... dengang for 20 år siden

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Angreb på ledelsesretten

Det kan lejlighedsvis være vanskeligt entydigt at afgrænse samarbejdsudvalgets kompetenceområde. Nogle ledertyper føler den traditionelle ledelsesret gået for nær, og dette kan give anledning til problemer i udvalget; men samarbejdsaftalen har rent faktisk overført dele af ledelsesretten til de ansatte. Hvis samarbejdsudvalget vil forsøge at gøre anslag mod autoritære ledelsesformer, som stadig eksisterer på nogle institutioner, må udvalgene her gå ganske tæt på denne forældede opfattelse af ledelsesretten.

aviS81 nummer 6, september 1989

Ernæring og livsduelighed

Et nyt ord er ved at snige sig ind i det danske sprog: Fitness! Man kan sætte livsduelighed i stedet, men det virker lidt tungt. Fitness er sundhed, god kondition og at føle sig i vigør. Begrebet fitness er blevet in i USA, hvor sundhedsbølgen ruller. Det er godt på vej til at blive in her i landet også, for i den senere tid er ordet dukket op flere gange i dagbladene.

Men det er ikke nok at spise for sundheden, der kræves også motion, hvoraf virkningen ligeledes bør kendes. Hvis der er mangel på mad eller motion, vil legemet blive sygt. Disse 2.500 år gamle råd fra Hippokrates er helt i overensstemmelse med nutidens tanker. Om betydningen af motion sagde Hippokrates:

Alle legemets dele, som har en funktion, bliver, hvis de bruges med moderation og benyttes til arbejde, de er vænnet til, hermed sunde, veludviklede og ældes langsommere; men hvis ubrugte og ledige bliver de tilbøjelige til sygdom, mangelfulde i vækst og ældes hurtigt.

Husholdningslæreren nummer 14, september 1989

Tidligt i skole

»Meget taler for, at skolestarten skal være et år tidligere. Ikke for alle, men for mange. I nogle tilfælde er barnet ikke modent nok«, siger statsminister Poul Schlüter og fremhæver, at det nok vil give besparelser at sende børnene på skolebænken allerede som fem-seksårige, fordi børneinstitutioner er dyre i drift.

Undervisningsminister Bertel Haarder mener det samme. Han vil anbefale, at kommunerne udnytter de muligheder, der ligger i loven om samordnet indskoling, hvorefter der også kan ske en egentlig undervisning i børnehaveklassen, og dermed er undervisningsalderen nedsat.

Folkeskolen nummer 39, september 1989