærer i en 5.-klasse.

Han kalder det helt håbløst, at der fortsat er kommuner, der ikke vil indgå aftaler med lærerkredsen om lærernes arbejdstid.

Men hvis du tager din politikerkasket på, så er der vel ikke finansiering til alle de timer, eleverne skal have, hvis ikke lærerne underviser mere og dermed har mindre forberedelsestid?

"Det er jo udfordringen ude i kommunerne. Der har vi selvfølgelig en fælles opgave i at finde tiden. Der er lærere, der bliver budt nogle arbejdsforhold, som ikke lader sig gøre", medgiver Troels Ravn. Han fremhæver den understøttende undervisning, hvor der er kommet tid på skemaet til, at eleverne kan afprøve noget af deres læring i praksis, prøve det af med deres egne hænder og få nogle aha-oplevelser.  

"Det er kernen i al god læring, men det kommer heller ikke af sig selv. Man skal uddannes i det, og man skal have tid til at forberede den type undervisning", siger han og tilføjer, at det samme gælder samarbejdet mellem lærere og pædagoger og mere bevægelse i skoledagen. Man skal lære det, og det kræver tid.

Et sår, der ikke er lægt

"Jeg har det rigtig godt med skolereformen, og jeg har det rigtig godt med grundlaget for reformen - at vi skal styrke folkeskolen, så den bliver forældrenes førstevalg, at vi skal bryde den negative sociale arv og så videre. Men jeg er ikke blind for, at der nogle kæmpe udfordringer fortsat".

Troels Ravn har også mødt  en bitterhed hos nye og gamle lærerkolleger, som følge af lockouten og lovindgrebet i 2013. 

"Derfor er det vigtigt, at man italesætter de reelle udfordringer og ikke stikker noget under stolen. Men også, at man - også Danmarks Lærerforening - får italesat hvad der går godt, og hvad der stadig er udfordringer", siger han. 

"Der er ingen tvivl om, at der stadig er et sår. De følte, at de med deres arbejdstid var med til at finansiere en skolereform"

Det var de vel også?

"Jeg mener helt ærligt, at der var et forhandlingsforløb, hvor forhandlingsparterne burde have kunnet finde et forlig, sådan at lockouten ikke var nødvendig".

Så lærerne skulle have sagt ja - for der var vel ikke noget alternativ til, at hver lærer skulle undervise mere for at finansiere reformen?

"Man skulle ikke arbejde mere, man skulle arbejde anderledes. Der er sket en anden prioritering af arbejdstiden, det skal man ikke se bort fra - så arbejdstid og reform måtte nødvendigvis hænge sammen", medgiver Troels Ravn. Men det havde ikke behøvet komme til en lockout:

Han tror, meget af det handler om, at lærerne stadig betaler konfliktkontingent

"De bliver mindet om noget, der ikke gik som det skulle dengang", siger han.

"En ny måde at bruge sin arbejdstid på og en ny skoledag, hvor nogle ting har en opadgående kurve og andre ting stadig er problematiske - det i sig selv behøvede ikke at give de sår, vi har været vidne til. Men at der kom en lockout oven i, som resulterede i, at lærerne stadig betaler af. Det gør ondt, men det var i min verden unødvendigt".

Så lærerne skulle have sagt ja til at gå ned i forberedelsestid og op i undervisningstid?

"Ja, jeg har den formening, at parterne i det forløb burde have kunnet finde et forlig".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind et weekendophold

Like Folkeskolen på Facebook og deltag i lodtrækningen om et weekendophold for to på et af de skønne Sinatur-hoteller med alt betalt!