I den globaliserede verden bliver de traditionelle grænser mellem etniske, religiøse og kulturelle grupperinger mere flydende. Krig, sult og ønsket om et andet liv driver mennesker ud over deres egne landegrænser mod andre lande. De medbringer hjemlandets kultur og religion i bagagen, hvilket kan virke fremmedgørende og uforståeligt i det nye land. Som verdensborgere i den globaliserede verden må vi derfor lære at gå i dialog med hinanden, så vi kan opklare misforståelser og nedbryde fordomme. Meninger bliver skabt gennem interaktion. Dialog mellem mennesker rummer en stor rigdom. Det er et redskab, der kan modarbejde århundreders fordomme, og det kan fremme den respekt, der forbinder os mennesker med hinanden. 

Fredelig sameeksistens mellem forskellige kulturer og stridende parter verden over kan fremmes gennem dialog. God dialog er ikke at acceptere den andens holdning, men at anerkende og være åben overfor den. Vi skal derfor forstå, at formålet med dialog ikke er enighed, men at skabe et fælles udgangspunkt for refleksion og gensidig forståelse. 

Vi skal lære at tale med hinanden og ikke kun til hinanden. Det at lytte til modpartens indvendinger og behov kan berige vores indsigt i den andens opfattelse af verden. Men det kræver respekt og en grundlæggende anerkendelse af den anden part. Især der hvor den anden part er forskellig fra en selv. Det er netop der, hvor man er stærkt uenige med den anden part, at man skal give den positive dialog plads. Det skal simpelthen være en disciplin, vi tilegner os for at komme tættere på hinanden og i sidste ende fremme sameeksistens. 

Mange religiøse grupper ser mennesker med en anden tro som et problem, der skal tackles, og de ser deres egen verdensopfattelse og livsstil som et centrum, hvis præmisser skal være gældende for de andre. De kan have en opfattelse af, at de andre ikke har noget at bidrage med på lige fod med dem selv. Dialog kan føre til selvkritik hos disse selvcentrerede religiøse grupper, så de får indsigt i deres egen lukkethed, set tingene fra et nyt perspektiv og får udvidet deres horisont. 

Frygt for det anderledes ligger dybt i os, og for at nedbryde frygten skal vi konfrontere det anderledes for dermed at skabe muligheden for at se det, der binder os sammen. Her skal vi forstå, at dialogen er en relation og ikke en fusion. Det handler nemlig ikke om at blive identisk med den, der er anderledes end os selv, men om at forstå den anden parts perspektiv. 

Nedbrydelsen af frygten for det anderledes beriger den interreligiøse dialog og handling, idet nedbrydelsen skaber en åbenhed, der gør det nemmere for to forskellige parter at gå i dialog med hinanden. Respekten for forskellig tro skal fremmes gennem interreligiøs dialog, så vi i sidste ende kan udvikle nogle fælles etiske værdier og leve i fredelig sameksistens i den globaliserede verden. 

Ovenstående er skrevet som artikel i Kristligt-dagblad d. 19 august 2016