Debat

Trivselstid på skoleskemaet

Lyset var lige forude, jeg kunne næsten gribe det med mine langstrakte arme; for vi skal til at fokusere på trivslen i skolen - hurra! Jeg kunne næsten ikke få armene trukket til mig igen, for det er så vigtigt for elevernes læring og udvikling, at de trives.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dagen inden skolestart, modtog jeg et brev fra Claus Hjortdal, Ellen Trane Nørby og Anders Bondo. Fornøjelig læsning. Heri gjorde de det blandt andet klart at mobningsbekæmpelse bliver et fremtrædende emne for kommende initiativer i folkeskolen. Og hvem kan ikke godt lide det scenarie?

I løbet af den seneste udvikling af folkeskolen er det blevet vældig in at bruge ord som måling, resultater, data og synlighed. I dette følgeskab kom så trivselsmålingen, som rummer alle disse hippe ord, i forhold til hvordan eleverne trives på de enkelte skoler. Det er jo i øvrigt også her, at det blev tydeligt, at mobning er et problem. Så langt så godt.  

Vi siger et, men gør noget andet - det er folkeskolens problem, siger Politikens uddannelsesredaktør, Jacob Fuglsang, i sin bog – Den store løgn om uddannelse. Den udmelding kan man godt sige, at den søsatte trivselsmåling navigerer efter. Der bliver talt om bedre trivsel i skolen, og derfor måles elevernes trivsel. Men det var så det. Desværre ender trivselsmålingerne som en turistjolle, der kun bemærkes det øjeblik, hvor eleverne træder vande rundt om den ved gennemførslen af de svære og kringlede spørgsmål.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Selvom turistjollen stråler af begejstring over, at kunne vise en god sammenhæng mellem læring, faglige præstationer og trivsel, bliver det ikke en båd, der er mulig at kravle om bord i. Vi, lærere og elever, vil ellers så gerne kunne løfte hinanden op i jollen, og sejle mod nye læringseventyr.

Som skolelærer drømmer jeg ofte om, at folkeskolen bliver et rummeligt sted, hvor forskelligheder mødes og nydes. Men er den drøm bare en utopi? Fluks faldt mine arme med et brag ned på gulvet, for da reformen kom, blev den ugentlige lektion, der var afsat til at arbejde med elevernes trivsel og sociale læring, fjernet, til fordel for mere fagfaglighed.

Hvor skal jeg gøre plads til undervisningsforløb mod mobning, social star, tal ordentligt, demokratisk dannelse, og hvad der ellers findes af fantastiske forløb til at udvikle eleverne til hele mennesker, der kan fungere blandt andre, når fagfaglighed fylder så meget?

Lærere forsøger derfor, i de enkelte lektioner, at kaste en redningskrans ud her og der, for at redde det barn, der ikke kan holde sig oven vande længere – måske fordi det er kollideret med et andet barn? Og så faldt læringen til bunds.

Vi kan sammen lære at klare os på meget dybt vand, hvis vi får muligheden for det. Derfor skal trivselstid på skoleskemaet.

Powered by Labrador CMS