Organisationer: Håndværk skal med i Haarders kulturkanon

Danmark er verdenskendt for godt håndværk. Derfor har en række organisationer med Håndværksrådet i spidsen indstillet håndværk til Bertel Haarders kulturkanon. Den faglige forening for håndværk og design-lærere er også med.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Det er synergien mellem håndværk og viden, der skaber fremdrift i et samfund - innovation vokser ud af produktion; Nytænkning, design og udvikling er afhængig af, at nogen kender materialerne og kan forme tingene. Derfor har vi både brug for dygtige forskere og kreative sjæle til at finde nye muligheder og sætte nye vinkler på problemstillinger. Men vi har også brug for dygtige håndværkere til at omsætte vidtløftige tanker til praksis". Sådan lyder det fra Håndværksrådet, som har startet en kampagne for at skabe opmærksomhed om deres indstilling.

I kampagnen deltager en række kendte og håndværkere som politiker og murer Mattias Tesfaye, skuespiller Ghita Nørby og billedkunstner Bjørn Nørgaard, og Håndværksrådet har lavet videoer, hvor disse fortæller om, hvorfor håndværk er vigtigt for Danmark. (Se videoerne under artiklen)

Blandt de støttende organisationer er også Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri. Vicedirektør i DI Kent Damsgaard siger om indstillingen: 

"Håndværk er grundlaget for produktion og handel, og en stor del af vores velstand udspringer af det gode håndværk. Derfor vil det være helt naturligt, at det kommer med i kanonen".

Læs mere

Videoer med kendte om vigtigtheden afhåndværk

Powered by Labrador CMS