Jeg havde prøven i historie i juni 16.

Jeg har linjefag i historie og har undervist i faget siden 1997.

Jeg kan godt lide prøveformen. Den er passende til de nye prøveformer der er udviklet i andre fag. Det er lidt rigidt opbygget med de lærerstillede spørgsmål i forberedelsestid, men trods alt bedre, end de trækker til selve prøven. Eleverne læser ikke bøger mere, så internettet er både deres ven og værste fjende i forberedelsen.

Jeg har i mange år været noget forundret over den ene lektion i faget i 9. klasse. Langt de fleste skoler har kun en lektion i faget i 9. klasse.Det komplicerer forberedelsen til prøveformen noget og gør kravene i Prøvevejledningen ude af trit med virkeligheden. Dette er til elevernes ulempe. 

Eleverne i 9. klasse har i Aalborg Kommune praktik i 9. klasse. De er på diverse vejledningsture. De har obligatorisk projektopgave og mange andre aktiviteter. Man kan læse Karsten Bräuners indslag om historie i Folkeskolen. Han var censor til min prøve i sommers.  Vi var ganske enige om at eleverne i bedste fald havde haft historie i omkring 30 lektioner.  Derfra skal man trække 6-10 lektioner til at arbejde hen imod prøven. Det giver ikke meget tid at undervise i historie. Det er til elevernes ulempe.

På min skole er historielæreren i 9. klasse nu tildelt en understøttende lektion, for at imødegå nogle af de udfordringer. De understøttende lektioner hænger ligesom ikke på træerne i 9. klasse, så andre lærere er også interesserede i at anvende disse til deres fag.

Jeg er heller ikke tilfreds med Prøvevejledningen. Jeg finder den uklar og meget lidt støttende for læreren og skolen.Der bliver nødt til at være eksempler på elevernes dispositioner, så der ikke er tvivl om hvad eleverne må medbringe til fremlæggelsen. Her kan man læne sig op af de retningslinjer, som prøvevejledningen i engelsk leverer. Der er eksempler og formkrav, som viser vejen.

Prøvevejledningen er sammensat af Kristendom, Historie og Samfundsfag. Det er tre selvstændige fag. Der er et vist sammenfald af temaer og der lægges da også op til at man kan afholde en fælles prøve i faget. Det er i min optik en udvanding af de tre fag. Det at vejledningene er sammensat af tre fag gør det samlede resultat tyndt.

Ligeledes bør der være et skema med vurderingskriterier til karakterene, så der kommer et sagligt og konkret grundlag at vurdere eleverne på. Vurderingskriterierne er skrevet ud i prøvevejledningen, men hvis vejledningen skal støtte skolerne i prøvesituationen, er et skema en god grafisk facilitering af vurderingskriterierne. Rammerne for prøvevejledningen skal levere en støtte og struktur til den kommende prøve ikke skabe uklarhed og producere spørgsmål.

Omkring kulturfagsprøven

Jeg finder det også arrogant at antage at der findes lærere på de fleste skoler, der har en udtømmende og dyb faglig viden i alle tre kulturfag på en gang. Er det ikke solid faglighed, samfundet forventer af skolelærerne?  

Det er for mig at se en faglig spareøvelse at ønske at sammensætte historie, kristendom og samfundsfag. Der er ingen lærere der uddannes til alle tre fag samtidigt. Der er ingen universiteter der specialiserer sig i alle tre områder i en uddannelse. Det vil med stor sandsynlighed føre til en fattigere undervisning i det hele taget. Det er jo et krav at man underviser i sine linjefag, så skal der tre eksaminatorer og tre censorer med til prøven kulturfagsprøven?Jeg finder spareøvelserne til elevernes ulempe.

Per